One chance

onechance

Jeg har jo helt glemt at fortælle om filmen One Chance, som jeg var inde og se i sidste uge. :-)
Alle kender jo navnet Paul Potts og One Chance er en biografi bygget op omkring Pauls liv og hans kæmpe gennembrud. Filmen handler bla. om hans barske barndom med mobberi og et kæmpe svigt fra hans far. Man følger årerne som passerer i Pauls liv, hvor han oplever sin første kærlighed, utallige uheld og en kamp om selvtilliden. Mere i dybden vil jeg ikke gå, da jeg ikke vil røbe alt for meget, som sker i filmen.
Men filmen er enorm sjov og samtidig sidder man med en kæmpe medfølelse for en pjok som gang på gang er uheldig. Filmen er “feel good” film, som giver et kæmpe smil på læben, når man forlader biografen. Så hvis du er til grin, gråd og feel good – så kan jeg klart anbefale filmen One chance :-)

Jeg vil smutte igen. Den står på projekt senere med en brudekjole, konfirmationskjole og dåbskjole med vores designer i familien – glæder mig!!.. Og nej jeg skal ikke giftes :-)

New in: Mira cardigan

new in

ny cardigan

Godmorgen :-)

Jeg har læææænge gået og ledt efter den perfekte varmsede cardigan. Enten så har jeg ikke kunne finde den rigtige farvesammensætning eller også er kvaliteten for sløset. Til jer der følger mig på instagram, har I set cardiganen før. Men da jeg i mandags egentlig bare liiige skulle ned i gågaden for at kigge, så faldt jeg over denne skønne lange cardigan fra Pieces. Og sikke et scoop! Jeg har ledt alle steder, bare lige pånær Pieces. Og den er allerede en fast del af mit hverdagsoutfit. Den er perfekt varm, men samtidig tynd nok til at kunne bære den under vinterjakken, uden at komme til at koge efter en cykeltur. Så jeg er så glad for mit nye køb at jeg simpelthen måtte give dette tip videre :-)
Du kan købe cardiganen lige her :-)
Jeg er sikker på at den nok skal holde mig varm resten af vinteren :-)

Hello snow

snow
Ja ja jeg ved godt hvad I tænker – SNE!! Nogen mener at det er det værste at træde ud i et snevejr og sjappe rundt med våde og kolde fødder. Men jeg hører til de folk som elsker sne!! Sne kommer kun et par få gange om året – så hvorfor ikke nyde den imens den er her? Ja jeg ved godt at det er bidende koldt og det ikke altid er så sjovt at hverken cykle eller køre i det her vejr. Men hvis man skal se positivt på tingene, hvorfor så ikke slå sig løs i vejret? Jeg tog lidt før fri i dag og drog hjem til mine forælder, hvor hele min familie stod klar til en dag i sneen. Og gud hvor var det skønt!!  En eftermiddag hvor man var pakket ind i varmt skitøj, fundet kælken frem og ellers bare vade ud i et perfekt snevejr! Pludselig var voksne mennesker børn og det var ligesom i de gamle dage i ens barndom. Jeg er et kæmpe legebarn nogle gange, og derfor elsker jeg at kunne slå mig løs i den barnelige sjæl og hygge med min familie og deres børn. Derfor nyd sneen – det er jo pragtfuldt! :-)

 

Rêve de miel

reve
håndcreme
creme
Min bedste anbefaling – Rêve de miel håndcreme fra Nuxe.

Jeg elsker elsker elsker håndcreme – det er jo nærmest en afhængighed, især i denne kolde tid. Derfor vil jeg komme med min bedste anbefaling på min yndlings håndcreme. Den gør hænderne bløde og så dufter cremen fantastisk af naturlige ingredienser.
Når jeg til daglig sidder på kontor, så har hænderne en tendens til at blive hurtig tørre. Faktisk gælder det al slags arbejde, hvor du bruger hænderne. Derfor er det utrolig vigtigt at kunne pleje hænderne med en luksuriøs håndcreme med masser af næring og fugt. Cremen er helt uden parfume og parabener, og er derfor også perfekt til de mere sarte hænder. Cremen er sågar så nærende, at du ikke behøver mere creme end en lille 25 øre, dette er nok til at kunne fugte hænderne i flere timer.
Når vejret er så koldt, så har hænderne og såvel negle brug for ekstra fugt. Det er faktisk videnskabeligt bevist at når hænderne er tørre, så bliver neglene også tørre. Så hvis dine negle knækker let og er ganske skrøbelige – så kan jeg varmt anbefale at du bruger en håndcreme. Håndcremen kan købes i Matas, Magasin og andre steder hvor de også forhandler Nuxe produkter :-)

 

Look of the day: Step up

step
Look of the day: Cardigan: Amish, Tee: Secondhand, Nederdel: Inwear, Halskæde: Asos

Ihh hvor jeg dog elsker weekend! Jeg er netop kommet hjem fra dagens løbetur og selvom det er pokkers glat, så er der alligevel noget herligt at løbe i et perfekt sne landskab. Jeg kan muligvis blive mere forelsket i vinteren – yah! :-) Så til alle der frygter vinteren og hader kulden. Pak dig godt ind og gå en tur i det fantastiske vejr! :-)
Så nu føler jeg mig klar til resten af lørdagen som består af god middag og til drinks senere.

Jeg håber I nyder weekenden :-)

Older posts