LOOK OF THE DAY: GOING OUT

GLUTENFRI GROFT KNÆKBRØD

Jeg må nok erkende at jeg er temmelig glad for brød! Men faktisk har vi det sjældent i køkkenet her på matriklen og det er i grunden lidt synd, ikke? Men noget vi såmænd altid har i skufferne er knækbrød! Hvad enten det er i købeform eller den hjemmelavet! Og sidstnævnte skal man bestemt ikke kimse ad, for det er altså en lækker lille snack som stiller den lette sult. De er både gode som snacks på farten, specielt hvis man skal køre langt og hvis man ønsker en lidt sundere (og billigere) snack. Opskriften er nemlig helt uden gluten :-)

Denne opskrift smager for mig, lidt ligesom chips. Nu er jeg ikke ligefrem den største fan af chips – men de her kan helt klart gå an og jeg spiser dem gerne rub og stub, specielt med peanutbutter på! ;-)

Opskriften på disse nemme og sunde knækbrød finder du herunder :-)

GLUTENFRI KNÆKBRØD

Du skal bruge:

  • 1 dl glutenfri havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 tsk salt
  • 3,5 dl vand

Fremgangsmåde:

  1. Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner og salt sammen i en skål.
  2. Tilsæt vand og rør dejen godt sammen ? ja, den skal være klistret! Lad det stå og trække i 30 min.
  3. Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
  4. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
  5. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
  6. Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du nu synes) med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: GOING OUT