LATELY

BABY MONDAY: UGE 21+0

img_0167x

Kjole: HER// Halskæde: HER/

Jeg tror at jeg har fundet ud af, hvorfor gravide er så trætte sidst i graviditeten. Jeg har fundet ud af at jeg gemmer på en meget aktiv søn (han er vel søn af en cykelrytter til far) som gerne vil mosle rundt når jeg skal til at sove. Hvilket giver lidt søvnproblemer, da jeg vågner hver gang jeg skal vende mig og fordi én har fået cykelben, som gerne skal testes når jeg sover ;-) Det er dog ikke blevet et irritationsmoment endnu – for det kommer stadigvæk bag på mig, hvor vild følelsen er med de små babyspark. Virkelig en herlig følelse!!

Størrelse:

I sidste uge hvor vi var til Misdannelses scanning blev den lille baby målt til at veje omkring 317 gram. Når jeg går ind og læser om graviditeten i uge 21, så er det meget normalt at babyen vejer imellem 400-500 g og vil i slutningen af ugen vejer omkring 550-600 gram. Det lyder helt vildt! Det er jo næsten et halvt kilo og pludselig virker babyen altså ret stor. Men okay, jeg er selvfølgelig også halvvejs ;-)
Derudover skulle babyen gerne være omkring 26 cm langt fra hoved til hæl. Det giver faktisk ret god mening, da jeg ofte kan mærke spark i begge sider af maven – altså en hånd og en fod ;-)

 

img_0201x

Vægt:

Jeg nærmer mig så småt de 5 kg i vægtøgning. Og faktisk læste jeg forleden at jeg på nuværende tidspunkt skulle have taget halvdelen af vægten på, som jeg vil komme til at tage på i hele graviditeten. Hmm.. Noget siger mig, at det vist ikke helt kan passe, for så ville jeg måske kun tage 10 kg på i det hele? Og jeg havde nok regnet med 10-15 kg i det hele. Men jeg klager bestemt ikke, hvis jeg kan nøjes med de 10 kg – så bliver de da meget nemmere at smide efter fødslen ;-) ha ha..

Cravings og helbred:

Jeg tror endelig at jeg har fundet ud af hvad mine cravings er! IS!!! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har virkelig haft lyst til is og ahem jeg har også spist temmelig mange (vil nogen mene) indenfor den sidste uge! Og ja ja selvom jeg godt ved at det er meget usundt når man er gravid, så har jeg selvfølgelig sørget for at variere kosten. Jeg spiser både Magnum, Mars is og isvafler! ;-) ha ha..

Af hensyn til helbredet, så kan jeg godt mærke at jeg er lidt tømt for energi i øjeblikket – men mest fordi jeg ikke sover så godt om natten og vågner flere gange pga. babyspark, men også fordi blæren spiller mig et puds om natten. Men jeg prøver så vidt muligt fortsat at bevæge mig dagligt, for at holde mig igang :-)

img_0176x

 

Babykøb:

Hvis I har fulgt med ovre på bloggens Instagram så har I sikkert set at jeg har klikket denne fine pusletaske hjem. Jeg havde klikket den hjem inden jeg vidste hvad køn vi ventede os. Jeg synes den har en så fin køns neutral farve og så kan den jo bruges til evt. nr. 2 barn :-)
Derudover fik vi leveret vores puslebord, som viste sig at være lidt større og tungere end regnet med – så vi får lidt hjælp i denne uge til at få samlet det – iih glæder mig SÅ meget til det bliver samlet! Og så glæder jeg mig til at vi får byttet rundt på kontor og mit walk-in værelse, så jeg kan begynde at indrette børneværelset noget mere :-)

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY