CHILI CON CARNE

Da jeg for en uge siden inviterede hele min store familie på fødselsdagsmiddag, var jeg lidt på bar bund om hvad jeg skulle lave til middagen. Hm.. For min familie er ret stor og det kræver altså en del mad. Jeg ønskede at lave en ret som kunne tilpasses børn og voksne.
Og hvad laver man så lige af retter?

JO, man laver selvfølgelig en stor omgang chili con carne. En ret som luner og som giver en god smag og ikke mindst er velegnet hvis man ligger med en snue eller influenza i øjeblikket.
En klassisk vinter ret, hvis I spørger mig. ;-)

Dog er denne tilegnet til de små børn i min familie. Og faktisk synes jeg også at der mangler en mere børnevenlig chili con carne opskrift til børn på nettet, uden at smagen bliver for stærk.

Se med nedenfor, hvad jeg har brugt af ingredienser.

CHILI CON CARNE
Ca. 8 personer

Du skal bruge:

  • 2 tsk spidskommen
  • 2,5 tsk kanel
  • 1 lille mild chili uden kerner.
  • 2 dåser kidney bønner
  • 2 dl okseboullion
  • 2 dåser flåede tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 4 store løg
  • 5 spsk olivenolie
  • 1 kg oksekød
  • 100 g god mørk chokolade
  • Salt og peber

Start med hakke løgene. Kom olien i en stor gryde og tilsæt krydderierne. Kom derefter løg, chili og hvidløg i og rør rundt til løgene er møre. Tilsæt derefter oksekød og lad det brune ved middelvarme. Når kødet har fået farve tilsætter du de flåede tomater og okseboullion. Rør godt rundt. Lad retten simre under låg i ca. 30 min.

Nu kommer vi til det sjove, hvor du skal smage retten til. Tilsæt evt. lidt mere chili, hvis der mangler mere smag. Hvis den er for stærk, så tøv ikke, dette kan chokoladen hjælpe på senere.
Kom kidneybønnerne i og rør godt rundt nede i bunden.
Tag derefter gryden af varmen og kom halvdelen af chokoladen i. Smag til og kom resten af chokoladen i, efter behov.

Endnu en gang skal du smage til med salt og peber. Og derefter er din chili con carne klar til at blive serveret.

Jeg serverede retten til ris og tacos chips. Dertil brugte vi tilbehør som creme fraiche, salsa, guacamole og revet ost. Mulighederne er mange, så prøv dig frem ;-)

VELBEKOMME!

PS. Ønsker man en mere voksen version af retten, så kom evt. lidt hakkede soltørret tomater, en ekstra chili eller skift en af kidneydåserne ud med chilibønner.

SÅDAN SPARER DU PENGE PÅ JULEPYNT

Jep! Vi tager lige en omgang husråd lige inden julemåneden starter i morgen ;-)

Nogle af jer har sikkert allerede pyntet hjemmet op med det fineste julepynt.

Men hvad gør man lige hvis pengene er små? Og hvis SU’en kun lige rækker sig til julegaverne? Men at man samtidig gerne vil have pyntet lidt op i hjemmet? Tøv ikke ;-)

Vidste du at skoven og naturen har noget nær det bedste julepynt? Og at naturen passer godt ind i indretningen, at det pludselig gør julen lidt mere hyggelig? Og at det er ganske gratis at plukke lidt til julepynten i skoven? Selvfølgelig alt med måde og så er det naturligvis ikke tilladt at plukke i private skove ;-)

Det eneste du skal gå efter i skoven er:

Lidt gran ( der må kun plukkes fra træer der er vokset mere end 3 meter høje)

Grankogler (gerne nogle der stadigvæk hænger på grene)

Ilex grene (dem med de små røde bær på)

Evt. lidt mos

Adventskransen kan du sagtens nå at lave endnu og der er en del bud på hvordan du kan lave den.

Den nemme løsning er at finde 4 lysestager og stil dem på en række. Læg lidt julepynt omkring dem og voilá du har en adventskrans. (linie?)

Tidligere har jeg blot brugt et fad og fyldt det med masser af julekugler – se bare HER.

I år bruger jeg min kubus stage og har blot pyntet den med lidt kogler og julepynt.

