LOOK OF THE DAY: BRIDGE OVER WATER

GRO DIT EGET AVOCADOTRÆ

For lidt over et år siden, kastede jeg mig ud i prøve at gro et avocado træ. Jeg havde netop lavet en avocado mad og var lige ved at smide stenen i skraldespanden, da jeg kom i tanke om en video min veninde taggede mig i på Facebook. Nemlig en video som illustrerede hvordan man nemt og enkelt kunne gro sit eget lille avocado træ derhjemme.

Så istedet for at smide stenen ud, så plantede jeg den i vand og så gik tiden ellers. Se mere hvordan det gik HER og HER.

Men tilbage i april måned, fandt jeg en ny metode til hvordan man hurtigere og MEGET nemmere kunne plante sit eget avocado træ. Og denne metode har vist sig at være MEGET mere simpel og faktisk er træerne vokset sig hurtigere på kortere tid, end forhold til løsningen ovenover.

Måske du skal hoppe med på vognen? Det er simpelt, hyggeligt og så er det jo den perfekte ide til et lille sommer projekt her i sommerferien :-)

Følg blot guiden herunder :-)

Ps. Hvis du kaster dig ud i projektet, så kan du bruge avocadoen til denne lækre opskrift eller den her til en sund morgenmad. Blot et tip ;-)

Efter 1 måned under dækning

Start med skylle stenen under vand. Tag 1 stk køkkenrulle og fugte det med vand. Rul papiret rundt om stenen og kom den i en frysepose – gerne gennemsigtig, så du kan holde øje med den undervejs.

Læg den et mørkt sted evt. under sofaen (jeg tør ikke at tænke på hvad vores gæster har tænkt når de har set alle de små poser under vores sofa) ;-) haha..

Efter 1 uge hvor avocadoen er plantet

Hold øje med stenen. Det variere meget hvor hurtigt de vokser. Der kan gå op 1-2 måneder før de spirer.
Når spireren har en længde på 5 cm, kommer du stenen i en potte med spireren opad og dækker stenen halvt til med jord.
Giv stenen ofte vand, men mærk efter om jorden er tør.

2 uger efter plantning

Når spireren har fået blade, dækker du stenen helt til og fortsætter med at vande ofte. Og voilá så har du dit eget avocado træ ;-)

Nemt, ikke?

Husk at have tålmodighed med planten, da de oftest vokser i meget forskellige tempoer. Se f.eks de to planter herunder. Den højeste er blot 2 uger gammel på dette tidpunkt og den har nu vokset sig 10 cm over den ældste plante. :-)

3 kommentarer

  • Heidi Birkholm Warming

    Hejsa. Jeg har nu forsøgt med det der vand-pjask flere gange uden held, så nu tænker jeg, t give den her metode et skud. Men jeg har lige et par opklarende spørgsmål: skal posen være åben eller lukket? Skal der “vandes efter”? Bryder spirren gennem køkkenrullen eller skal den befris på et tidspunkt? På forhånd tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Heidi Jeg håber at denne metode kan få dig til at prøve at gro dit eget lille træ igen. Det har i hvert fald virket meget bedre for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lasse

    Hej
    Jeg har dyrket en flot advokado plante, men bladene er begyndt at visne.
    Hvad skal jeg gøre?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: BRIDGE OVER WATER