VELKOMMEN TIL VERDEN LILLE DU

Kjole: HER//

Trommehvirvel…..

Lad mig præsentere vores lille cykelrytter <3

For præcis en uge siden blev vi forældre til verdens dejligste lille dreng. Mit hjerte bobler af kærlighed til dette lille væsen og jeg kan næsten ikke være i min krop af lykke. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor overvældende det er, endelig at blive mor og at han rent faktisk, er hos os nu. Jeg er virkelig taknemmelig og føler mig som verdens heldigste pige! <3

Vores lille cykelrytter blev som tidligere nævnt taget ved planlagt kejsersnit og ud kom denne lille lækkerhed på 2450 g og 48 cm. Vi kom hjem fra hospitalet i weekenden og lige nu nyder vi blot vores lille vidunder og vores nye lille familie. Jeg er vild med det og jeg prøver, at nyde hvert et øjeblik med både Hr. Skov og vores lille baby! Men jeg synes nu også, at jeg ville kigge ind til jer og fortælle jer den gode nyhed :-)

Der er planlagt lidt blogindlæg til det næste stykke tid her på bloggen, så kan jeg nyde den første tid med min nye familie :-) Dog skal I nok forvente lidt tid på besvarelse af kommentarer – jeg kan se at I allerede har været flittige ;-) Men jeg skal nok besvare dem løbende, når jeg får tid.

Jeg tænker at jeg lige vender tilbage med hele oplevelsen i form af en fødselsberetning, hvis det kunne have interesse? :-)

Men indtil nu, får I lige et billede af vores lille vidunder :-)

VELKOMMEN TIL VERDEN LILLE DU <3

 

 

 

3 OPSKRIFTER PÅ ISKAFFE

Hjemmelavet iskaffe opskrift HER

Nu hvor sommeren bare fortsætter i højeste gear, så tillader jeg mig altså drikke iskaffe, for at blive kølet lidt ned ;-) Som højgravid kan jeg godt mærke, at jeg har fået tilegnet mig en ekstra varme og det kan altså blive ret hedt når temperaturen melder nærmest 30 grader her i Jylland.
Og hvorfor ikke nyde et glas koldt iskaffe på altanen eller terrassen imens du nyder solen?

Jeg selv, er temmelig vild med iskaffe og jeg har prøvet lidt forskellige indtil videre og derfor vil jeg selvfølgelig dele 3 opskrifter med jer :-)
Der er nemlig den nemme, den lette og den mere smagfulde slags – så der er lidt til enhver smag ;-)

Hav en dejlig weekend <3

SMAGFULD OG HURTIG ISKAFFE

1 stort glas

Du skal bruge:

  • 8-10 isterninger
  • 4 dl sødmælk
  • 2 tsk instant pulverkaffe
  • 2 spsk rørsukkerKom isterningerne i en blender, og tilsæt de øvrige ingredienser. Blend ved højeste hastighed, til al isen er knust. Smag eventuelt iskaffen til med lidt mere rørsukker, og fordel den i et stort glas eller 2 små.
    Server straks.
Tilsæt evt. denne vaniljesirup til – du vil elske det! :-)
Den nemme iskaffe – opskrift HER.

 

BABYVENDING VS. KEJSERSNIT

Jeg har haft lidt svært ved at skrive det her indlæg. Jeg har skulle vende og dreje den inde i mit hoved, om det var noget jeg ville dele. Men jeg kan mærke, at det kribler i mine fingre, for at få skrevet nogle af alle de her tanker ned. Ikke mindst, fordi I er SÅ GODE herinde, til at vise en særlig støtte og opbakning, når jeg skriver de her personlige blogindlæg. Faktisk har I været en kanon støtte under hele graviditeten – I har læst med hver uge, når jeg har delt mine tanker om graviditets ugerne. I har tilføjet jeres historie om svær graviditet og vejen dertil.
Og ikke mindst så tog I SÅ godt imod, da jeg skrev at vores baby vender “forkert”. Og den sidstnævnte har sat sine spor. For, som en sød læser skrev til mig, så vender babyen ikke forkert. Han vender på sin helt egen måde og hvorfor lave det om? Der er vel i bund og grund ikke noget rigtigt og forkert, hvad angår fødsel eller graviditet. Vi er allesammen individuelle og selvom jeg egentlig først troede, at det var noget jeg havde gjort galt her i graviditeten, eftersom baby ikke ville vende med hovedet nedad – så hjalp det gevaldigt meget, at dele ud af mine tanker og rent faktisk finde ud af at MANGE har prøvet det samme. Jeg har fået mange vellykket historier om sædefødsel og planlagt kejsersnit. Og det føles altså rart, at man kan høre andres historier taget betragtning i vores situation.

