LATELY

 

 

img_0266x

Der er blevet påske-pyntet i det lille hjem med en ny fin påskedug fra Juna

 

Jeg ved ikke med jer, men jeg kan nu altså godt mærke at vi har skiftet til sommertid og jeg virkelig manglede den ekstra time, da vækkeuret ringede i morges. Men egentlig var jeg også ret begejstret for at jeg i tankerne vidste at foråret forhåbentlig snart er på vej og glæder mig endnu mere til at få en længere og lysere aften, i aften.

Ugen er nærmest fløjet afsted for mig. Den har både budt på kaffedates, utallige is, (ahem) gaveregn som i GAVEREGN, afslapning, påskeforberedelser og lidt mere babyshopping og klargøring af babyværelse ;-) Og selvom jeg ville ønske at ugen kunne fortsætte, så glæder jeg mig nu også til den kommende uge vi går i møde.

Har I mon påskeferie? Jeg snupper selv 3 dage på kontoret inden jeg velfortjent holder mig en påskeferie med både familie, veninder, påskeægs jagt og forhåbentlig lidt baby forberedelse i form af indretning af babyværelse. Det er altså en spændende tid med sådan nogle forberedelser ;-)
Og jeg føler mig altså ret heldig at jeg har mulighed for de ting, specielt fordi det er så stort og samtidig vildt underligt at skulle gå og “bygge” en rede for vores kommende baby – jeg skal stadigvæk nive mig selv i armen for at tro at jeg rent faktisk kan være SÅ heldig! Det fejrer jeg lige med en is, ikke? ;-)

Hav en dejlig søndag og god påskeferie til jer <3

img_0293x

Når man kom træt hjem fra arbejde og ser denne fine kurv fra den kommende moster til mit barn. Jeg blev SÅ overrasket – tænk at nogen har tænkt på mig og valgt at forkæle mig med alle mulige fine sager til mit barn, der var bla. alt fra lækkerier til mig, nyt tøj til den lille og babyens første bamse – er det ikke vildt sødt?

image1-2

Når man taler om sidste uges cravings og ovenstående billede mere eller mindre er hverdag herhjemme. Jeg nyder selv en is lige nu, imens jeg skriver det her blogindlæg – men hey jeg tager jo bare forskud på foråret, ikke? ;-)

img_0466

Når man senere samme dag modtager endnu en gavekurv fra svigerforældrene. Jeg kan næsten ikke vente med at klæde vores lille baby i hjemmestrik og ikke mindst putte ham i det hjemmestrikkede svøb – er det ikke bare for sødt?

image2-3

Når spontane planer inkluderer min yndlings iskaffe og chokoladekage og en date med søde damer. Med en højgravid veninde, så håber vi på at en kaffedate og et møde kan få hendes lille baby til verden ;-) Alle kneb gælder!

image3-2

Når påskepynt ser sådan her ud! Go påske – GO BIG! Jeg er vild med det og vil mene at hele byen burde være påskeklædt – det er da hyggeligt, ikke?

image4-3

Når der gemte sig de her små snacks nede i gavekurven længere oppe – så er de altså guldværd når man er træt og lige mangler et lille sukker rush på kontoret ;-)

img_0335x

Påsken er lige om hjørnet og det skulle selvfølgelig fejres med en påskekage ;-)

 

 

 

ER DET SÅ NEGATIVT AT VÆRE GRAVID?

img_9165x

 

Jeg må indrømme at jeg vågnede temmelig tidligt i morges, efter at have sovet hele min fredag aften væk. Åh I kan nok se at Hr. Skov havde en hyggelig fredag aften med en sovende kæreste ved sin side ;-) ha ha..

Men da jeg vågnede, tjekkede jeg min telefon for at blive opdateret på det nyeste fra Instagram og Facebook. Og ja jeg ved jo egentlig godt at det er en dårlig og ikke mindst en frygtelig vane at tjekke sådan noget som det første, men jeg har weekend og tillader mig at have god tid til sådan noget. Men set i bakspejlet fortrød jeg det faktisk lidt.
For jeg er, som tidligere nævnt medlem af de dersens terminsgrupper på facebook, og jeg blev mildest talt mødt med en shitstorm fra diverse gravide, som kun havde skrevet negative opslag om at være gravid. De var henholdsvis i uge 18 og uge 20 i graviditeten og synes at graviditet var deres værste mareridt og at de håbede snart at de vil blive smukke igen og at babyen snart kom ud. Derudover var de ret irriteret over at folk gav dem komplimenter for at klare det så flot og at se så godt ud som gravid.

