Tilbageblik: De første måneder som blogger

Presse

Et par dage før vi tog til Tyrkiet fik jeg besøg af en sød journalist og fotograf fra det lokale Dagblad. Vi havde aftalt et møde, hvor de kunne komme og besøge mig og få muligheden for at stille mig spørgsmål omkring mig og min blog. 

Det var super hyggeligt og det var lidt sjovt at blive interviewet om noget, som jeg holder meget af. Jeg synes specielt at det var fedt at kunne dele ud af min passion for bloggen og fortælle om mine drømme. 

Dog var det også en anelse grænseoverskridende at skulle i den lokale avis. En masse fremmede mennesker ville kunne læse om mig og mine inderste drømme. 
Men faktisk havde jeg det mest svært med at jeg ikke havde kontrollen over hvad der ville blive skrevet og hvilke billeder der vil blive udgivet. 

Forstå mig ret, jeg er vant til at skrive mine egne tekster om mig selv. Jeg bestemmer selv hvilke billeder jeg udgiver af mig selv. Men det at andre mennesker pludselig har den kontrol, som jeg selv plejer at have – den skulle jeg lige vænne mig til ;-)

Så jeg sad i Tyrkiet og fik søde snaps fra en stolt søster over at jeg var kommet i avisen og endda på forsiden. Imens sad jeg lidt nervøst og spændt over at jeg ikke selv havde muligheden for at læse artiklen. Altså indtil den søde journalist sendte mig en PDF fil af artiklen senere på eftermiddagen. Først der kunne jeg slappe af og læne mig tilbage til ferien igen ;-)

Man bliver lidt tosset af den selv kontrol, ikke?

Nå men jeg tænkte at jeg lige ville dele artiklen med jer, som måske ikke lige bor i min by og omegn, så får I også muligheden for at læse lidt mere om mig :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbageblik: De første måneder som blogger