Nostalgi og pænt brevpapir

Hvis man er – ligesom jeg – vokset op i halvfemserne. (jeg er selv født i 1988) Så kan I sikkert nikke genkendende til nedenstående..

Tiden før mobiltelefoner, ipads og computer kom til. Ja faktisk tiden hvor elektronik var vores fjernsyn. Vild tid kan I nok forstå ;-) hehe..

På min skole og i min klasse, der var det ypperste mode, at skrive venindebreve til hinanden. Vi brugte timevis på at udvælge vores fineste brevpapir, (jep det samlede vi nemlig på) skrive vores kæmpe dilemma ned og så ellers dekorere brevet med tegnede hjerter, klistermærker og glimmer.

Og jeg kan nærmest sidde med tårer i øjnene af grin, men også hvor nostalgisk det hele kan blive, når jeg tænker tilbage på alle de mange timer vi brugte på at skrive brevene til hinanden med vores kærestesorger, venskaber der gik tabt eller hvis ens forældre var urimelige. Eller en erklæring om sin store kærlighed til Mikkel fra klassen.


Hvor kan jeg egentlig komme til at savne den tid hvor man kom i skole og skulle aflevere brevet til sin veninde – i al hemmelighed. For det var jo nogle ret heftige sager der stod i det brev, så det var ganske hemmeligt ;-)

Derudover brugte vi søde citater som Miss Ya, Love ya og den klassiske See you later alligator. Åh jo alle de pinlige udtryk er pludselig kommet op til overfladen igen. Og der er mange flere hvor de kommer fra ;-) Selvom de lyder noget så tossede, så kan jeg stadigvæk huske ordklangen og ikke mindst hvornår vi sagde disse ting.

Alle breve er selvfølgelig stadigvæk gemt i en æske herhjemme. Det er breve der betyder så utrolig meget for mig og er en stor del af mine barndomsminder. Jeg finder af og til æsken frem og læser et par stykker af brevene, blot for at mindes en ret sjov tid i min barndom.

Den dag i dag har jeg stadigvæk kontakt til nogle af pigerne. Og vi mødes gerne mindst 1 gang om året, når vi kan få det til at passe med vores liv. Vi er godt spredt rundt om i landet, så det kan være ganske vanskeligt at mødes nogle gange. Jeg vil dog bestræbe mig fremover på at mødes med pigerne og gerne oftere.

Har I mon haft de samme tendenser i jeres barndom? Samlede I også på brevpapir og skrev I også breve til hinanden?

Et stort teenagecrush på Dejlige Beckham. ;-)

Sprød pizza med laks og spinat

I sidste uge delte jeg den nemmeste (og lækreste!!) opskrift på pizzadej. En forholdsvis nem og hurtig pizzadej at forberede. Og som jeg jo nu har lovet jer, så kommer vi nu til fyldet ;-)

Mulighederne er mange og man kan jo vælge alle sine yndlings ingredienser, hvis man har allermest lyst til det. Jeg er dog stor fan af konceptet less is more, især hvad angår pizza! ;-)
Jeg tror at lige præcis denne pizza er gået hen og er blevet en af mine yndlings pizzaer.

Så hvis I har lyst til at imponere vennerne eller familien med ultra lækre pizzaer til en god flaske rødvin, så læs med her.

Jeg har valgt at toppe denne pizza med laks, spinat og mozzarella. Super simpelt og utrolig smagfuld! Ellers kan man også vælge at pynte pizzaen med mozzarella og bage pizzaen færdig og tilsidst pynte med parmaskinke og rucola. Mm… Den må jeg vist hellere prøve næste gang ;-)

Opskriften finder du herunder.

Opskriften er nok til 4 pers.


Opskrift på pizzadej HER.

Du skal bruge:

  • Ca. 2,5 dåser tomatpure
  • 4 tomater
  • 200 g spinatblade
  • 1 tsk ekstra jomfruolivenolie
  • 300 g laks
  • 200 g mozzarella
  • Havsalt og friskkværnet peber

Del dejen i 4 boller og rul dem til tynde bunde.
Fordel tomatpureen over bundene. Skær tomaterne i meget tyndeskiver og fordel dem oven på tomatpureen. Bag pizzaerne ved 230 grader i 6 minutter.
Kom spinaten i en gryde med olie, salt og peber. Sørg for at røre rundt, så spinat samler sig i bunden. Put derefter spinaten i en sigte til afdrypning.

Fordel derefter spinaten over pizzaen efter den har været i ovnen. Skær laksen i tern og fordel den over spinaten. Drys tilsidst med små stykker mozzarella og krydr med oregano. Bag pizzaerne færdige ved 230 grader i yderligere 6 minutter.

