LATELY

BABY MONDAY: UGE 34+0

34+0 uger henne

Det er nu officielt! Jeg er gået på barsel og dermed også trådt ind i uge 34 her i graviditeten. For mig personligt, er det lidt af en milepæl at være nået så langt i graviditeten. Min lille baby skulle nu gerne have udviklet sine lunger helt, så hvis jeg nu skulle gå i fødsel, så er chancen form at barnet overlever meget stor. Derudover vil man heller ikke gøre noget for at stoppe fødslen, da baby højst sandsynligt ikke ville få brug for medicinsk hjælp. Det er altså ret betryggende hvis I spørger mig. Selvom jeg ikke har været bekymrende eller har været usikker her under graviditeten, så giver det altså en vis tryghed, at jeg nu er nået så langt.
Dog krydser jeg nu alligevel fingre for, at han bliver derinde så tæt på termin ;-)

Størrelse:

Den lille baby skulle gerne måle til at være ca. 42 cm lang nu i udstrakt position og veje omkring 2500 g. Jaix! Det er altså pludselig en ret stor baby jeg bærer rundt på, synes jeg! Det kan dog også godt mærkes, at han er blevet større og maven er blevet tungere. Jeg er begyndt at få lidt ryg og lændesmerter – ikke noget alarmerende, men blot en ømhed. Så jeg prøver at slappe lidt af indimellem mine daglige planer. Derudover vågner jeg flere gange om natten, når jeg skal vende mig i sengen. Min mave er efterhånden så “lang” at jeg må have en pude under maven, når jeg vender mig, ellers føles det som om mine mavemuskler bliver strakt ud til maksimum. Men jeg ved jo at det er en del af “graviditetspakken” – så jeg bider blot ømheden i mig og glæder mig over at jeg ikke skal rende på toilettet flere gange om natten, som andre gravide kvinder :-)

Vægt og aftenkvalme:

Jeg har ikke rigtig taget på de sidste 14 dage, men jeg har indtil videre taget ca. 14 kg på og jeg forventer nok at tage yderligere 2 kg. Og hvis det er mere – så går det nok også ;-) Jeg undrer mig faktisk lidt over at jeg ikke har taget mere på, da jeg nok har spist lige lovlig mange is. Men til gengæld har jeg døjet meget med aftenkvalme. Altså ikke i en voldsom grad, men blot at jeg har haft lidt madlede og ikke følt nogen sult når vi når til aften. Derfor spiser jeg også oftest tidligt aftensmad eller nogle dage blot en meget let aftensmad. Det er ikke noget der genere mig, men jeg synes selvfølgelig at det er lidt ærgerligt, når vi er ude at spise eller vi har gæster til middag :-)

 

Fødselsforberedelse:

Vi har nu været til vores 3. gang til fødsels forberedelse. Vi har nu også besøgt fødegangen og fået alle de informationer der er værd at vide når vi som førstegangs forældre skal opleve en fødsel. Der var rigtig mange informationer, men det jeg synes var allermest interessant var netop dét, at besøge en fødestue, høre om hvordan selve fødslen forløber sig og hvilken rolle Hr. Skov har under hele forløbet. Jeg blev virkelig positivt overrasket og jeg glæder mig ligefremt til fødslen. Jeg føler i hvert fald at jeg er i trygge hænder. Jeg tror også at det blev en smule mere virkeligt for Hr. Skov at vi skal have et barn. Han virkede i hvert fald ret interesseret og heldigvis ikke skræmt ;-) ha ha..

Bygning af rede:

Jeg synes det har været lidt svært at vide hvornår man skulle begynde at forberede til baby. Altså bygning af rede, så at sige. Hvorfor skal man inderette børneværeslet? Hvornår skal man pakke hospitalstasken? Hvornår skal man vaske babytøj? Hvornår skal man tjekke To-do-listen og hvornår skal man senest have streget alt ud på listen? Jeg tror ikke på, at der er noget rigtigt og forkert. Jeg gik derfor i gang med at vaske alt babytøjet i sidste uge. Jeg følte at jeg manglede et slags overblik over alt det babytøj vi har og hvilke størrelse vi mangler – eller hvilke størrelse vi har for meget af ;-)
Det gav en ro, at jeg nu vidste at der var styr på babytøjet og hvilke ting vi nu manglede :-)

Babykøb:

Jeg har hørt, at når babyen begynder at bruge sut, så er der ret stor forskel på de forskellige sutter og hvilke babyeN overhovedet vil tage imod. Derfor har jeg lidt forskellige liggende og jeg tænker at vi må teste os igennem indtil babyen finder den rette suttemodel.

En af de sutter vi har liggende, er sutter fra Natursutten, som vi faktisk har fået i gave af en sød veninde! Jeg synes de er ret interessante, da de er lavet af naturgummi og er helt phthalater og PVC fri. Derudover er de designet til at berøre babyens næse, for at give samme tryghed som ved amning.
Jeg har fundet et link til dem, hvis andre er interesseret i sutterne – I kan finde dem HER. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LATELY