10 TANKER OM AT FLYTTE SAMMEN

ER DET SÅ NEGATIVT AT VÆRE GRAVID?

img_9165x

 

Jeg må indrømme at jeg vågnede temmelig tidligt i morges, efter at have sovet hele min fredag aften væk. Åh I kan nok se at Hr. Skov havde en hyggelig fredag aften med en sovende kæreste ved sin side ;-) ha ha..

Men da jeg vågnede, tjekkede jeg min telefon for at blive opdateret på det nyeste fra Instagram og Facebook. Og ja jeg ved jo egentlig godt at det er en dårlig og ikke mindst en frygtelig vane at tjekke sådan noget som det første, men jeg har weekend og tillader mig at have god tid til sådan noget. Men set i bakspejlet fortrød jeg det faktisk lidt.
For jeg er, som tidligere nævnt medlem af de dersens terminsgrupper på facebook, og jeg blev mildest talt mødt med en shitstorm fra diverse gravide, som kun havde skrevet negative opslag om at være gravid. De var henholdsvis i uge 18 og uge 20 i graviditeten og synes at graviditet var deres værste mareridt og at de håbede snart at de vil blive smukke igen og at babyen snart kom ud. Derudover var de ret irriteret over at folk gav dem komplimenter for at klare det så flot og at se så godt ud som gravid.

Jeg lå der og var helt målløs. Hvordan kan man se SÅ sort på at være gravid? Jeg er godt med på, at det til tider kan være hårdt med en voksende mave, en enorm træthed og en del hormonændringer – men ligefrem at opbygge sådan et had til at være gravid? Det er jeg virkelig uforstående overfor. Har vi gravide kvinder glemt hvorfor vi er gravide? At vi rent faktisk bærer på et barn og at vi burde tage os til takke med at vi er SÅ HELDIGE at vi kan blive gravide og rent faktisk få et sundt og rask barn? Burde vi ikke bande os langt væk fra kvalme og trætheden og fokusere på det positive i graviditeten? Såsom at bære og ruge på sit kommende barn, mærke de små livstegn fra den lille baby, ae og nusse den fine voksende mave som vokser i takt med at din baby også vokser, at menneskerne omkring én kan se en glød hos os gravide (også selvom vi ikke selv kan se det til tider)  og bare være taknemmelige for at vi KAN BÆRE og FØDE vores eget barn og at naturen kan være så fantastisk?

Jeg må indrømme at jeg også til tider kan få aften kvalme, have problemer med at spise, kan være enormt træt og have urenheder i hele ansigtet, så jeg ligner en teenager. MEN HEY – sådan er det jo at være gravid og HEY så er det trods alt kun 9 måneder det står på – så kan man ikke blot se igennem det negative og blot nyde den korte tid man er gravid?

Jeg vil selvfølgelig ikke kritisere nogen eller lave en ny shitstorm, men jeg synes ærlig talt at vi kvinder har fat i det helt forkerte og glemmer hvad graviditeten rent faktisk handler om. Så se det mere, som en positiv reminder om hvorfor vi er gravide og hvorfor vi bør nyde den fantastiske tid :-)

Hilsen den gravide – som ELSKER at være gravid og nyder følelsen af at bære på mit eget barn <3

img_9274x

2 kommentarer

  • Jennifer

    Og du bærer den så flot, det klær dig <3 Glæder mig til at møde baby og ikke mindst hygge med hans mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bloggeronheels

      Hans mor!! Åh det lyder pludselig så voksent ;-) ha ha! Vi må snart finde tid til en kaffedate snarest <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TANKER OM AT FLYTTE SAMMEN