BABY VENDER FORKERT

TUSIND TAK <3

Jeg er simpelthen så taknemmelig for jeres positive feedback efter gårsdagens blogindlæg! Jeg blev virkelig rørt over alle de kommentarer på både bloggen her og på bloggens Instagram – samt fik jeg mails fra læsere og beskeder fra mine veninder om støtte og positive tanker. Det er helt overvældende at vide at ved at man rent faktisk deler noget så personligt, at folk støtter det og bakker op om det. For jeg må indrømme, at jeg var meget i tvivl, om det var noget jeg ville skrive om eller i det hele taget dele ud af. Men jeg blev bare SÅ MEGET bekræftet i går, om det var det helt rigtige valg.
Jeg har læst mange af jeres søde kommentarer om gode historier, egne erfaringer og at I hepper på mig/os. TAK – I aner slet ikke hvor meget det betyder for mig og jeg må da indrømme, at jeg blev noget rørt ved at læse dem, at jeg ikke har læst dem alle endnu. Men jeg lover at læse dem i dag og besvare jer :-)

Jeg prøver selv at være positiv nu og gemmer skrækhistorierne langt væk. Det er nemlig nærmest kun skrækhistorier, der dukker op på nettet, når man søger efter det. Og lige dér kan man altså google sig til mange ting og nærmest blive mere rundtosset og skræmt end før. Så den parkerer jeg bare lige og vil nu fokusere på, at det lykkedes.

Og fokusere på, at nyde denne fredag og den kommende weekend. Jeg får nemlig besøg af nogle søde kollegaer på terrassen – vi er blevet til en lille flok som mere eller mindre er gået på barsel samtidig, så det er lidt sjovt, at mødes inden vi allesammen får vores babyer.
Derudover skal jeg på date Hr. Skov i aften. Det er sidste aften han er hjemme, inden han drager til Frankrig i lidt over en uge. Det er en underlig følelse at skulle undvære ham i så lang tid, da vi ikke har prøvet at være fra hinanden i mere end 4 dage siden vi blev kærester. Så taget betragtning af at jeg er højgravid og han ikke er hjemme i så lang tid – det bliver lidt underligt. Men jeg vælger nu, at nyde vores date og kvalitetstid i aften inden han tager afsted. Og så tror jeg også at vi har godt af at komme lidt væk fra barselsboblen og tanken om vendingsforsøg. :-)

Vi skal i gang med vores morgen Rebozo øvelser nu, så jeg klapper computeren sammen.

Hav en dejlig weekend <3

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BABY VENDER FORKERT