LOOK OF THE DAY: Yellow Mellow

SUND SPINATTÆRTE MED SØD KARTOFFEL

Tænk sig, at vi er i januar måned – årets sundeste måned! Og så har jeg ikke engang delt en sund opskrift med jer! Tsk tsk.. Altså endnu ;-)

Derfor snupper vi lige en af mine favoritter, som er smæk fyldt med sunde lækkerier og ikke nok med det, så er den både sund, lækker og passer ret godt til den tynde pengepung her i januar :-)

Tærten er fyldt med spinat, sød kartoffel og hvidløg! What’s not to like? Og så er det en eminent hverdagsret, da den tager under 1 time at forberede og tilberede! Og så smager den tilmed ligeså godt en hverdagsaften som en frokost dagen efter :-)

Opskriften finder I herunder.

Du skal bruge:

Tærtebund:

  • 175 g hvedemel
  • 120 g smør
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk koldt vand

Tærtefyld:

  • 2 store søde kartofler
  • 200 g frossen spinat
  • 3 æg
  • 3 fede hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 spsk balsamico
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk salt
  • 1 hånd cherrytomater
  • 1 bøffel mozzarella

Tag spinaten op af fryseren og lad det tø op. Skræl kartoflerne og skær det i halve skiver. Kom kartoffelstykkerne på en bageplade med bagepapir. Hæld olie over og drys gerne med salt. Bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 30-35 minutter.

Begynd nu med at lave tærten. Kom alle ingredienser i en skål og ælt dejen igennem til den er lind. Rul dejen ud i en rund form, så det passer til din tærteform. Du kan evt. smøre din tærteform inden du kommer tærtebunden i.
Skræl løg og hvidløg og skær løget i strimler og pres hvidløget. Kom det på en varm pande med olie. Steg det til løget er gennemsigtigt. Tilsæt spinat og steg videre. Kom tærtebunden i ovnen i ca. 10 min.

Skær cherrytomaterne i halve og tilsæt dem i spinatblandingen. Tilsæt æggene, et ad gangen og sørg for at røre godt rundt.

Når tærtenbunden er bagt i ovnen, tager du den ud. Fordel nu skiftevis spinatblanding og kartoflerne i tærteformen. Imellem lagene lægger du skiver af mozzarella. Slut af med kartofler på toppen og evt. rester af mozzarella.

Spis det til en god salat! Jeg kan varmt anbefale jer denne!

Velbekomme! <3

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: Yellow Mellow