Jeg lå der og var helt målløs. Hvordan kan man se SÅ sort på at være gravid? Jeg er godt med på, at det til tider kan være hårdt med en voksende mave, en enorm træthed og en del hormonændringer – men ligefrem at opbygge sådan et had til at være gravid? Det er jeg virkelig uforstående overfor. Har vi gravide kvinder glemt hvorfor vi er gravide? At vi rent faktisk bærer på et barn og at vi burde tage os til takke med at vi er SÅ HELDIGE at vi kan blive gravide og rent faktisk få et sundt og rask barn? Burde vi ikke bande os langt væk fra kvalme og trætheden og fokusere på det positive i graviditeten? Såsom at bære og ruge på sit kommende barn, mærke de små livstegn fra den lille baby, ae og nusse den fine voksende mave som vokser i takt med at din baby også vokser, at menneskerne omkring én kan se en glød hos os gravide (også selvom vi ikke selv kan se det til tider)  og bare være taknemmelige for at vi KAN BÆRE og FØDE vores eget barn og at naturen kan være så fantastisk?

Jeg må indrømme at jeg også til tider kan få aften kvalme, have problemer med at spise, kan være enormt træt og have urenheder i hele ansigtet, så jeg ligner en teenager. MEN HEY – sådan er det jo at være gravid og HEY så er det trods alt kun 9 måneder det står på – så kan man ikke blot se igennem det negative og blot nyde den korte tid man er gravid?

Jeg vil selvfølgelig ikke kritisere nogen eller lave en ny shitstorm, men jeg synes ærlig talt at vi kvinder har fat i det helt forkerte og glemmer hvad graviditeten rent faktisk handler om. Så se det mere, som en positiv reminder om hvorfor vi er gravide og hvorfor vi bør nyde den fantastiske tid :-)

Hilsen den gravide – som ELSKER at være gravid og nyder følelsen af at bære på mit eget barn <3

img_9274x

10 TANKER OM AT FLYTTE SAMMEN

 

flyt

Jeg faldt over et gammelt indlæg forleden, som mindede mig om dengang jeg valgte at flytte ind hos Hr. Skov for lige over 2 år siden. Meget er sket siden og nu er det pludselig også en baby på vej. Det er lidt vildt at tænke på – men selvom jeg synes tiden er fløjet afsted, så synes jeg nu alligevel at vi har taget tingene meget stille og roligt og inden længe kan vi også skrive FORÆLDRE på vores liste sammen.

Derfor har jeg fået lyst til at dele 10 sjove tanker jeg havde, da jeg flyttede sammen med Hr. Skov – måske jeg skal lave en ny og opdateret version om når man har boet sammen med sin kæreste i 2 år? ;-)

Hele molevitten skal selvfølgelig tages med et gran salt, da jeg elsker at bo sammen med min kæreste og der findes mange flere end 10 gode ting, ved at flytte ind hos ham :-)

1. Han kan hjælpe med at give mig halskæder og armbånd på om morgenen. I ved de der smykker med en lille bitte tiny lås, som man ikke selv kan arbejde med med en hånd. Samt lyne mine kjoler op i nakken, da jeg åbenbart har for korte arme til dette!

2. Man har pludselig en STOR edderkopper-kæmper! Farvel støvsuger, du behøver ikke at være min redning længere! Jeg er reddet fra de klamme bæster!!

3. Man behøver ikke længere selv at prøve på at hænge billeder op. Let’s face it – de hænger jo aldrig lige, når man selv hænger dem op! Fremover får kæresten en hammer og et billede i hånden – sæt igang!

4. Man har pludselig en levende selfie-stick, som kan tage billederne for en. Anyday – anytime! ;-) Hej hej Instagram Husband <3

5. Kæresten kan komme hjem til et helt nyt hus everyday! Eftersom kæresten er en blogger og skifter indretningen ud dagligt med andre sager til et photoshoot ;-) Hvem sagde at fornyelse er dårligt?

