LOOK OF THE DAY: RAINY + RABATKODE

En pause fra hverdagen

I fredags hev vi stikket ud for et par timer. Intet blog, intet arbejde – blot lyden af summen musik og knipselyd af mig der lige kunne nå at fange et par stemningsbilleder ;-)

Men ellers var det en fredag aften, hvor C og jeg havde en såkaldt alene aften. Selvom vi bor sammen og ser hinanden hver dag, så lever vi begge med en travl hverdag og mange ting på dagsordenen. Derfor tillader vi os også en gang imellem at trække stikket og have vaskeægte kærestetid.

For nogen vil det sikkert lyde ret cheasy, men for os virker det helt rigtigt og tiltrængt.

Så i fredags kørte jeg ned i byen efter sushi, lagde bobler på køl og gjorde klar til at C kom hjem fra arbejde. Vi havde ikke rigtig fået fejret at C var blevet færdig med eksamen, bare ham og jeg, så vi så vores snit til at kunne nå det i fredags.

Der er altså bare noget specielt, når man lige kan skåle i bobler, spise en hyggelig middag og nyde hinandens selskab i et par timer. Man er 100 % fokuseret og får talt løst og fast om ugens løb.

Egentlig burde man jo nok gøre det til en vane hver aften – men 1 gang i ugen eller 1 gang i måneden har virket ret godt for os :-)

Der er vist ingen regler om hvordan et forhold skal være og hvordan man får hverdagen til at hænge sammen.

Jeg er ret sær i et forhold. Jeg kan godt lide at være social med andre mennesker og min kæreste. Men jeg værdsætter så utrolig meget min alenetid. Jeg kan sidde med næsen i bloggen i timevis for mig selv. Jeg kan stirre ud i luften hvis det er det jeg har lyst til. Men egentlig har jeg bare brug for at være alene i nogle stunder. Jeg er nok meget selvstændig hvad det angår.

Heldigvis har jeg fundet en kæreste, som ligner mig på det punkt ;-) Så jeg behøver ikke at komme med diverse undskyldninger, for at få lidt alenetid ;-)

Hvordan har I det? Hvad gør I for at pleje jeres forhold?

   

2 kommentarer

  • Maiken D

    Det er super fedt at man husker hinanden i et forhold. Men det lader til I har fundet en god løsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Ret godt, at høre lidt om dig og din kæreste. Du er jo lidt hemmeligsfuld hvad det angår

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: RAINY + RABATKODE