LOOK OF THE DAY: SUN IN SEPTEMBER

OVNBAGT HAVTASKE MED LIME SAUCE

Vidste I, at i dag er det fiskens dag? Det fejres landet over med forskellige fiskeanretninger og kreative indslag. Og hvorfor ikke fejre dagen med en lækker fiskemiddag i aften? JO!

Faktisk er vi temmelig gode til at spise fisk herhjemme. Vi spiser det gerne flere gange om ugen og spiser oftest laks , havtaske, tunbøffer og kulemule. Og muslinger på en søndag ej forglemme ;-)

Så hvorfor ikke gøre middagen i aftenen lidt ekstra interessant med ovnbagt havtaske med den bedste limesauce, så selv fisken synger.. (tøhø)

Til tilbehør kunne du evt. servere denne salat, de her sprøde fritter eller de her sunde fritter. Blot et forslag ;-)

Glædelig fiskedag <3

OVNBAGT HAVTASKE MED LIME SAUCE

Du skal bruge:

  • 2 havtaske fileter
  • 25 g smør
  • 6 små finthakkede skalotteløg
  • 1 Cremefine fløde
  • Saft fra 1 lime
  • Salt og peber
  • 1 spsk olie

Kom lidt olie på en varm pande. Kom fileterne på og lad dem stege ca. 1 min på hver side. Krydr undervejs med salt på begge sider. Sæt panden i ovnen og lad dem stege videre i yderligere 10 min – afhængig af størrelse. Men prøv dig frem.
Imens fisken steger kan du imellem tiden lave lime saucen.

Smelt smørret i en lille gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene ca. 1 min. og tilsæt cremefine, limesaft, salt og peber. Mere salt end peber.
Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 10 min.

Tag fisken ud af ovnen og server den straks med lidt limesauce over fisken.

Nyd fisken med et køligt glas hvidvin og nyd weekenden <3

VELBEKOMME!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: SUN IN SEPTEMBER