EN DUFT AF HYGGE

ER DET ET NEJ TIL BUTIK??

Uh, jeg ved at jeg muligvis kommer til at træde nogle over tæerne ved at skrive dette blogindlæg.

Og jeg kommer nok også til at modsige mig selv flere gange når jeg skriver dette. Men alligevel føler jeg at der er en stor debat om at man skal huske at shoppe i de fysiske butikker, for at støtte det lokale eller om man skal shoppe online.

Ja, sorry to say, så er jeg nok mest til det sidstnævnte.

Da jeg forleden dag tog ned til byen, for at kigge lidt på udsalgsvarer og på de nye pre-spring varer, så blev jeg lidt chokeret.

Først og fremmest, lad os lige slå fast, at 10 % ALDRIG har haft noget med udsalg at gøre??! Udsalg betyder, at butikken sælger ud, for at rydde op i den forrige kollektion = der skal ryddes op i butikken og derfor sælger vi varerne billigt.

Derudover følte jeg ikke den helt store service fra ekspedienterne. Og dette er ikke en generel mening, men faktisk en realitet, at jeg ikke bliver mødt med et “Hej” når jeg går ind i butikken og at jeg oftest heller ikke bliver spurgt om hjælp.

Og så kommer vi lige til udvalget af mærker og kollektion.

Jeg ved ikke med jer, men jeg føler at webshops bare har meget mere at byde på. Derudover kan jeg på under 10 minutter scolle igennem en webshop, netop ved brug af kategorier og brands, og ende med et køb.

Men ja ja, jeg ved godt at jeg burde støtte de lokale butikker – og dette gør jeg bestemt også, når de altså har kollektionerne i butikken, som de også har på nettet. Men egentlig bruger jeg mest nettet, når jeg skal shoppe, specielt af den grund, at de har alle kollektionerne og dette gør det nemt og hurtigt for mig, at shoppe :-)

Hvad synes I?

Kom gerne med jeres meninger om debatten :-)

5 kommentarer

  • Anne

    Jeg giver dig helt ret! Efter jeg arbejde i en skobutik i mit sabbatår, fandt jeg ud af, at stort set alle vores udsalgsvarer, var varer, som havde ligget på lager og var flere sæsoner gamle. Der, hvor jeg arbejdede, var det altså ikke sæsonens varer, men gamle sæsoners varer, der var procenter på …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hmm jeg er ikke helt enig. Jeg elsker både online shopping og shoppe i “rigtige” butikker, da jeg eksempelvis online kan få mærker der ikke findes i min by.
    Men da jeg forleden dag var nede i byen for at checke udsalget var der flere afstederne op til 70% – og ikke kun de “dårlige” varer, som har lagt på lageret længe (lærte jeg også selv efter at have arbejdet i H&M, at der altid kommer nogle af de varer fra lageret ud, som ikke blev solgt under sidste udsalg, såfremt de passer til årstiden).
    Det er nemmere online – true. Men der er også noget over at ose i byen, samtidig med et café besøg, og ikke mindst prøve tøjet med det samme og se hvad der passer, og hvad der ikke gør.
    Jeg er i hvertfald fan af begge dele, og kunne ikke undvære hverken det ene eller det andet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et Hej og et smil burde virkelig være obligatorisk i enhver form for forretning, men jeg hader, hader, HADER, når ekspedienter kommer hen og siger, at jeg endelig bare skal sige til, hvis jeg mangler hjælp. Jeg har shoppet i store dele af mit liv, jeg har en mund og jeg er ude i den virkelige verden – du behøver ikke spilde hverken din eller min tid på den vrøvlesætning! Det er anmasende, og jeg får lyst til at gå igen. Dér vinder netshopping stort, men når det er sagt, så ville jeg da nødig undvære hverken den ene eller den anden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For det første – VILDT godt indlæg, elsker dine overvejelser og dit forsøg på at belyse sagen!
    For det andet – Jeg er SÅ enig! Vi skal støtte de fysiske butikker, da flere ellers må dreje nøglen om. Men; når det så er sagt, så forventer man en helt anden service i den fysiske butik fremfor online shoppen. Man forventer ekspertise ift størrelser, mærker, stof og evt. vaskeanvisinger. Der SKAl være en -eller gerne flere, fordele ved at shoppe i en fysisk butik, for ellers har man tilbøjelighed til at shoppe online hvor man kan filtrere og konkretisere sin søgen efter et produkt på under 20 sek og samtidig få et enormt udvalg. Jeg ELSKER at shoppe online – her kan jeg let og enkelt sammenlinge priser og få varen det bedste sted. Jeg ærger mig over, at måtte erkende at jeg selv ELSKER boozt.com, men det gør jeg – de levere på MAKS 2 dage fra jeg bestiller varen og til den ligger i postkassen, ift. reklamation ingen problemer. Fantastisk udbud af varer og altid rigtig gode rabatter! De fysiske butikker har bare svært ved at konkurrere, desværre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for svar til jer alle!! Det er dejligt med forskellige input!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN DUFT AF HYGGE