7 VENTE KJOLER

collage-11

  1. HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER//

Jeg har grublet lidt over, om det måske var for meget hvis jeg viste lidt vente tøjs inspiration? Taget i betragtning at mange af mine læsere nok ikke var gravide eller har planer om at blive det i den nærmeste fremtid.
Derfor har jeg valgt at viste 7 hverdags kjoler som kan bruges både som ventekjole og til alm. brug. Det gør det måske også nemmere at bruge kjolerne efter endt graviditet – smart, ikke? ;-)

Jeg er stadigvæk ny her på Bloggers Delight og skal lige vænne mig til en ny måde at lave de her collager. Men forhåbentlig får jeg styr på det inden længe ;-)

Jeg er lidt lækker sulten i dag og overvejer lidt om jeg skulle bage et eller andet. Så kan jeg også endelig få taget min bagemåtte i brug – smart, ikke?

 

MØDREGRUPPEN – Håb, fødselsreaktion & fertilitetsbehandling

img_8209x

Som jeg nævnte HER, så føler jeg mig ualmindelig heldig over at være gravid og med ønskebarnet i maven. Men som jeg også tidligere har skrevet om, så har jeg lyst til at dele historier om de forældre, som har kæmpet en kamp, om at få ønskebarnet og faktisk er endt med miraklet, om at blive forældre! Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp. Jeg tænker at mange af jer sikkert har kæmpet en kamp, måske nogle af jer står lige midt i det, mens andre fuldstændig har mistet håbet.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

 

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Dagen efter min 25 års fødselsdag spurgte min kæreste mig om vi ikke skulle prøve at lave en baby. Jeg var færdig med min uddannelse og total parat. Jeg lider af en kronisk sygdom og havde hele tiden en dum tanke om at jeg ville få svært ved at blive gravid til trods for at jeg var slank og i god form.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen? 

Efter at have smidt præventionen skulle vi gå stille og roligt i gang. Men kort efter havde jeg allerede købt utallige graviditets test og ægløsningsteste. Jeg begyndte så småt at læse om graviditet osv. på nettet. Jeg blev så grebet af det at jeg stort set ikke lavede andet. Med det samme jeg mærkede noget anderledes i min krop googlede jeg løs.

Jeg troede seriøst hver gang at nu var den der. Jeg blev skør tilsidst af at læse om alle de symptomer man kan have og stoppede fra den ene dag til den anden og prøvede at tage det mere roligt. Men det var svært. I samme periode følte jeg at alle veninder blev gravide. Selvfølgelig ret hurtigt. Jeg var grøn af jalousi! Jeg var dødmisundelig på den struttende mave. Jeg følte tiden sneglede sig afsted. Især fra ægløsning og så de 14 dage frem indtil man skulle teste om man var gravid.

Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Efter et år uden prævention og nogle laaange cyklusser blev vi henvist til en privat klinik. De undersøgte os og vi fejlede ikke noget.

Da vi gik igang med fertilitetsbehandling blev det kun værre. Især fordi vi vidste vi havde 3 forsøg. Min cyklus var lang og det var lidt som om, at lægen behandlede mig ud fra, at jeg havde en normal cyklus. Hvilket også resulterede i, at det ikke ville lykkedes.

Jeg følte ærlig talt at det var en pengemaskine. Efter 3. forsøg uden held blev vi henvist til reagensglas forsøg. Jeg blev mere rolig fordi chancen for at blive gravid her var væsentlig større. Vi skulle dog vente nogle måneder pga. ferielukning. De lange 6 uger føltes som en evighed, men jeg/vi prøvede at få det bedste ud af det. Jeg vidste jo, at når sommerferien var ovre, så var chancen for at blive gravid jo ret stor! Så jeg lagde tankerne til side og nød sommeren med min kæreste og satte babyprojektet på hylden.

