Sprød sandwich

Sådan pakker du din kuffert til ferien

Jeg plejer at være ret grundig hvad angår pakning af min kuffert, når jeg skal på ferie.
Jeg skriver huskesedler og en pakkeliste, for ikke at stresse omkring pakningen. Egentlig plejer det at give mig en vis ro, at jeg har skrevet alle tingene ned på en liste, så jeg ikke glemmer alle de små ting, som også kan være nogle af de vigtigste ting.
Det kan være alt fra vat rondeller til min oplader til telefonen. To ting som jeg sikkert ville glemme, hvis jeg ikke havde skrevet det på min liste. Lidt organiseret må man vel godt være ;-)

Men nu hvor det er højsæson for ferie, omend man skal til udlandet eller blot i sommerhus i en weekend, så er det vigtigt at huske at pakke alle de rigtige ting i kufferten.

Forhåbentlig er jeg ikke den eneste der har huskelister og skriver sedler? Så kom endelig med jeres tips og tricks til pakning af feriekufferten :-)

Se evt. hvordan jeg pakker min kuffert når jeg skal på ferie HER.

Selvom du ikke nødvendigvis skal på charterferie eller et sted hen hvor solen skinner, så er det altså altid rart at have et par solbriller med i tasken. Selvom der kan være overskyet, så kan det stadigvæk aflaste øjnene med et par solbriller

  • Pak gerne 1 eller 2 par solbriller. Hvis du mister det ene par, så har du altid et ekstra med i tasken.
  • Brillerens og en lille pudseklud. De fleste optikker har brillerens i rejsestørrelse.

Omend der er høj solskin eller blot lidt overskyet, så er det altid VIGTIGT at have solcreme med i tasken. Solen kan være skarp i nogle lande og det er derfor vigtigt at smøre sig ind.

  • Pak 1 solcreme til kroppen (gerne min. faktor 30)
  • Pak også 1 solcreme til ansigtet (min. faktor 15)
  • Pak en god aftersun til at pleje huden efter en hel dag i solen

Af skønheds sager, så vælger jeg nøje ud, hvilke ting jeg skal have med. For reglen siger, at man ikke må have over 100 ml i håndbagagen. Så makeup og rense produkter er et must, selvfølgelig i små mængder.

Jeg synes det er så rart at kunne shine neglene op på ferien. Jeg kan godt lide at matche neglene til mine outfits.
Af renseprodukter kan man ofte købe produkter i rejsestørrelser i f.eks Matas eller Magasin.

  • Pak gerne 2 neglelakker, så du har lidt at skifte ud med + neglelaksfjerner
  • Pak øjenmakeupfjerner, vat rondeller og vatpinde
  • Parfume (max 100 ml)
  • Ansigtscreme og natcreme
  • Renseprodukter eller hvis du skal spare på pladsen, så pak 1 Alt i en rens
  • 1 god læbepomade med enten faktor 20 eller 30

I min rejsekuffert har jeg altid en tørshampoo med. Tørshampooen kan redde et hvert morgenhår eller hvis du lige skal peppe håret op efter at have sovet i flyet eller i bilen.

  • Pak 1 tørshampoo og gerne hvis du kan finde en i rejsestørrelse. På den måde sparer du plads og undgår hårkrise.
  • Hårbørste – til at redde morgenhåret og børste tørshampoo igennem håret.

Tasker… Hvordan kan man leve uden??

  • Pak en lille clutch eller pung, hvor du lige kan lidt penge, dankort, pas og telefon.
  • Pak også en lidt større taske, hvis I skal på tur eller hvis der skal være plads til et kamera eller lignende.

Ferielæsning er et must, omend man er til en god bog eller sladderblade. Desuden er det en god ide at have lidt læsestof med til turen, specielt hvis man skal rejse i længere tid eller hvis du skal mellemlande og fordrive tiden.

  • Pak en god bog og gerne et magasin, som du ved du vil få læst.
  • Husk bogmærke.

I har sikkert hørt det før. Men jeg går aldrig uden smykker. Jeg føler mig helt nøgen og “bar” uden smykker på. Men man føler sig også bare ekstra fin med lidt smykker på.

  • Pak dit yndlings ur og armbånd.
  • Hvis du er til halskæder og øreringe, så pak gerne flere slags, så du har lidt at vælge imellem.


Dette kan være en smagssag alt efter om du er på en aktiv ferie, charter eller storbyferie. Men sko er et must og det er derfor vigtigt at overveje hvilke sko du pakker i kufferten.

  • Pak gerne et par espadrillos eller sneakers om man vil. De er perfekte hvis du skal gå langt eller/og hvis du skal på en længere shoppetur ;-)
  • Pak et par stilletter eller pumps til hvis du skal ud i byen om aftenen eller hvis du får lyst til at være ekstra fin en dag.
  • Medbring et par ekstra såler, hvis du døjer med ømme ben og fødder.



Jeg håber at I kunne bruge nogle af mine råd til at pakke en god feriekuffert.

Rigtig god ferie og sommer

Henriette <3

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød sandwich