LATELY

NATURAL VS. COLORFUL

Siden jeg var 14 år har jeg farvet mit hår nærmest hver 3. måned. Læs evt. om hvordan det gik da jeg farvede mit hår rødt HER.

Men efter jeg er blevet ældre, så blev jeg mere og mere bevidst om at farvning af håret måske ikke altid passede mig og jeg måske gik efter det mere naturlige look fremfor det kulsorte hår jeg tidligere har haft.

Og nu sidder jeg så her 4 år senere hvor jeg sidst fik farvet mit hår. Dengang traf jeg nemlig beslutning om at lade farven gro ud af mit hår og dertil få min naturlige hårfarve igen. Noget jeg ikke har fortrudt på noget som helst tidspunkt. Faktisk har jeg fået utrolig mange komplimenter for mit lange hår, som mange havde gættet på at der var farvet. For egentlig har jeg været heldig med mit leverpostejs farvet hår, som heldigvis hælder mere til den mørke side ;-)

Men. Men.. Men… Når man jo er mørkhåret og man ligeså stille begynder at blive ældre (tættere på 30 end de 20 – av av) så begynder alderdommen altså at sætte sine spor! For ikke nok med at jeg ønsker det naturlige look, så har jeg desværre også tilegnet mig de grå/hvide hår i heste manken! Oh jo og de sidder så fint placeret i siderne og ikke mindst på toppen. Og hvis I vidste hvor mange hvide hår jeg i årenes løb har fjernet med en pincet (!!!) og ikke mindst har måtte have hængehår for at gemme de hvide bæster. Så begynder jeg altså pludselig at tvivle lidt på om den naturlige look faktisk var den rette beslutning??

Og hvorfor går jeg rundt og har en indre diskussion med mig selv, nu hvor jeg har ET KÆMPE PIGEPANEL her på bloggen? Så derfor beder jeg jer piger om hjælp!!

Hvad hælder I mest til?? Farvet hår? Eller det naturlige look?

Og hvad har I selv bedst erfaring med? :-)

Kom gerne med jeres egne erfaring og meninger – det vil betyde alverden for mig :-)

Klem Henriette – den hvide dame!

   

4 kommentarer

  • Christina

    Ha ha – jeg plukkede også de hvide afskyeligheder ud med pincet men tilsidst var der bare for mange : D Jeg har lidt mørkere hår end dig og har så farvet det i ca 4 år. Jeg farvede først hele håret og herefter kun udgroningen så farven sket ikke kom ud i længderne. Så falmer længderne en anelse med tiden og det ser naturligt ud. En gang hvert år eller halvandet får længderne en farve tur også. Jeg farver selv med frisør farve jeg køber i Beautycos, ikke toning, men permanent farve. Mit hår har ingen skade taget, men hvis man er bekymret er der en del hype om Olaplex produkterne som er en 3 step serie der plejer håret – under farvning, — – lige efter og så en Hårkur til vedlugehold. Har ikke selv prøvet den men gad godt / ellers kan man sagtens komme lidt kokosolie i længderne hvis man vil beskytte det under farvning. Hvis jeg havde råd fik jeg en decideret colorist til at farve mit hår med mindst 2 nuancer for mere spil. Men nul hvide hår mere på mig !!! : D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahhaah, jeg hiver også de grå hår ud med pincet, men kan godt se at jeg ikke kan forsætte sådan for så ender jeg med ikke at have flere hår tilbage – de suser jo frem lige nu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh dejligt at høre at jeg ikke er den eneste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh tak for tippet! det tror jeg lige at jeg vil undersøge lidt nærmere! Det er nærmest nødvendigt at gøre et eller andet for at få gemt de der bæster væk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY