A BIG step
Åh kære læsere.. Jeg har noget stort at fortælle! Jeg skal flytte.. Eller min kæreste og jeg flytter sammen. Vi har længe gået og talt om det og nu er beslutningen taget. Heldigvis er vi meget enige om udfaldet ;-) Så om 1 måneds tid flytter jeg ind til min kæreste og vinker farvel til min lejlighed.
Når jeg ser tilbage på de 2,5 år jeg har boet her i min lejlighed, så har jeg nok aldrig følt mig 100 % hjemme. For gør man egentlig det, når man bor til leje? Derudover har jeg jo prøvet på at gøre lejligheden til min egen og gjort det hyggeligt, men jeg har jo nok aldrig været helt tilfreds. Specielt fordi hele lejligheden er bygget med korkgulv – og beklager til kork-elskere – men jeg bliver nok bare aldrig en fan!
Jeg er sikker på at det bliver SÅ godt, men også noget specielt for os begge. Nu har jeg jo boet alene for mig selv de sidste par år og har været vant til at være alene. Jeg må indrømme at det har taget mig lidt tid at skulle vænne sig til at have tid til en kæreste. Og ikke mindst indstille mig selv på at alene-tiden bliver lidt mindre end den har været. Faktisk har jeg skrevet om 10 ting der sker når man ikke længere er single.
Og nu sidder jeg så tilbage i lejligheden, i min seng. For det er faktisk det eneste der er tilbage i min lejlighed, udover mit tøj. Det føles helt tomt og lejligheden føles pludselig ret stor. Egentlig har jeg nok været lidt vemodig om at flytte. Måske mest fordi jeg aldrig holder af at flytte.
Men når jeg så tænker på hvor jeg skal flytte hen og hvor godt det egentlig bliver – så er jeg super glad for min beslutning og jeg kan næsten ikke vente med at flytte. Og nå ja så er det jo altid sjovt at kunne indrette sit hjem på ny.
Faktisk har jeg allerede flyttet lidt ind hos kæresten. I weekenden flyttede vi nemlig mit spisebord ind hos ham. Der er noget helt specielt ved at flytte og sammensætte sine ting sammen. For hvordan vil tingene nu passe sammen?
Men jeg synes nu alligevel at mit spisebord passer ret godt ind. Og inden længe, så er resten af mine ting flyttet ind og så begynder indretningen rigtigt. Og jeg GLÆDER mig!
Jeg kan næsten ikke vente med at sammenføre vores stil og måske forny med et par enkelte ting. Det kribler allerede i fingerene, kan I nok forstå ;-)
Jeg glæder mig til at vise jer billeder af mit nye hjem og I får selvfølgelig også lov til at følge med i de små ændringer :-)
Et stort tillykke!