6. Kæresten kommer aldrig til at fryse sine fusser eller savne et gulvtæppe, da han har sin helt egen fældemaskine, som så flittig fælder hår alle vegne på gulvet, i vasketøjet, sengen, afløbet osv. ;-)

7. Kæresten får sågar den ultimative mulighed for at ofte få ryddet ud i sin garderobe – hvem har 10 par herre-jeans til at ligge, når der kan hænge 10 fine kjoler istedet for?

8. Man har sin helt egen krammebamse når du skal sove. Egentlig kan man forme ham lidt som man vil, så DU ligger allerbedst ;-)

9. Kæresten vil aldrig komme til spekulere på iltmangel – da din kæreste har sørget for 117 planter i hjemmet!

10. Kæresten ved altid hvor man kan finde en elastik eller en hårnål, da de gerne er spredt rundt omkring i hjemmet ;-)

Det var mine 10 bud – kan I mon nikke genkende til nogle af dem? Og har I mon flere bud? Del dem gerne i kommentarfeltet  – jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker :-)

LOOK OF THE DAY: FLOWER IN MARCH

img_9165x

Jakke: HER// Strik: HER// Nederdel: HER// Taske: HER//

Forleden tog jeg i biffen en eftermiddag – noget jeg ikke praktisere så meget i, da jeg oftest har nogle travle eftermiddage og bifture oftest bliver brugt om aftenen for mit vedkommende. Men jeg blev faktisk temmelig overrasket over hvilken følelse og ikke mindst tidsbesparende det var, at jeg efterfølgende havde en hel aften fri til blot at være hjemme! Inden jeg smuttede i biffen fik jeg lokket min søde søster til at snappe et par billeder af dagens outfit. Stakkels søster, for det var bidende koldt og hun måtte bide kulden i sig og endda gå på knæ for at tage billeder ;-) Åh gud hvad jeg ikke udsætter hende for – stakkels søster ;-)

Selvsamme søster valgte at forkæle mig i dag. Da jeg kom hjem fra en lang og travl dag på kontoret, stod der noget af en gavekurv fra hende ( I kan se den ovre på bloggens Instagram HER) – jeg tror nogen er klar til at blive moster igen ;-) Jeg var så overvældet over gaven, at hormonerne overfaldt mig, hvilket gjort det svært at læse kortet, med tårevædet øjne. Seriøst – det er nok noget af det sødeste nogen har forkælet mig med! Jeg er helt overrasket! Så grædende fik jeg ringet op til hende og fik fremstammet et TAK, efterfulgt af lidt mere gråd. Jeg er slet ikke i tvivl om at vores kommende søn får nogle dejlige mennesker omkring sig – jeg glæder mig i hvert fald!

img_9098x img_9128x img_9160x img_9170x

NYT OLDSCHOOL KAMERA

img_9672x

Kamera: HER//

Jeg er fra den tid, hvor polaroid kamera var det alle havde og et digitalt kamera var det nyeste nye. Men jeg kan huske at jeg synes at et polaroid kamer var super smart og ganske simpelt, når man kunne tage et snapshot af noget og ca. 10 sek. efter havde du et printet billede i hånden. Så hurtig service, kunne samtlige fotobutikker hvor man skulle aflevere sine fotofilm for at få fremkaldt billederne, ikke gøre det!

Så da jeg forleden fik tilsendt det her smarte lille polaroid kamera fra Instax, så gav en mentalt high five til min barndom! For jeg mindes totalt at være barn igen, når jeg får lov til at tage billeder med det lille nye kamera!

Kameraet er altså genialt til de øjeblikke, hvor man ønsker et billede med det samme, f.eks med veninderne eller familien. Derudover kan jeg godt mærke at jeg på længere sigt kommer til at mangle et “lettere” kamera i forhold til mit tunge canon kamera – så denne her er jo egentlig ret aktuel ;-) Jeg glæder mig til at knipse lidt hverdagsbilleder med Hr. Skov og ikke mindst af den kommende baby :-)
Faktisk tænker jeg at kameraet ville smart til hvis man nu vil lave en slags billede collage, da de udprintede billeder har en perfekt størrelse til dette. Eller hvis man har brug for billeder til “barnets bog”, hvor man blot kan plotte de små billeder ind.
Jeg overvejer i hvert fald stærkt om det ikke skal være planen, når vores lille søn kommer til verden ;-)

img_9681x img_9634x