6 gode sommeropskrifter

Sommer er lig med grill, lækre salater og saftige drikke. Selvom det har regnet meget de sidste par dage, så er jeg altså stadigvæk i sommerhumør. Og det kan jeg altså være længe endnu, skulle jeg hilse og sige ;-)

Jeg elsker sommeren og dens sæsonfrugte og råvarer. Man kan lave så lækkert mad i sommerperioden og det meste er faktisk ret nemt at lave. Vi grillede en aften (læs mere HER) hvor vi havde valgt lidt af hvert fra årstiden. Men vi stopper slet ikke her, jeg har nemlig fundet 6 lækre sommerretter, som jeg til hver en tid ville lave. Faktisk gemmer der mange flere opskrifter i mit opskriftsindeks, hvis du klikker på OPSKRIFTER i menufeltet :-)

Derudover kan du også trykke på FORSIDE i menufeltet, så du kan altid kan se det nyeste indlæg på bloggen, smart ikke? 

30 dages squat challenge

?Nå, nu er juli måned ved at nå sin ende. Og som nogle af jer nok husker, så startede jeg juli måned ud med en såkaldt Squat challenge
Nogle af jer var endda så søde at tagge mig på Instagram opslagene, når I lavede dem. Det var SÅ sjovt at følge med :-) 

Men hvordan gik det?

Tjo.. Jeg synes faktisk at det gik super godt! Jeg lavede mine squats om morgenen og nogle gange dobbelt jeg op om aftenen. Jeg synes selv at jeg efterhånden kunne se en ændring som dagene gik. Altså indtil jeg tog til Tyrkiet – for jeg må nok indrømme at squats ikke ligefrem kom på programmet dernede. Ups.. Jeg glemte dem helt og adeles og jeg blev så smådoven på ferien, at jeg faktisk slet ikke fik trænet. 

Derfor er jeg altså en smule hooked på at lave en ny challenge for august måned. Derfor starter jeg op på selvsamme challenge i morgen d. 1. august – så har jeg ligesom gjort august klar til en del squats ;-) Kunne du tænke dig at træne med? Så læs med HER, hvordan du deltager :-)

Home office

Nu begynder hverdagen ligeså stille at begynde for mig igen. I morgen starter jeg igen på arbejde efter 3 super fantastiske uger med ferie.

Dette betyder også at jeg skal tilbage på skrivebordet og kontoret på arbejdet igen. Men i min ferie fik jeg dog også tiden til at gå med at gøre mit hjemmekontor klar. For som jeg har nævnt tidligere på bloggen, så har jeg længe haft brug for mit eget hjemmekontor.

Jeg bruger mange timer foran skærmen herhjemme og derfor er det også vigtigt for mig at have et kontor at benytte. Men ikke bare et hvilket som helst kontor – nej jeg har brug for et rart kontor, som jeg har lyst til at bruge uendelige af timer.

For mig er det vigtigt med et rum i hjemmet, hvor jeg kan føle mig tilpas, inspireret og motiveret. For mig er det rum vores kontor.

Ganske vidst er det ikke 100 % færdigt, da der lige mangler en lampe og muligvis en kommode, men på kontoret er der nu plads til at jeg kan sidde og arbejde i gode omgivelser og med alle mine blogting ;-)

Jeg har brug for et kontor, hvor jeg føler mig inspireret og hvor der er lyst og venligt. Jeg arbejder allerbedst hvis jeg sidder i lyse omgivelser og hvor der er er ryddeligt og hvor jeg kan have mine moodboards som inspiration. Det kan være alt fra friske blomster eller planer. Små moodboards til inspiration til mine blogindlæg. Alle mine notatsbøger, hvor jeg gemmer alle mine ideer til bloggen. Mine blade, hvor jeg finder inspiration til min boligdrømme, outfitinspiration og generelt ideer til hvordan jeg kan gøre bloggen endnu bedre.

Jeg glæder mig allerede til mange stunder her og søvnløse timer, da jeg føler at der er plads til mig og mine ting. Og alt mit girly stuff selvfølgelig ;-)

A YEAR AGO: Juli 2015

fejrede bloggens 2 års fødselsdag med flag og balloner

For et år siden startede min sommerferie med en flyvetur til Belgien, hvor jeg var på besøg hos min søde veninde Maria. Vi var et par dage i Belgien, hvor vi derefter med min veninde Silja tog en roadtrip og kørte til Paris. Det var nogle hektiske dage med en masse planer – men sikke en tur!! Dog fejlede min IT drift, men det gik jo altsammen alligevel! Jeg ville bestemt ikke have noget imod at tage sådan en tur igen med de tøser ;-)

Derudover fyldte bloggen jo 2 år og det blev fejret med konkurrencer og balloner ;-)

Tænk engang at det allerede er et år siden. Jeg bliver altid så overrasket over hvor hurtigt tiden går, når jeg laver disse blogindlæg! Men samtidig er jeg glad for at minderne er dokumenteret på billeder :-)

lavede jeg en blåbær mynte smoothie – se opskriften HER

lavede jeg en video fra min tur i Belgien – se den HER.

drak champagne på plænen foran Eiffel tårnet i Paris.

lavede en guide og postkort om Bruxelles og videregav mine anbefalinger

var hoppet i et blåt outfit og skrev om søde veninder på bloggen

viste slørede billeder fra Frankfurt lufthavn og viste mit rejseoutfit frem.

var klædt i gråt og med morgenhår i en af de parisianske gader

viste blege ben rundt i Paris ;-)

var (også) ret begejstret for røde negle og croissanter

var klædt i uld og blåt i juli måned ;-)

LOOK OF THE DAY: Flower street

LOOK OF THE DAY: Top: Pieces// Nederdel: Mango (lignende HER )// Stiletter: Bianco (lignende HER )// Taske: Mulberry: Solbriller: Rayban

Et nyt outfit fra vores ferie i Tyrkiet. Nederdelen nåede jeg lige at klikke hjem inden vi tog på ferie. Og sikke et godt køb! Jeg købte den på udsalg til kun 124 kr. (et kup) og den er virkelig behagelig!

Åh jeg må indrømme at dagen i går var lidt hård for mig. Vi kom jo hjem ret sent torsdag nat og da jeg ikke kan sove længe, så fik jeg noget der ligner 3 timers søvn. Derfor føltes min dag i går ret tåget for mit vedkommende. Jeg endte dog med en middagslur og tidligt i seng i aftes. Det må være hårdt at have ferie ;-) hehe..

Nå men i dag er jeg mere frisk og vil lige arbejde lidt på bloggen imens jeg spiser lidt morgenmad. Senere i dag tager jeg hjem til familien, de er nu lidt savnet med 14 dages fravær ;-) Og muligvis en smule dase på sofaen senere med en film ;-)

Og så tror jeg måske at jeg vil juice lidt i dag – det er længe siden jeg har lagt en opskrift op, så det må vist være på sin plads ;-)


?Indlægget kan indeholde affiliate links