LOOK OF THE DAY: HARBOUR WIND

SAMSØ HOLIDAY

Åh du smukke Samsø – du var nu altså skøn at besøge!

Jeg besøgte som sagt Samsø i anledningen af at Caspers familie skulle holde familiefest. Vi valgte derfor at tilbringe en hel weekend derovre sammen med svigerfamilien.

Egentlig havde jeg kun hørt godt om Samsø og at det skulle være en smuk og hyggelig ø. Og jeg må indrømme at jeg er blevet taget med storm. Det er IKKE bare hyggeligt – men smadder fint og utrolig pænt. Små gader med fine gamle huse, hvede – og majsmarker som bryder landskabet og havn og smukke strande. Der er altså bare et eller andet over, at have vand omkring sig.

Jeg kan KUN anbefale jer at tage færgen til Samsø – det er et kig værd! Specielt hvis man søger lidt ro, natur og ikke mindst et lille hyggeligt samfund :-)

Her er mine feriebilleder og anbefalinger :-)

Vi tog til Nordby bakker, hvor vi gik langs stranden og lavede såkaldte “smuttere”. Strand og hav har en helt fantastisk virkning på en, faktisk vil jeg gå så langt og kalde det for terapi. Der er intet stress og tankerne kan få lov at få luft. Og så er synet jo himmelsk ;-)

Jeg bliver så betaget af smukke huse og små gader. Jeg synes det var noget så hyggeligt at gå i de må gader i Nordby – det var lidt som om at man var gået tilbage i tiden.

Og et minihus som postkasse – total sødt, ikke?

Den obligatoriske ferie is og man går selvfølgelig all in ;-)

Vi besøgte havnebyen Ballen, som har noget af den skønneste lille butik kaldet Købmandsgården (så nostalgisk, ikke?) hvor der er alt lige fra søde lakridser til hindbærsnaps. En masse af Samsø specialiteter og nogen kom til at shoppe lidt ;-)

Se hvad jeg købte i morgen, når jeg deler ud af mine købte souvenirs.

I Ballen besøgte vi også resturanten Skipperly. Jeg tænkte at en såkaldt Samsø rejemad må være på sin plads. Specielt med hjemmebrygget æblemost ;-)

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: HARBOUR WIND