Vi valgte at bage 1 pizza ad gangen. På den måde kan du hapse små sprøde slices og nyde et glas rødvin imens du forbereder den næste pizza.

Velbekomme!

Pizzabunden bliver allerbedst, hvis man bager pizzaen på en pizzasten. Sådan en kan købes i de forskellige supermarkeder. Eller HER  til kun 119 kr.   Blot et tip :-)

LOOK OF THE DAY: Black sunday

LOOK OF THE DAY: Sweater: Selected Femme// Bukser: STYLEPIT // Halskæde: Jane Kønig// Taske: Gammel

I går tog vi turen til Århus, da vi var blevet inviteret til fødselsdag i Caspers familie. Da vejret var ret usædvanligt, så var det altså en udfordring at klæde sig til både høj solskin, regnvejr og snevejr. Men jeg havde alligevel valgt at klæde mig ret simpelt, så det kunne passe til alt slags vejr ;-) 
Og så fik jeg selvfølgelig lige kæresten til at skyde et par billeder, da vi kom hjem i aftes. Trætte og virkelig søndags doven, som man til tider kan være ;-) 

Jeg har forresten fået den ære og er blevet kåret til Ugens Blogger på Nouw – ret sejt, når jeg egentlig kun har blogget i en lille uge hos dem. Men sikke en start :-) Nouw har derfor interviewet med nogle sjove spørgsmål, for at lære mig lidt bedre at kende. I kan læse hele interviewet HER.


Lately

De fineste hår elastikker fra Petite Affaire <3

Den nemmeste opskrift på oksekød i spaghetti – opskrift HER

Når bloggergave indeholder noget lækkert og noget sødt. Jeg er helt klart fan!

har spist mig mæt i varme hveder til morgenmad og aftensmad.

har vist denne uges negle se dem HER.

I fredags så vi ?Under sandet?, da den endelig er kommet på Blockbuster. Læs min anmeldelse HER

Fredags flødekager – bare fordi! ;-)

Propercorn med salt og karamel. Min nye guilty pleasure, som min kære kollega introducerede mig for ;-)

??

Godmorgen herfra!

Vi er tidligt op herhjemme i dag, da turen lige om lidt går til Århus, hvor vi er blevet inviteret på søndags brunch. Derfor tænkte jeg at jeg lige ville kigge ind med ugens Lately billeder og reflektere over ugen der er gået. 

Jeg var jo så heldig at have en ekstra fridag i denne uge + en helligdag. Og jeg har nydt det til fulde! Der er blevet gjort plads til blogging og til at lære mit nye blogging site. Og jeg tror nu at jeg er klar til at kunne blogge 100 % igen, hvilket jeg glæder mig til ;-) Derudover har jeg haft besøg af familie og været på besøg hos min familie. Og selvfølgelig spist flødekager – mums!

Den kommende uge kommer til at være ret booket med bla. blogmøder, besøg hos veninder, muligvis en tur i biffen, konfirmation, en lille shoppetur, en ren venindeaften og så skal jeg besøge min kære lillebror. 
Så jeg er temmelig godt booket op i næste uge og ved I hvad? Sådan kommer hele min maj måned til at være – og jeg har det noget så dejligt, da det er nogle dejlige planer!

Hvis I ingen planer har næste søndag, så vil jeg klart anbefale jer at køre til Århus og deltage i Emma’s nye bog-release. Jeg ville selv forfærdelig gerne afsted, så hvis I er på disse kanter, så giv hende gerne en krammer fra mig! Blot et tip – I kan læse mere om det HER. 

Nå Casper skynder på mig nu, så jeg må hellere lukke ned! 

God søndag!

Torsdagsnegle: Grey something

Glædelig torsdag!

Mine negle har haft lidt af en hård uge. De er nemlig allesammen flækket og knækket på den ene eller anden måde. Det startede ligeså stille, da jeg fjernede sidste uges neglelak. Og da jeg lige ville give mine negle et lille pusterum uden neglelak i et par dage, så begyndte ødelæggelsen så småt. Så jeg har ret korte negle i denne uge, hvilket egentlig er okay. Faktisk kan jeg godt lide korte negle looket, så længe neglene stadigvæk er lige og velplejet. Men jeg håber nu på at neglelakken kan styrke neglene nok til at de kan gro sig fine og lange igen. Det holder jeg nu mest af ;-)

Nå nu til ugens negle. Jeg har valgt at bruge en mørkegrå neglelak fra Dior som hedder så fint som Gris montaigne. På min højre ringfinger negl har jeg valgt at give neglene et lille spil, ved at lægge Essies She Said Yes. Farvevalget er på baggrund af vejret og outfittet. Jeg kan nemlig godt lide at det har en sammenhæng. Og nu hvor vejret ikke lover højt solskin i weekenden, så vælger jeg holde neglene mørke. :-)