DERFOR SKAL DU DRIKKE 2 GLAS VAND OM MORGENEN

Mine nytårsforsætter

Selvom jeg egentlig ikke er den store fan af nytårsfortsæt – mest fordi de aldrig holder i mere end 1 måned. Så kan man jo godt benytte lejligheden til at kigge lidt på ens tilværelse og sig selv, og se om der er noget kan forberedes. Og ja, så lad os bare kalde det hvad det er, nemlig nytårsfortsæt. Så hoppede jeg jo alligevel med på bølgen.. Tsk tsk… ;-)

Disponering af min tid – dette er nok min topprioritet. Jeg har været rigtig dårlig til at disponere over min tid i år 2016, at jeg har aflyst ufattelig mange ting, som jeg har haft det dårlig med. Netop af den grund at jeg har dobbeltbooket mig selv eller at jeg ikke har haft overskuddet til det.
Jeg har derfor indgået en aftale med mig selv, at skrive ALT i min kalender, på den måde undgår jeg ikke flere overbookninger. Og mit hoved kan få lidt fred for at huske alle mine aftaler ;-)

Sundhed – ja jeg ved godt hvad I tænker! Det er et klassisk nytårsfortsæt. Men nej, der tager I fejl! For jeg har ikke nogle planer om at blive en total sundhedsfreak her i januar måned, for så at spise mig mæt i fastelavnsboller måneden efter. (Eller jo det sidstnævnte er jeg med på!!)
Men faktisk er det mere en huskeregel til mig selv om at jeg skal være mere god ved min krop. Jeg har fyldt min krop med alt alt alt for meget bland selv slik, og når jeg kan mærke hvilken virkning det har på min hovedpine og på min krop, tjah så vil jeg rigtig gerne skære ned på alt dette. Altså hallo, selvfølgelig kan jeg ikke afskrive mig helt fra det ;-)

Men vær god ved min krop og forkæl den noget mere, med gode vitaminer.

Madlavning – det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at stå i køkkenet at lave mad. Men som jeg har nævnt i første punkt, så har jeg simpelthen ikke haft tiden til at kreere de store mirakler i køkkenet.
Derfor vil jeg blive bedre til at bruge mere tid i køkkenet og eksperimentere med både madlavning og bagning. Og jeg glæder mig allerede til at afprøve en hel del opskrifter, som jeg har gået og skrevet ned :-)

Håropsætning – ikke mere kedeligt klassisk hængehår. Okay måske lidt.. Men helt ærlig, så har min nemmeste løsning altid været, at lade håret hænge. Og det bliver altså lidt kedeligt i længden, ikke?
Så nu vil jeg blive bedre til at sætte mit hår op, krølle det eller blot have det i en hestehale. Lidt har jo også ret ;-)

Invitere flere venner på middag herhjemme. Generelt bare lave flere middagsselskaber. Jeg holder jo så meget af at lave mad og andres selskab, så hvorfor ikke kombinere det ;-)

At rejse er at leve – ja jeg vil sgu også rejse i 2017!! Og gerne mere end jeg gjorde i 2016 ;-) Mon ikke det kan blive til 2-3 rejser i år? Jeg håber i hvert fald!!

Har I mon nogle nytårsfortsætter? :-)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DERFOR SKAL DU DRIKKE 2 GLAS VAND OM MORGENEN