10 OPSKRIFTER TIL DIN PÅSKEFERIE

TEENAGE FLASHBACK & NY JAKKE

img_7249xTop: HER// Jakke: HER//

Godmorgen allerfineste læsere! Ville blot lige stikke hovedet ind for at ønske jer en glimragende (det ord burde findes) dag, inden jeg dribler på arbejde. Jeg har sidste arbejdsdag på kontoret, inden påskeferien for alvor melder sig. Det skal selvfølgelig fejres med fælles frokost og en lille shoppetur efter arbejde, bevares ;-) Jeg mangler seriøst nyt tøj til garderoben og føler lidt at jeg tager det samme tøj ud af garderoben hver dag og det begynder altså at knibe lidt med variationen i takt med at maven vokser. Såååå derfor er det jo en perfekt anledning (og undskyldning) for at købe noget nyt ;-)

Forleden klikkede jeg denne denim jakke hjem. Jeg blev helt nostalgisk da jeg pakkede den ud. For jeg mindes at jeg købte min første denim jakke (den gang kaldte man det altså for en cowboy jakke ;-)) til min andendags tøj efter konfirmationen. Jeg kan huske at det var det sidste nye og jeg følte mig så cool og speciel med min blå cowboy jakke. Og den blev nærmest slidt op, indtil knapperne faldt af og den blev lidt slidt i kanterne.
Efterfølgende droppede jeg trenden, da jeg følte at mange mødre og ikke mindst mine mors veninder begyndte at have cowboy jakker på, selv til bryllup og fin fest. Så der mistede jeg nok lige troen på cowboyjakken ;-)
Men nu hvor det (forhåbentlig) snart er forår igen, så har jeg tænkt mig at bruge min nye denim jakke som min lille nye forårs jakke – den kan heldigvis bruges igennem hele graviditeten ;-)

Nå off to work! Hav en dejlig dag! <3

img_7286x img_7264x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 OPSKRIFTER TIL DIN PÅSKEFERIE