Vind gavekort til HVISK

JUICE: Green booster

IMG_6402XX

Glædelig fredag!

Jeg sparker fredagen igang med en rigtig juice booster. En grøn en af slagsen fyldt med masser af gode vitaminer og som giver dig et vitamin chok fra morgenen af. Faktisk kan du vælge at drikke den som din morgenmad eller tag den med på arbejde og drik som en formiddagssnack.

Juicen indeholder bla. bladselleri og spinatblade, 2 sager som jeg faktisk godt kan lide. Men alt andet lige så smager ren bladselleri saft ikke så udsøgt. Så den skal have selskab af noget andet. Nemlig søde æbler, ingefær, broccoli og agurk. Egentlig er det kæresten der har kreeret denne opskrift. Måske han trængte til en mere mandig juice fremfor mine rødebedejuice og gulerodsjuice ;-)

Måske det skulle prøves i weekenden? Og måske er manden lidt nemmere at overtale, nu hvor den er grøn ;-)

Jeg har egentlig glædet mig til denne weekend, hvor den bla. står på en masse blogarbejde, træning, lidt familiebesøg, grovsortering af mit tøj (AV) og fastelavnsbolle bagning. Sidstnævnte glæder jeg mig dog mere til end det andensidste ;-)

Opskriften finder du herunder.

IMG_6409X

Du skal bruge:

  • 2 æbler
  • 1 agurk
  • 2 broccoli
  • 200 g bladselleri
  • 200 friske spinatblade
  • 3 lime
  • 30 g ingefær

Kog broccoli ganske kort. Skær skrællen fra ingefæren og limen. Kom alle ingredienserne i enten en slowjuicer eller centrifuge. Der er ca 1 liter juice i denne opskrift.
SKÅL MED GOD SAMVITTIGHED!

IMG_6353X

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind gavekort til HVISK