Kalenderlys er noget af det hyggeligste jeg ved. At kunne tælle dagene til jul ved at tænde lyset hver dag – det er da en sød måde at nå frem til julen på, ikke?

Min løsning i år er meget simpel. Et fad med kalenderlyset, som jeg har dækket til med gran. En lille gren med kogler og så en lille glasvase med Ilex grene, som jeg har fundet i skoven.

Hvis du ønsker noget mere pragende og noget som fylder lidt mere. Så kan du bruge en stor gulvase og fylde den med grene. Evt. et par grene med kogler på. Hæng lidt julepynt på og voilá så er der også lidt julepynt til hjørnet i stuen ;-)

Jeg håber at I kunne bruge lidt af mine simple råd.

Mon I har flere – I har lyst til at dele?

HVIS DU KUNNE BESTEMME?

Hello!

Da jeg lige om lidt har sidste dag på kontoret og hjemmekontoret for alvor bliver taget i brug. Så har jeg tænkt lidt over det med at være fuldtidsblogger.

For ét er at jeg elsker at blogge og ikke mindst fortælle om mit liv og min hverdag, så kunne det altså være interessant at vide om der er noget jeg kan gøre anderledes.
I er jo MINE læsere og bloggen er jo også til for at glæde jer og ikke mindst inspirere jer. Men hvad vil I egentlig gerne læse mere om?

Jeg holder selv af at vise glimt fra min hverdag hver søndag.

Og så er jeg lidt af en modenørd og godt kan lide at vise nogle af mine outfits.

Derudover glæder jeg mig til at kokkere en masse opskrifter til jer i december måned.

Men jeg vil rigtig gerne bede om jeres hjælp og mening til hvad I mangler på bloggen. Fortæl mig gerne hvad I vil vide og hvilke blogindlæg der gør indtryk på jer.
Det kan være alt fra opskrifter, sunde opskrifter, film oplevelser, personlige indlæg osv.

Hvis I gider at tage jer 10 sek at tænke over det og så derefter skrive det ned i kommentaren herunder, så vil jeg være meget taknemmelig! <3

CHRISTMAS OUTFIT #2

OUTFIT: Kjole: Selected Femme // Pumps: Bianco // Halskæde: Bybiehl // Ur: Bybiehl //

Juleoutfit nr. 2 – denne gang tager vi hul på et af årets julefester. Og hvad passer bedre til festen end den lille sorte? Kjolen fra Selected Femme er noget så fin og så har den de skønneste detaljer, som fremhæver din feminine side mere end nogensinde! Og så er den altså tilmed også super rar at have på ;-)

Til kjolen har jeg tilsat et par super fede chunky pumps fra Bianco, som lige sætter prikken over i’et på outfittet. De har en fin højde og kan passe til nærmest et hvert outfit. Faktisk vil jeg gå så vidt og sige at de er blevet et must i mit garderobeskab ;-) ha ha..

Dette outfit er helt klart et must når du skal i byen med veninderne eller hvis du skal give den max gas med arbejdskollegaerne :-)

Lately

har flettet julestjerner – det er jo SÅ hyggeligt!

En hurtig omgang billeder fra sidste uge. Ja det er ganske vidst lidt sparsomt med billeder, da både Hr. Skov jeg har lagt vandret med sygdom, hvilket også varede weekenden over. Men trods sygdom, så har det jo været en dejlig uge med fødselsdagsfejring og ikke mindst starten på julen ;-) Der er nemlig så småt pyntet op til jul herhjemme – men mere om det senere ;-)

Den kommende uge bliver ret så spændende med både koncertoplevelse, et par bloggermøde og så starter der en helt ny omvæltning for mig. Jeg holder nemlig sidste dag på mit arbejde og så starter jeg første dag på hjemmekontoret. Ihh jeg glæder mig som et lille barn!! Og så krydser vi lige fingre for at sygdommen smutter sig en tur snarest ;-)

havde inviteret min store familie til en hurtig omgang fødselsdag!

hvor jeg serverede en børnevenlig chili con carne.

har modtaget så mange fine gaver!

trodsede sygdommen i weekenden og gik en tur i den nærliggende skov.

Older posts