LATELY

BABY MONDAY: UGE 24+0

img_1582x

Bluse: HER//

Nu er jeg 24 uger henne i graviditeten. 24 uger!! Pyh det begynder at gå lidt stærkt nu synes jeg – også selvom der er længe til termin ;-)
Min lillebror spurgte mig forleden, om der ikke var omkring 13-14 uger til termin – hvortil jeg grinede og sagde noget i retningen af “Nej nej der er meget længere til – omkring 20 uger endnu eller sådan noget”. Hvor det først slog mig bagefter, at der faktisk kun er sølle 16 uger til termin. Øhm, hvor blev de uger lige af? Er der virkelig kun 16 uger tilbage?
Og ja 16 uger lyder måske også af meget – men for mig var det nærmest et lille chok, fordi jeg kom i tanke om at det kun var små 4 måneder tilbage i gravidIteten og lige om lidt står den altså på barsel. Såå jeg tror lige at jeg nyder denne uge 24 lidt ekstra ;-)

img_1515x

Størrelse:

Min lille baby måler nu 30 cm og skulle gerne veje omkring de 670-700 gram – det kan godt mærkes at han er blevet så stor, da jeg faktisk kan fornemme spark i begge sider af maven nogle gange. Faktisk er den “lille” baby lige nu på størrelse med en blomkål – det er vel at mærke ret stort synes jeg ;-)
Jeg synes at min lille baby er blevet mere aktiv indenfor den seneste uge – jeg nyder virkelig at have en aktiv baby og at jeg kan mærke ham hver dag og flere gange om dagen. Det er faktisk først nu her i uge 24 og frem at jeg skal kunne mærke ham sparke hver dag – det tænker jeg umiddelbart ikke at der bliver noget problem ;-) ha ha..

Dog er han så aktiv i maven at det også går ud over nattesøvnen. Jeg ligger fortsat på maven og sover, hvilket han selvfølgelig ikke bryder sig om, så jeg bliver ofte vækket om natten med en masse babyspark, for så at vende mig om på ryggen for at få ro ;-)

Det er faktisk rart at vide, at hvis den lille baby skulle komme til verden allerede nu, så ville den med teknologisk hjælp kunne leve uden for livmoderen. Den mangler dog at udvikle lungerne så meget, at den ikke selv kan trække vejret endnu. Men alle andre organer er funktionsdygtige, selvom de fortsat er umodne. Sikke en milepæl, ikke?

img_1503x

Vægt:

Jeg ved ikke om det blot er mig, men jeg føler virkelig at maven har haft vokseværk den seneste uge! Jeg synes pludselig at maven fylder noget mere og så kan jeg desværre også mærke, at jeg ikke helt kan passe noget af mit ventetøj! Kan det overhovedet lade sig gøre? Åbenbart ;-) Måske har jeg spist for mange is, det skal jeg gerne indrømme. Men hey jeg er jo gravid, så jeg må vel godt, ikke? ;-)
Vægten siger dog også 6,5 kg nu, så måske er der noget om det? Jeg har i hvert fald taget 500 g på siden sidste uge og nærmer mig langsomt de 7 kg – men jeg er også over halvvejs og jeg tænker selv at hvis jeg kan holde vægten under de 16 kg i alt – så går det nok alt sammen :-)

img_1435xx

Cravings og helbred:

Det er vist ikke nogen hemmelighed at min cravings efter is kun er blevet større, nu hvor vejret er blevet lidt lunere. Og hele fryseren er mere eller mindre fyldt til randen med is. Bare rolig jeg prøver så vidt muligt fortsat at spise sundt og varieret, men jeg vil også have lov til at nyde graviditeten og de cravings der nu engang føler med. De mennesker der er tæt på mig, ved at jeg bestemt ikke er fedt og kalorie forskrækket og gerne spiser hvad jeg har lyst til. Og nu er det altså is jeg har lyst ;-) Og faktisk også koldskål. Jeg har tidligere været i tvivl om det blot var en fase pga. foråret, at jeg var begyndt at have lyst til koldskål – men jeg tror måske at det er en craving der er begyndt at snige sig ind. Heldigvis er det en jo forårs “ret” så det kunne jo ikke være mere perfekt ;-)

img_1589x

Babykøb:

Jeg har faktisk ikke købt særlig meget i denne uge til vores lille baby – hvilket faktisk er ret imponerende, hvis jeg selv skal sige det ;-) Det er SÅ SVÆRT ikke at købe et stykke tøj eller lidt interiør. Dog var jeg forleden et smut nede i byen, for at lede efter et par sommerbukser til mig selv. Ja ja selvom jeg elsker mine kjoler og nederdele, så kunne jeg altså godt bruge et par bukser i de dage, hvor temperaturen ikke ligefrem skriger på kjole vejr! Men da jeg ikke kunne finde nogen specielle bukser jeg kunne lide, så gav jeg op og gik derfor på rov i babytøj. Altså et eller andet skulle jeg da shoppe ;-)
Jeg fandt de her små jeans i str. 56. Da vi jo skal have en sommerbaby, så synes jeg simpelthen at små jeans er super søde og jeg faldt for de her små bukser, som jeg selvfølgelig måtte købe med hjem med det samme. Tænk engang at vi skal have en baby der kan passe så småt tøj ;-) ha ha..

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY