LOOK OF THE DAY: FLOWER IN MARCH

10 TANKER OM AT FLYTTE SAMMEN

 

flyt

Jeg faldt over et gammelt indlæg forleden, som mindede mig om dengang jeg valgte at flytte ind hos Hr. Skov for lige over 2 år siden. Meget er sket siden og nu er det pludselig også en baby på vej. Det er lidt vildt at tænke på – men selvom jeg synes tiden er fløjet afsted, så synes jeg nu alligevel at vi har taget tingene meget stille og roligt og inden længe kan vi også skrive FORÆLDRE på vores liste sammen.

Derfor har jeg fået lyst til at dele 10 sjove tanker jeg havde, da jeg flyttede sammen med Hr. Skov – måske jeg skal lave en ny og opdateret version om når man har boet sammen med sin kæreste i 2 år? ;-)

Hele molevitten skal selvfølgelig tages med et gran salt, da jeg elsker at bo sammen med min kæreste og der findes mange flere end 10 gode ting, ved at flytte ind hos ham :-)

1. Han kan hjælpe med at give mig halskæder og armbånd på om morgenen. I ved de der smykker med en lille bitte tiny lås, som man ikke selv kan arbejde med med en hånd. Samt lyne mine kjoler op i nakken, da jeg åbenbart har for korte arme til dette!

2. Man har pludselig en STOR edderkopper-kæmper! Farvel støvsuger, du behøver ikke at være min redning længere! Jeg er reddet fra de klamme bæster!!

3. Man behøver ikke længere selv at prøve på at hænge billeder op. Let’s face it – de hænger jo aldrig lige, når man selv hænger dem op! Fremover får kæresten en hammer og et billede i hånden – sæt igang!

4. Man har pludselig en levende selfie-stick, som kan tage billederne for en. Anyday – anytime! ;-) Hej hej Instagram Husband <3

5. Kæresten kan komme hjem til et helt nyt hus everyday! Eftersom kæresten er en blogger og skifter indretningen ud dagligt med andre sager til et photoshoot ;-) Hvem sagde at fornyelse er dårligt?

6. Kæresten kommer aldrig til at fryse sine fusser eller savne et gulvtæppe, da han har sin helt egen fældemaskine, som så flittig fælder hår alle vegne på gulvet, i vasketøjet, sengen, afløbet osv. ;-)

7. Kæresten får sågar den ultimative mulighed for at ofte få ryddet ud i sin garderobe – hvem har 10 par herre-jeans til at ligge, når der kan hænge 10 fine kjoler istedet for?

8. Man har sin helt egen krammebamse når du skal sove. Egentlig kan man forme ham lidt som man vil, så DU ligger allerbedst ;-)

9. Kæresten vil aldrig komme til spekulere på iltmangel – da din kæreste har sørget for 117 planter i hjemmet!

10. Kæresten ved altid hvor man kan finde en elastik eller en hårnål, da de gerne er spredt rundt omkring i hjemmet ;-)

Det var mine 10 bud – kan I mon nikke genkende til nogle af dem? Og har I mon flere bud? Del dem gerne i kommentarfeltet  – jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker :-)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: FLOWER IN MARCH