Lemoncurd // Citronsyltetøj

ER DU STRESSET?

Det rammer os alle sammen på et eller andet tidspunkt. Og også gerne flere gange. Og faktisk så mange gange at de fleste af os ikke opdager det, før det rent faktisk er for sent.

Jeg taler naturligvis om STRESS. Et meget sårbart emne, som mange helst ikke vil tale om. Inklusive mig selv. Jeg er super dårlig til at indrømme hvis jeg føler mig stresset. Nok fordi jeg egentlig ikke føler at jeg har travlt. Men oftest kan ens tanker mylder give en stress. Det kan være at man går og er nervøs for en præsentation, et stort fremtidige skridt som skal tages eller noget helt tredje.

Man kan umiddelbart ikke definere præcis, hvad der gør os mennesker stresset. Men ét ved jeg, at man ikke alene kan tage kampen op med stress. Man skal være villig til at tage imod hjælp. Også selvom man føler at man kan alting selv og at man sagtens kan rumme det og finde overskuddet. Men er det kun en midlertidig løsning indtil man en dag er så stresset at man ikke kan finde ud af at slappe af?

Jeg må indrømme at jeg har mærket det på min egen krop. Og ikke bare én gang.
Og det er virkelig en ond cirkel, som er så ufattelig svær at komme væk fra igen. Men jeg har erkendt at jeg ikke kan styre det alene og jeg må have hjælp fra både kæreste, familie og veninder. For det man allermest har brug for hjælp til, er FORSTÅELSE.

Forståelse for at man af og til må aflyse sine aftaler og pligter.
Forståelse for at man oftest glemmer sine aftaler eller blot sin dagsorden.
Forståelse for at overskuddet simpelthen ikke er der.
Forståelse for at man giver lidt luft og plads, så man kan komme i bedring.

For oftest er det den dårlige samvittighed der trætter én og faktisk gør én mere stresset over de ting man ikke får nået.

Har du en ven der har brug for hjælp? Eller har du en veninde, kæreste eller et familiemedlem, som er stresset? Eller kan du selv nikke genkendende til ovenstående, så er det vigtigt at du går til din læge eller blot får fortalt det til dine nærmeste.

Krifa har taget hånd om stress og lavet en film om opmærksomhed i hverdagen. Kan du mon spotte stressdelen i filmen?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Krifa. Holdning og tekst er min egen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lemoncurd // Citronsyltetøj