LATELY

BABY MONDAY: UGE 29+0

img_2838x

Kjole: HER//

Gravid uge 29+0 

Første uge i 3. trimester er gået og jeg er nu trådt ind i uge 29 i graviditeten. Faktisk har jeg i dag været til mit 2. besøg hos jordemoderen. Søde Hr. Skov tog denne gang med til jordemoderbesøget, for netop at hilse på en af mine jordemødre og ikke mindst prøve at se hvordan en jordemoder konsultation foregår.
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg synes nu at det er ret hyggeligt at komme på besøg hos jordemoderen. De er altid super søde og så har jeg fået en jordemoder som heldigvis er meget ærlig og har forståelse for hvad jeg går igennem her i graviditeten.
Vi fandt ud af at vores kommende cykelrytter ligger med hovedet opad, hvilket jeg nok har haft på fornemmelsen, da jeg tror jeg har fået mig en lille headbanger af en baby. Jeg kan nemlig mærke en hård kugle lige under mine ribben som ofte bouncer – så måske min lille baby er ligeså stor fan af musik som jeg selv? ;-) Dog håber jeg at han i de næste kommende uger begynder at vende med hovedet nedad, så vi undgår vendingsforsøg.

img_2844x

Størrelse:
Ifølge statistikken, så skulle den lille baby gerne være omkring 36 cm i denne uge og veje omkring 1500 g.
Mit symfysemål blev målt til at være omkring de 27 cm, hvor det normale på nuværende tidspunkt er 29 cm. Men jordemoderen beroligede mig med at det oftest ses at ens symfyse mål er mindre end sin egen graviditesuge og at det kommer til at følges ad jo længere jeg kommer frem i graviditeten. Og vores lille baby skønnes til at veje omkring de 1200 g på nuværende tidspunkt, så indtil videre skal vi vist ikke regne med en 5 kg’s baby til fødslen – pyh ;-) ha ha…

Barnet skulle nu gerne være på størrelse med en rødkålshoved :-)

img_2825x

Vægt:
Jeg kan mærke at jeg har fået mere væske i kroppen. Specielt mine fingre, fødder og ben har fået en del væske. Jeg tror det skyldes varmen i øjeblikket, for det svinger meget med væsken. Jeg kan dog mærke at jeg oftest er fyldt med væske om morgenen, hvis jeg har sovet tungt eller har været meget træt. Faktisk kan jeg have en lille summen i mine fingre når jeg vågner og skal ryste hænderne, for at få “fordelt” væsken i hænderne.
Jeg ser det som sådan ikke noget negativt i det, men kan dog mærke at huden trækker lidt, når jeg svumler op, så pænt det end lyder ;-)

Jeg har nu i alt taget 11 kg på her i graviditeten og jeg synes egentlig at det lyder ret fornuftigt også selvom jeg har 11 uger endnu til termin. Jeg ved jo også at nogle af kiloerne nok skyldes væsken i kroppen. Jeg kan i hvert fald på de her billeder se at jeg har fået lidt æblekinder ;-)

Træning:
Jeg prøver fortsat at svømme 2 gange i ugen. Og jeg elsker det! Jeg elsker at jeg for hver gang jeg er afsted, kan mærke at jeg bliver stærkere og stærkere og kan svømme længere. Jeg er selvfølgelig opmærksom på plukveer og holder pause indimellem.
En sød veninde vejledte mig at hvis man døjede med lændesmerter under svømmetræningen, så var det en god ide at svømme på ryggen eller svømme crawl – mest fordi det også er godt for kroppen og lænden at få lidt aflastning.
Derudover kan jeg mærke at det er så rart at være under vand, at jeg kan komme til at glemme at jeg er gravid pga. letvægthed i vandet. Jeg håber at jeg kan blive ved med at svømme frem til termin og ikke mindst starte på morgen svømning når jeg går på barsel :-)

img_2778

Bogtip:

For 2 uger siden delte jeg et bogtip til de kommende fædre! Og i denne uge tænkte jeg at det var aktuelt med et bogtip til de kommende mødre! Min søde veninde er så sød at låne mig denne fine bog fra Cana Buttenschön – måske I kender den?
De handler om de første 40 uger når barnet er født om barselsliv, bleskiftning, vågne nætter og om at huske parforholdet!

Den kan varmt anbefales og er jo helt genial at læse her i det perfekte sommervejr eller hvis I har tid i jeres barsel :-)

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

LATELY