MINE SKØNHEDS REJSEFAVORITTER

KLASSISK JORDBÆRTÆRTE

En ting som kan gøre mig mægtig glad, ja nærmest lykkelig – er jordbær tærte!! Muligvis Danmarks svar på sommer vil nogen nok sige! Og jeg kunne ikke være mere enig! ;-)

For i (kage) bund og grund er det nok en af mine yndlingskager, på trods af at jeg kun har spist jordbærtærte 2 gange i år. Tsk tsk.. Og det er da egentlig en skam, ikke?

Derfor bagte jeg i weekenden denne jordbær tærte. Nogen var måske lidt for ivrig med vanillecremen så at sige ;-) ha ha..

Kagen er nu også god uden vaniliecreme og med rent chokolade glasur og jordbær! Mums! Det må jeg prøve næste gang ;-)

Lige om lidt kalder ferien for undertegnede og Hr. Skov og der skal vist planlægges lidt kage spisning indimellem ;-)

KLASSISK JORDBÆRTÆRTE

Du skal bruge:

Bund:

  • 125 g. koldt smør
  • 175 g. mel
  • 3 spsk. sukker
  • 1 æggeblomme

Fyld:

  • 150 g. blødt smør
  • 125 g. sukker
  • 200 g. revet marcipan
  • 1 æg
  • 1 æggehvide

Glasur:

  • 100 g mørk smeltet chokolade
  • Vaniliecreme
  • Jordbær
  • Mynteblade

Start med at smuldre smør i melet. Tilsæt sukker og æggeblomme saml hurtigt. Læg dejen i køleskabet i mindst 1 time.
Når du har ventet 30 min. begynder at du at lave fyldet. Rør smør og sukker godt sammen. Riv marcipanen fint og rør den derefter blødt med æg og æggehvide. Bland nu de to ting sammen.
Rul den kolde dej ud imellem 2 stykker bagepapir. Kom dejen i en tærteform og fordel den fyldet ovenpå.
Bag tærte ca. 25-35 min ved 200 grader, stik evt. en madnål igennem kagen for at se om den er helt bagt. Lad kagen hvile lidt og overtræk derefter kagen pletvis med smeltet mørk chokolade.
Læg vaniliecremen i fryseren i 45 min. Pisk derefter indtil cremen får den ønskede konsistens. Jeg var nok lidt for hurtig til at piske cremen, så den blev en anelse for flydende. Så jeg vil nok anbefale at du min. pisker i 15 min.
Pynt med jordbær og mynteblade.
Tærten opbevares på køl indtil den skal serveres.

Velbekomme! :-)

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE SKØNHEDS REJSEFAVORITTER