8 FORRETTER TIL NYTÅRSAFTEN

OPSKRIFT PÅ NEM KRANSEKAGE TIL NYTÅR

Intet nytår uden kransekage!

I år skal nytåret fejres med kransekage. Faktisk har jeg ikke spist kransekage i mange år, da jeg ikke er helt tosset med marcipan. Men efter at have prøvesmagt lidt på tårnet her sidste år, så er jeg i år igen ellevild efter det!
Og hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne tage æren af denne fine kransekage tårn, men faktisk er det Hr. Skov som har været i køkkenet.

Faktisk håber jeg lidt på, at han vil hoppe i køkkenet igen og lave en kransekage igen i år ;-)
Tænk sig, at der gemte sig kransekage skills hos Hr. Skov, som jeg ikke lige havde bemærket før ;-) Og det giver da lige et par ekstra point på kæreste kontoen. Så nu sidder jeg og er lidt spændt på hvad manden nu ellers kan kreere i køkkenet ;-) ha ha..

Nå, men selvom det nok lige er i sidste øjeblik, så vil jeg nu alligevel gerne dele opskriften på Hr. Skovs kransekagetårn. Faktisk kræver det ikke mange ingredienser og er utroligt nemt.
Opskriften finder du herunder :-)

KRANSEKAGE

Du skal bruge:

  • 500 g marcipan
  • 125 g sukker
  • 125 g flormelis
  • 1 pasteruriserede æggehvider

Glasur:

  • Flormelis
  • Æggehvider
  • Vand

Start med at rulle marcipanen ud. Tilsæt flormelis, sukker og æggehvider lidt ad gangen. Ælt godt igennem til dejen er fast og ensartet.

Rul dejen til stænger ca. 2 cm tykke som skæres i stykker på 8 cm, 12 cm, 16 cm, 20 cm .o.s.v. Husk dog at gemme en lille klump til toppen af kransekagen.

Form derefter stængerne til kranse. Sørg for at lukningen på kransen er godt lukket til, så den ikke bryder op under bagningen. Tryk derefter ganske let ovenpå kransen med et fad, så kransen bliver nemmere at bygge efter bagningen.

Bag dem i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i ca. 8-10 min, eller til de begynder at få lidt farve.

Lad kransene køle helt af. Stil dem evt. i køleskabet.
Imens, laver du glasuren til kransekagen. Put flormelis i en skål og kom ganske lidt æggehvider i og evt. lidt vand. Men vær forsigtig med væsken, da glasuren skal være fast og lækker. Stil skålen til side overdækket med en våd klud.

Når kransene er kølet af, kommer vi nu til det kreative talent ;-) Kom glasuren i en pose. Klip et ganske lille hul og før glasuren henover kransene.
Saml nu kransene ovenpå hinanden, inden glasuren tørrer ind, på den måde hænger kransene bedre sammen.

Stil kransen på køl og tag den ud 10 min før du skal servere den.

Pynt den evt. med stjernekaster, confetti og mere nytårspynt.

Serves med en god champagne.

GODT NYTÅR <3

Brug evt. rester til at forme små kransekager, ved blot af skære små stykker af 5-10 og form det til en aflang trekant. Blot et tip ;-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 FORRETTER TIL NYTÅRSAFTEN