Og vupti så blev vi gravide -HELT UDEN HJÆLP. Jeg var lykkelig og panisk på samme tid. Jeg havde lige testet positivt på testen og rendte til lægen med det samme for at få taget en blodprøve for at måle mit HCG tal. Den var god nok. Da jeg var i uge 6 skulle vi til hjerteblink scanning. Scanningen viste en graviditet men ikke noget blink. Vi skulle komme igen efter 10 dage! 10 dage!!!!! Det føltes som år. Men der var heldigvis blink der.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Ugerne sneglede sig afsted til uge 11 hvor vi skulle til NF. Men også her blev vi sendt hjem igen fordi fostret lå så godt gemt at det ikke kunne måles. En uge efter var vi til en god NF scanning og alt var perfekt. Jeg var stadig glad men også bange hele tiden for at det skulle gå galt. Min sygdom gik i udbrud under forløbet. Det var rædselsfuldt. Det eneste positive var at vi så vores lille baby mange gange ;-)

img_7960x

 

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Da jeg fødte mit første barn, fik jeg en fødselsreaktion. Hun kom tidligere end planlagt ved lynfødsel. Jeg forsøgte at tale om det, men alle andre sagde ikke noget og beroligede mig med at det var meget normalt. Det var meget tabu at tale om, kunne jeg mærke, og jeg følte mig alene om mine tanker. Jeg gik til psykolog efter 6 mdr. og det hjalp. Det værste for mig var nok at nu havde jeg brugt så lang tid på, at blive gravid og nu sad jeg med ønskebarnet. Hvorfor var jeg så ikke glad? Det jeg vil frem til er, at uanset hvor lang tid og hvordan du er blevet gravid, så kan man ikke styre de følelser man har som mor. Det er OGSÅ okay at være frustreret og synes det er hårdt, selvom man har modtaget behandling. Og det er okay at tale om det, HØJT. Selvom du har fundet dit drømmejob – så kan du også have gode og dårlige arbejdsdage! Forstår I mig?

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

Da vi ville have barn nr. 2 forsøgte vi et stykke tid selv uden held. Efter noget tid kontaktede vi samme klinik. Jeg var dog skeptisk for insemination, da jeg følte at lægen ikke gav mig den behandling, der passede til min cyklus. Han havde tidligere insemineret mig hvor ægløsningen slet ikke passede og det var tydeligt at se på ham, at det ikke ville lykkedes. Men han havde fået meget ros og derfor var vi der igen. Denne gang ville vi dog blot modtage hormonbehandlinger samt scanninger og så selv tage hjem og lave hjemmearbejdet ;-)

Efter 5 forsøg ville vi gå videre til reagensglas. Jeg blev dog af en bekendt anbefalet at skifte læge. Så dette gjorde vi – jeg ville jo så gerne have nr. 2. Og hvor er jeg lykkelig for at vi gjorde dette!! De gav mig andre hormoner og i første inseminationsforsøg var vi gravide. Så endnu 1 1/2 år med babyprojekt.

Vi er i dag heldige og lykkelige for vores to mirakler. Det er tiden og kampen værd! Men hvor ville jeg ønske, at der til hver klinik tilhørte en psykolog eller lignende, hvor man kunne tale om sine tanker, som til tider kan drive en til vanvid. Man ser barnevogne og gravide overalt! Og tanken om måske ikke at kunne få børn er uudholdeligt. Man føler sig så uretfærdigt behandlet.
Jeg ønsker jer alt held og lykke, hvad enten I netop er begyndt på fertilitetsbehandling, er blevet gravid eller blot har en dårlig tanke om at blive gravid.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_8199x

8 STRIK TIL KULDEN

udklip

  1. HER// 2. HER// 3. HER// 4. HER// 5. HER// 6. HER// 7. HER// 8. HER/

Selvom der er forår i luften (det fornemmer jeg) så har jeg hørt at kulden skulle vende tilbage. Så hvorfor ikke hoppe i din yndlings strik og hold varmen?

Jeg er helt vild med strik og gerne i alle farver og afskygninger. Jeg har netop klikket et par farverige sager hjem og sidder egentlig lidt og sukker over at jeg ikke fik købt nogle af ovenstående også. Jeg tænker, at min lille baby bump sagtens kan hoppe i hvert fald én af dem ;-) ha ha..

