A YEAR AGO: APRIL 2016

Brevkassen: Er det for sent at få børn?

Jeg må indrømme at jeg har været en smule nervøs for at skulle starte min egen læserbrevkasse. For bruger man nu også sådan noget i dag? Og har man overhovedet brug for det?

Allerede efter 3 dage var min mailbox fyldt med en mase spørgsmål fra jer kære læsere.

Et af spørgsmål der gik igen flere gange, var omkring børn og hvornår man burde være klar til at blive forældre.
Derfor har jeg taget et af brevene op til diskussion. Navnet er anonymt og erstattet med et andet.

Kære Henriette

Tak for en flot og inspirerende blog. Da du skrev at du ville åbne en brevkasse, så var jeg hurtigt på tasterne, da jeg selv husker i mine teeenagerår, hvor mange gode råd man kunne få igennem dette.
Jeg har læst mig frem til, at du heller ikke har nogen børn. Men at du har en kæreste og emnet børn har nok ikke være på tale. Derfor håber jeg at du kan sætte dig ind i min situation og ikke mindst besvare med din ærlighed omkring mit dilemma.

Jeg bor sammen med min kæreste igennem 3,5 år. Vi flyttede hurtigt sammen efter blot 1 måned og det hele føltes så rigtigt. Jeg er en karrierekvinde og min kæreste har et almindeligt job i en sports butik Han har alverden fritid, hvor jeg derimod har meget lidt fritid.
Her kommer så spørgsmålet. Min kæreste har det sidste års tid talt om at forholdet trænger til at tage det næste skridt, nemlig børn. Jeg er selv 31 og min kæreste er 32 år. Jeg vil meget gerne have børn og få en familie med min kæreste, men tiden er bare ikke den rette lige nu. Mit arbejde kræver meget af min tid og jeg har ikke lyst til at lægge det fra mig. Endnu.

Jeg føler at der bliver lagt et pres på mig fra min familie og kærestes side. For jeg ved godt at vi er ved at være oppe i årene og chancen for at blive gravide bliver mindre for hvert år.

Hvad ville du/I gøre i sådan en situation? Ville I give efter eller udskyde det et par år endnu?

De kærligste hilsner

M

Kære M

Du har ret, jeg har ikke selv børn og da mit forhold til min kæreste stadigvæk er forholdsvis nyt, så er børn heller ikke på vores tanker endnu. 

Jeg tror egentlig at man selv er herre over sine egne valg og ikke mindst sin krop. Man bestemmer selv hvornår man er klar til at stifte familie og om det overhovedet er noget man nogensinde bliver klar til. 
Jeg kunne godt forestille mig hvilket pres der må ligge på dine skulder. Du skal huske på at tage det som en kompliment, at din kæreste gerne vil stifte familie og at din familie måske glæder sig til at familien bliver forøget med et vidunder. 

Men vigtigst af alt, så skal du mærke efter hvad du selv har lyst til. Vægter du karrieren højere end et barn på nuværende tidspunkt, så vent til du føler det rigtige tidspunkt. 
Men husk også på, at jo længere du venter, desto sværere kan det blive. 

Jeg ønsker dig al held og lykke!

Klem Henriette


Hvad synes I andre om indslaget? Og hvilke erfaringer har I gjort jer af ovenstående? 

Del gerne i kommentarfeltet nedenunder :-) ???????????

.

2 kommentarer

  • Kristina

    Hej!

    Jeg vil lige give mit bud på et svar i denne runde. Jeg er selv 35 år og jeg har i mange år gerne ville have et barn. Men har ærlig talt ikke været klar nok til at blive mor før nu. Jeg har lille Ida på 2,5 måned og hun er mit livs lys.
    Jeg synes det er vigtigt at lytte til sig selv og vente til man er 100 % klar til at blive mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni P

    Du skal ikke lade dig gå på af din familie eller kæreste. Dog er det en fælles beslutning, så jeg synes du skal vente

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A YEAR AGO: APRIL 2016