Helles hyldeblomstsaft

Rester og madspild

Selvom dette er en modeblog – så er der altså noget jeg er nødt til at indrømme! 

Jeg har i alle mine 27 år aldrig været specielt begejstret for rester. Helt ærligt at skulle spise den samme middag 2-3 dage i træk? Ellers tak! Altså medmindre det var den samme dessert jeg skulle spise 3 dage i træk – dermed INTET problem! ;-) Eller hvis det var rester fra en grillbuffet, grill catering eller generelt bare grill mad ;-)

Jeg tror måske at det skyldes at jeg nogle gange let kan miste appetitten. Jeg kan til tider være ret sart og hvis der er noget mad, jeg synes lugter underligt eller ser mærkeligt ud – så smider jeg det altså ud!! Come on – jeg har sågar smidt salt og krydderier ud, fordi holdbarhedsdatoen havde været overskredet et par dage. Mon ikke jeg nok havde overlevet? ;-)

Omelet er en perfekt spise, hvis man skal have tømt køleskabet. Du kan mikse med kød, æg og grøntsager!


Men efter at jeg er flyttet ind hos C, er jeg begyndt at tænke mere og mere over det med madspild. C er super god til at spise rester, hvor jeg derimod gerne vil lave noget nyt mad hver dag – og allerhelst vil smide resterne ud. Men er I klar over hvor meget mad jeg egentlig ville kunne smide ud, hvis jeg boede alene???

Hvilket har givet mig stof til eftertanke. At måske er det slet ikke så slemt at spise rester til aftensmad. Måske kunne man bruge nogle af resterne til en middag dagen efter med noget andet tilbehør eller blot tilsætte en anden smag osv. Og nu har jeg faktisk prøvet i et stykke tid at spise rester. Og HEY det er jo slet ikke så slemt ;-)

Salat med laks og bønner er faktisk en køleskabs salat fra ugens rester. Salat er generelt rigtigt godt, hvis man har mange grøntsager liggende. Du kan mikse det lige præcis, så du får alle dine favoritter i en salat.

Jeg er helt klart blevet bedre til at bruge nogle af de gode råvarer der ligger i køleskabet fra dagen før. Jeg er blevet bedre til at tage rester med til frokost på arbejdet. Og jeg er sågar begyndt at skrive en noget mindre indkøbs liste, når jeg skal ud og handle.

Det er HELT KLART noget der kan mærkes på madbudgettet. Jeg synes derfor at det er vigtigt at have fokus på madspild. Også selvom jeg har haft lidt svært ved det – så synes jeg alligevel at det er en vigtig faktor der spiller ind i hverdagen!

Hvad synes I om rester? Tænker I over madspildet i hjemmet?

3 kommentarer

  • Charlotte Skipper

    Jeg har det rigtig godt med rester. Jeg spiser det gerne, fordi jeg ved at vi kan spare penge. Og næsten alt mad kan jo mætte. Jeg laver altid ekstra mad, så vi alle kan få lidt med til frokost dagen efter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila Dejlsøe

    Super fedt emne. Det er godt at man tager dette emne op til overvejelse, da det er et evighedsproblem for mange. Vi smider ganske enkelt alt for meget ud!
    Fedt initiativ!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    HADER rester, men som studerende er det bare en nødvendighed ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helles hyldeblomstsaft