Jeg beklager den sorte boks midt i billedet – jeg kan simpelthen ikke få den fjernet. Mærkeligt! Det er sikkert bare et lille teknisk uheld ;-)

Har I mon en favorit strik? Bare alt med noget lunt og filter, ikke? ;-)

 

BABY MONDAY: UGE 17+0

img_7558x

Skjorte: HER// Nederdel: HER// Hårspænde: HER//

 

UGE 17 – det lyder altså helt vanvittigt! Jeg kan slet ikke forstå hvordan de sidste 5 uger bare er fløjet afsted! Men det kan for alvor også mærkes at der er sket en del siden nakkefolds skanningen. For jeg kan huske at jeg var vildt nervøs inden vi skulle scannes og høre om den lille baby inde i maven, nu også var en baby og var sund og rask. Men jeg kan også huske at det føltes lidt underligt at skulle skannes på min flade mave, som ikke indikerede nogen form for graviditet udover at være lidt oppustet – i modsætning til nu i hvert fald ;-) ha ha..

Jeg kan tydeligt mærke at jeg for alvor er vokset, specielt fordi mine forholdsvise løse kjoler, nu er blevet til tætsiddende kjoler. Og nederdelen jeg har på her, da jeg købte den (altså før jeg vidste at jeg var gravid) kunne jeg sagtens lyne lynlåsen helt op, da lynlåsen sad i taljen. Og nu…. ja nu springer jeg lynlåsen over og blot folder nederdelen ned, så man ikke kan se lynlåsen og virker lidt som en elastik i taljen – ja ja det ser man jo ikke ;-) Ha ha… Og tjah så fik I også lidt inside story fra det virkelige blogger liv ;-)

img_7563x

 

Størrelse:

Den lille baby måler nu 17 centimeter – altså på størrelse med en stor avocado. Lille og fin – og forhåbentlig ikke ligeså grøn ;-) ha ha.. Det siges at den lille baby er i en meget aktiv periode og derfor slår kolbøtter og “hopper” rundt. Dog har jeg ikke kunne mærke den lille spirrevip endnu, men jeg kan godt mærke at jeg går og “holder lidt øje” med det, da jeg har lagt mærke til at det “rumler” lidt mere i min mave end før. Om det har nogen betydning for spark aner jeg ikke – men jeg er meget spændt og glæder mig til at kunne mærke liv første gang :-)

Vægt:

I forhold til vægten, så står den nærmest stille. Hvilket er lidt sjovt, da jeg kan mærke at maven vokser i øjeblikket, så man skulle vel tro at jeg havde taget mere på. Men indtil videre har jeg i alt taget 2 kg, hvilket jeg tænker er meget normalt. Jeg læste forleden i den famøse terminsgruppe jeg er medlem i på facebook at der var én, der havde taget 12 kg på allerede nu. Så jeg tænker at mine små 2 kg vist er helt fint indtil videre ;-)
Jeg tror også at grunden til at jeg ikke har taget mere på, nok skyldes at min appetit er anderledes. Jeg har lyst til alt med sukker, men ikke ting der mætter for meget. Jeg er ikke sulten på samme måde, men har en appetit efter sukker! Meget mærkeligt at forklare ;-)

Jeg kan nu mærke at maven begynder at komme lidt i vejen allerede. Jeg skal i hvert fald vænne mig til, at når jeg skal tage sko eller strømpebukser på, så kræver det lige lidt ekstra øvelse, da der pludselig sidder en lille “vom” af en mave i vejen. Men det er kun rart at mærke at maven har fået vokseværk  – det føles skønt!

 

img_7572x

Cravings og helbred:

Jeg har endnu ikke fået mig nogen cravings for noget specielt. Altså ligeudover alt med sukker ;-) ha ha.. Jeg har lyst til slik, alt med smeltet ost og chokolade. Om det er en form for cravings ved jeg nu ikke – men det kan også godt være at det blot er mit blodsukker der skriger lidt efter sukker ;-)

Af hensyn til helbredet, så døjer jeg fortsat med voldsomme mavesmerter i takt med at maven og livmoderen vokser. Det spænder og strækker i maven, hvilket giver lidt problemer med at dyrke motion og at sove om natten. Jeg er til gengæld også mere træt end jeg plejer, hvilket jeg tænker at der skyldes at min krop konstant arbejder og derfor har brug for hvile.