For at tage det fra starten af…

Jeg blev ked af det, da jeg fandt ud af at vores baby ikke vendte med hovedet nedad. Faktisk var jeg vildt bange for, at jeg skulle have gjort noget anderledes eller idet hele taget have øvet mig noget mere med vores øvelser, for at få babyen vendt. Men vi fik bestilt tid til et vendingsforsøg.
Jeg var en anelse nervøs, specielt fordi Hr. Skov netop var rejst til Frankrig og derfor ikke kunne deltage i vendingsforsøget. Heldigvis fik jeg overtalt min søster til at tage med mig. Men da vi mødte op til den aftalte tid, blev vi dirigeret til det forkerte mødested og da vi egentlig kom ind til mødet, så havde de ikke booket mig til et vendingsforsøg. Åh ja ikke ligefrem den bedste start, vel? Men de fik booket et akut vendingsforsøg senere på dagen – heldigvis! Da vi så endelig, et par timer efter, mødte ind til selve vendingsforsøget, blev jeg koblet til en maskine, som skulle registrere babyens hjertelyd og puls. Efter at have ligget i et par timer med svingende puls på baby, blev det besluttet at det var for risikabelt at foretage vendingsforsøget. Så vi måtte aftale en ny tid 2 dage efter.
Så hjem med mig og hvile og vente på næste forsøg.

2. vendingsforsøg gik noget bedre. Babyens puls var rigtig fin og efter at være tilkoblet maskinen i 30 minutter, fik jeg min indsprøjtning, som skulle bedøve min livmoder, for netop at kunne foretage et vendingsforsøg, uden at kunne gå i fødsel. Jeg reagerede ret voldsomt på indsprøjtningen og fik en meget voldsom hjertebanken, som gjorde mig utilpas og kvalmende. Men de prøvede 2 gange at vende ham, desværre uden held og da hans puls atter steg igen, ville de ikke forsøge mere den dag. Desværre.

3. vendingsforsøg. Jeg havde fået lov til at vente med 3. vendingsforsøg, så Hr. Skov kunne nå hjem og deltage. Jeg kunne mærke at da vi var afsted ved 2. vendingsforsøg, tog det noget hårdere på mig. Jeg kunne også mærke at jeg havde brug for Hr. Skov ved min side, hvis vi skulle foretage endnu et vendingsforsøg.
Jeg blev atter koblet til maskinen og efter at have ligget i ganske kort tid, fik jeg en sammentrækning som minder lidt om en ve. Babyens puls faldt drastisk og jeg kunne pludselig ikke mærke hans bevægelser i maven længere. Jeg blev akut ført over til fødegangen og blev informeret om, at hvis hans puls ikke steg efterfølgende, ville der blive foretaget akut kejsersnit. Det gav lidt af et chok i mig, men jeg prøvede at bevare roen og håbede for alt i verden at babyens puls ville stige efter kort tid. HELDIGVIS efter lidt tid, kom der små spark og rul igen i maven og jeg kunne ånde lettet op, specielt efter at pulsen steg igen.
Men jeg vidste jo godt at slaget var tabt, de ville ikke foretage et vendingsforsøg efter den akutte situation. Jeg kunne mærke at jeg indeni blev knust og ikke mindst skuffet. Og når jeg tænker over det nu, så er det jo tosset at jeg fik den reaktion indeni mig selv. En skuffelse over ikke at kunne få vendt min baby til, at ligge “rigtigt” og som jordemoderen også oplyste mig, så er vi endt ud i planlagt kejsersnit. Det tog mig lige et par dage at summe over nyheden. Mest fordi jeg egentlig havde glædet mig til at opleve den normale fødsel og ikke mindst at kunne føde mit eget barn, som jeg også tidligere har skrevet om HER.
Jeg gav mig selv lov til at gå ind i min egen lille barsel boble i et par dage, for at få styr på følelser og tankerne.

Så vi er ude i et planlagt kejsersnit og hvad er der så forkert ved det? INTET! Faktisk har det vidst sig, at den lille planlægningsfreak inde i mig jubler af glæde og der er jo egentlig ligeså mange fordele ved kejsersnit som der er ved at føde sit eget barn. Det vigtigste er jo at vores baby kommer til verden og tanken om at jeg kan gå og glæde mig og ikke mindst planlægge tiden indtil han kommer – det er jo fantastisk!

Så for at bryde tabuet om ikke at kunne opnå sin pligt som kommende mor om at føde sit eget barn – så har jeg valgt at dele mine tanker og historie om følelserne bag ved et vendingsforsøg og et planlagt kejsersnit.

