HAPPY HALLOWEEN

Halloween har nærmest taget Danmark med storm i år. Alle vegne oser stemningen af Halloween, men er det virkelig noget vi danskere har taget til os?

Er I mon med på traditionen i år? Egentlig tænker jeg, at enten er man for eller imod. Man kan sammenligne det lidt med valentins dag, hvor der også er delte meninger om vi skal tage traditionen til os.

Herhjemme er halloween ikke gået forbi. Eller.. Jeg har pyntet lidt herhjemme og har da sågar også været i gang med kniven og skåret græskar.

Dog må jeg indrømme at jeg kom ud for et lille uheld eller nok nærmere en pinlig episode tidligere i dag!

For selvom det er halloween og man jo egentlig skal være forberedt på lidt af hvert og gerne have indkøbt lidt søde sager til gæster, der huser hvert hus denne aften. Så må jeg nok indrømme at jeg HAR GLEMT AT KØBE SLIKKET!

Spørg mig lige om det var pinligt at åbne døren for 2 små søde piger, der var klædt ud som henholdsvis dracula og engel. Og så står der en total uviden voksen i døren, som ikke engang kunne tilbyde dem rosiner eller slik. Sidstnævnte var fordi undertegnede selv havde spist det! ;-)

UNDSKYLD! Jeg lover at være mere forberedt på det næste år! I promise! ;-)

POTATO SOUP// KARTOFFEL SUPPE

I denne kolde tid, så elsker jeg at mikse alverdens supper. Og denne gang er vi nået til kartoffelsuppe.

For et par år siden introducerede min kære mor mig for kartoffelsuppe. Jeg var en anelse skeptisk, da kartoffelsuppe ikke ligefrem lød flatterende. Men jeg pakkede hurtigt min bekymring væk, for hold nu op hvor var det overraskende lækkert! Og så var suppen tilmed utrolig nemt at lave.
Og findes der noget hyggeligere end at sidde sådan en kold aften og varme sig på hjemmelavet suppe? Nej vel?

Opskriften finder du herunder, samt mine tip til tilbehør :-)

KARTOFFELSUPPE
4 pers

  • 600 g kartofler
  • 50 g smør
  • ½ liter madlavningsfløde
  • 2 store porrer i tynde ringe
  • 2 store løg
  • 1½ liter grøntsagsbouillon
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Drys

  • Bacon i tern
  • Purløg

Start med at skælle kartoflerne. Skyl dem derefter grundigt og tør dem i et viskestykke. Skær porrer i tynde ringe og skær løgene i grove stykker. Smelt smørret i en gryde og tilsæt kartofler, porreringe og løg. Svits grøntsagerne i ca. 3 min. Tilsæt bouillonen og bring suppen i kog.
Kog den ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tilsæt fløden og lad suppen koge op. Blend suppen med en stavblender eller en blender, til suppen har en ensartet smag.

VELBEKOMME! <3

Til drys kan man stege bacon i tern, for at give en mere saltet smag til suppen.
Prøv evt. med hjemmelavet rugbrøds croutoner eller stegt parmaskinke.

Lately

Min lille brændnældeblomst har fået en ekstra lille blomst på toppen. Såå fin!

Jeg ved ikke med jer, men jeg er altså ret fan at vi har fået en ekstra time i dag. Jeg føler at jeg har fået foræret en ekstra time i døgnet, som har givet mig et ekstra skud energi. Og det er er altså rart, skulle jeg hilse at sige! ;-) Specielt når man lige er kommet hjem fra fødselsdagsfrokost hos svigerfamilien og at man allermest har lyst til at smide sig i vores hjørnesofa.

Denne uge har bragt utrolig meget mad og snacks, eller sådan føltes det nok, når man kigger ugens billeder igennem ;-)

Den kommende uge kommer til at forløbe sig noget mere roligt med bla. en kaffedate med @jennifergeertsen og en herlig middag sidst på ugen. Og nå ja så skal jeg forberede lidt adventshalløj til jer, som jeg glæder mig til at røbe for jer på et senere tidspunkt ;-)

Hav en dejlig søndag aften <3

Har lunet mig på den nemme og smagfulde rødbedesuppe, se opskrift HER.

har pyntet huset med halloween pynt og græskar, SÅ hyggeligt!

har været til pigemiddag med nogle dejlige veninder…

havde datenight i går med ham den søde, Hr. Skov <3

har spist rester af lögodis, fra vores tur i Sverige ;-)

2 fine lakker, som skal præge næste uges torsdagsnegle ;-)

når man selv er et barn og bor sammen med et barn ;-) ha ha..

Sunday shopping

Godmorgen piger!

Så er det atter blevet tid til lidt søndags shopping og jeg synes at der er Mid Season sale alle mulige steder, f.eks hos Boozt og Zalando, hvor der er gode rabatter at spare. Men hvad skal man lige købe?

Jeg går i hvert fald selv og drømmer om et par ruskinds støvler i den fine burgundy farve, et par ekstra skåle fra Broste og en handy powerbank, som jeg altid mangler når jeg er på farten! Og til den praktiske side går jeg og mangler lidt kontorartikler til kontoret. Men det tager vi en anden gang ;-)

Leowulff tasken går jeg og drømmer om at give mig selv i julegave – sådan noget må man godt, ikke? ;-)

Jeg vil smutte igen, da jeg skal til frokost hos svigerfamilien.

Men jeg kigger ind til jer senere med denne uges Lately billeder :-)

Hej så længe!

AUTUMN I LOVE YOU!

Jeg har nævnt det tidligere, at efteråret gør noget helt specielt ved mig.

Jeg får lyst til at bruge uendelig mængder af tid i køkkenet og afprøve og finde på nye madopskrifter.

Faktisk har jeg også fundet ud af at det giver mig en vis ro. Jeg hygger mig når jeg bager eller laver mad. Jeg er struktureret og elsker at bruge tid i vores køkken. Så derfor vil jeg også komme til at bruge mange flere timer, især fordi jeg er inde i en fase lige nu, hvor jeg bruger tid på det jeg allermest har lyst til og som gør noget godt for mig og mit humør. Og bagning er jo ikke helt dårligt – det kan man jo kun blive glad af og ikke mindst blive mere lykkelig over gode bageopskrifter ;-) Og så er vi ret glade for bagværk herhjemme, så det falder helt sikkert i god jord ;-)

Glæd jer til en masse lækre opskrifter <3