Postcard I - Tyrkiet

Læsning på farten

Inden vi tog til Tyrkiet havde jeg lidt problemer med overvægten i min kuffert. Fair nok, jeg havde måske pakket lidt for meget tøj og muligvis lidt for mange bøger med i bagagen.
Jeg holder nemlig af at læse, ikke kun når jeg er på ferie. Men hele året rundt. Men det er bare som om at når jeg skal på sommerferie, så pakker jeg gerne 3-4 bøger til en uge. Jeg kan få en hel dag til at gå med solbadning og en bog. Heldigvis er C af samme støbning, så vi sidder begge med hver vores bog på denne ferie.

Jeg har allerede læst den første bog og jeg er fuld i gang med den næste.

Men tilbage til det med overvægten i bagagen. Jeg måtte nemlig skille mig af med 3 af bøgerne, som jeg havde pakket i min kuffert. Hvorfor er det nu også lige at de bøger skal veje så pokkers meget?
Heldigvis var der en løsning på overvægten. Storytel har nemlig en app med et online bibliotek, hvor man kan downloade sine bøger og læse dem offline. HEY! Genial ide!

Det er en super enkelt og smart, da det kun kræver en ipad/tablet eller en smartphone.

C “læste” allerede sin første bog på Storytel under flyveturen. Bogen Det gennemsnitlige Menneske af Morten Albæk var en lydbog, så den passede lige perfekt med flyveturen og så havde C allerede “læst” sin første bog.

I øjeblikket læser han Michael Valgren – som jeg tidligere har nævnt så holder C meget af at cykle, så selvfølgelig var det oplagt valg for ham at læse ovenviste bog, som handler om cykelrytteren, Michael Valgren, har jeg ladet mig fortælle ;-)

Jeg er selv lige blevet færdig med Hende du forlod af Jojo Moyes og er så småt gået i gang med How to be Parisian, en lydbog, som indtil videre har vist sig at være god. Dog er jeg lidt gammeldags og holder mest af at læse i en bog. Men mon ikke jeg kan få lært at lytte til en lydbog ;-)

Jeg må indrømme at jeg ikke er blevet helt skræmt af ideen med et online bibliotek. Faktisk har både C og jeg været flittige på app’en og har både “taget app’en” med på stranden og ved poolen. Super simpelt :-) Og så kan man jo sagtens “tage app’en” med ud på sin terasse derhjemme og nyde den på sine havemøbler :-)

?Indlægget er udgivet i samarbejde med Storytel

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postcard I - Tyrkiet