Inden for den sidste uge, har jeg tilmed også døjet med svimmel og hovedpine. Dette skyldes nok at al den ekstra mængde blod jeg har fået, som skal pumpes rundt, kan give mig de her svimmelanfald og utilpashed. Forhåbentlig er det blot en fase, håber jeg, som nok snart går over igen :-)

Babykøb:

Som jeg skrev i sidste uge, så har jeg fået købt mig en ammepude. Da jeg ikke ved hvad kønnet er endnu, så har jeg valgt en ammepude i farven grå – jeg tænker at så er jeg godt dækket ind, hvis det bliver en pige eller en dreng ;-) Ammepuden er fra Smallstuff og kan bla. købes hos Pixizoo HER. En af grundene til at ammepuden allerede er købt, skyldes at jeg har hørt at ammepuden vil være godt at sove med. Jeg har næsten altid sovet på maven, og jeg kan godt mærke at det begynder så småt at blive lidt problemastisk for mig ;-) Mine ønsker for en ammepude var at den skulle være lidt hård og fast, så jeg selv kan bruge den her under graviditeten, men også at den vil kunne holde til en masse tid med amningen, uden at den vil blive flad. Jeg har “testet” nogle af ammepuderne og jeg synes at der findes mange, som hurtigt bliver flad og som mærkes alt for blød ifht. til min graviditet.
Ammepuden her er helt fantastisk og redder altså min nattesøvn, så jeg fortsat kan ligge halvt på maven uden nogen problemer! Så er min nattesøvn reddet! ;-)

img_8172x

 

LATELY

img_6896x

En rar ferie er nået til sin ende – hvad end planerne skiftede fra en booket kalender til en halv sløv og aflyst kalender. Faktisk blev kun få af mine aftaler holdt såsom familie fødselsdag, en bio-date og en spa/wellness dag med søde damer. Men hey – nogle gange skal man også tage sig til takke med hvad man kan få og ikke være grådig. Og slet ikke med planer. Specielt ikke hvis man rent fysisk ikke kan klare det.
Og selvom jeg af og til booker mig selv til for mange ting, så er det jo fordi jeg så gerne vil ALT og ingenting på samme tid – og nu er det jo ikke længere mig selv jeg skal passe på, men også den lille baby inde i maven. Så jeg må af og til skuffe nogle med mine planer og jeg kan mærke den dårlig samvittighed altid ligger på lur hvis jeg aflyser noget. Men samtidig også et håb om forståelse og ærlighed.

Sikke en remse på en søndag, hva? ;-) Det er hvad der sker når man får lov til at tømme hovedet på en søndag og reflektere og filtre over livet og núet.

Men tilbage til nuét.. Inden længe starter arbejdsugen igen og jeg glæder mig egentlig til at vende tilbage til kontoret og få den daglige hverdags rytme igang igen. Og selvom den kommende uge indeholder få planer og aftaler, så glæder jeg mig nu alligevel til at nyde ugen med arbejde, bloggen og de små spontane planer der bliver til.

Og nå ja så glæder jeg mig også til at Hr. Skov og jeg skal kigge lidt på baby ting og forhåbentlig finde den rette barnevogn – det er virkelig en jungle og jeg håber sådan at vi vælger rigtigt!! Specielt fordi dét jo er en lidt pebret ting, her i alle babykøbene ;-)

 

img_8021x

Snevejr, varm kakao og fødselsdag i familien 

img_8028x

Med den bedste bagte cheesecake!!

img_7967

Når man vågner op til en så fin morgen lige udenfor ens dør ;-)

minnie-mouise

Fastelavnsfest med søde damer, klædt ud som Minnie Mouse – kan I mon genkende kjolen? ;-)

03

Efterfulgt af middag og vino! Dog den alkoholfrie til mig ;-) 

fri

Og været på date night og se den sidste 50 shades – så er den også krydset af listen!