Jeg skal jo nok blive en mor – uanset hvad :-)

DET GLÆDER JEG MIG TIL…….

Når man er gravid, så tager man virkelig sin tidligere krop forgivet. Jeg glemmer ofte, at jeg faktisk var tynd før graviditeten, også selvom jeg ikke var meget tynd. Og der er altså nogle ting, som jeg må indrømme at jeg glæder mig til – når graviditeten er overstået. Såsom…..

 

  • At kunne have højtaljet bukser på igen. Ja ja, det er slet ikke sikkert, at de er moderne længere, men uanset, så glæder jeg mig til, at kunne hoppe i mine gamle jeans (også selvom jeg mest er en kjole pige) uden at de skal hænge under selve preggo-maven..
  • At kunne nyde glas vin og måske få en lille buzz af det. Jeg må indrømme, at jeg har småsippet af Hr. Skovs glas vin når vi har været ude, men jeg har gjort det af få omgange, da jeg simpelthen er bange for at blive en smule småberuset af det. Efter flere måneder uden alkohol, så føler jeg mig lidt vovet og er bange for, at blive teenager fuld blot ved et enkelt sip.
  • At rent faktisk have en midi skirt på, uden at den nødvendigvis skal sidde helt oppe i taljen og lige under brystet. Tro mig – det er ikke alle nederdele, der er plads til dette!!
  • AT KUNNE SOVE PÅ MAVEN – denne skal understreges tydeligt og flere gange! Åh jeg savner det og jeg glæder mig vildt til at bruge den første uge på langs – PÅ MAVEN!
  • At kunne gå forbi et hjørnebord eller åbne et skab uden at skulle tage hensyn til den store preggo-mave. Ja, der må jeg vist også indrømme, at jeg af og til har glemt, at jeg havde en lidt større mave end regnet med ;-) Det har kostet et par små skrammer og ridser.
  • At rent faktisk kunne bukke sig ned, når jeg har tabt noget på gulvet! Halleluja!!
  • At slippe for diverse hedeture. Tro mig, så fedt er det heller ikke at have det super varmt i 15 graders kulde ;-)
  • At være uafhængig af vores blæser herhjemme ;-)
  • At kunne passe mine sko igen! Jeg har været afhængige af mine Birkenstorck sandaler de sidste mange uger – mest fordi jeg ikke kan passe andet. Og så er det altså trist, når man kan se alle sine sommer sandaler og pumps, som bare står der og samler støv i mit walk-in closet!

 

BABY MONDAY: UGE 39+0


Kjole: HER//

Jeg synes det er ret vildt, at jeg er nået så langt! Når jeg tænker på, hvordan mine søstre og ikke mindst min mor og hvordan deres fødsler har forløbet sig, så har de faktisk allesammen født tidligere. Så da jeg nåede uge 34 var det noget af en milepæl, specielt fordi jeg nu vidste, at vores baby nu var klar og var mere eller mindre udviklet. Og da jeg så efterfølgende trådte ind i uge 37 i graviditeten, så var jeg endnu mere lettet, men faktisk også temmelig overrasket over, at være nået så langt. Jeg havde en meget blandet følelse, da jeg var i uge 37, for egentlig havde jeg nok regnet med, at jeg ville føde på dette tidspunkt – men samtidig krydsede jeg for alt i verden, at jeg ikke fødte, da det var denne uge Hr. Skov deltog i cykelløb i Frankrig. Pyh… ;-)

Størrelse:

Baby skulle eftersigende være ca. 51 m lang og veje omkring 3500 gram. Det er selvfølgelig meget individuelt og det afhænger meget af hvad jordemoderen skønner babyen til. Vi har dog indtil videre fået skønnet baby til, at være lige under gennemsnittet, så er jeg er ret spændt på, at se hvor stor eller lille vores cykelrytter er, når han kommer ud :-) Faktisk skulle han gerne være på størrelse med en stor vandmelon – og det er faktisk lige præcis sådan, at jeg føler at min mave er formet som, når jeg kigger de her billeder igennem ;-)

Vægt:

Jeg kan mærke at jeg indenfor den seneste uge har taget på – og det kan jeg af den simple grund at mine ben, fødder og hænder for alvor har fået væske. Selvom jeg egentlig har døjet med væske de sidste mange uger, så afhænger det virkelig af vejret og temperaturen. Og faktisk kommer det også an på hvilken tid på døgnet vi taler om. For jeg kan mærke at jeg er meget mere hævet om morgenen, end jeg er om aftenen. Jeg benytter mig dog af vene-pumpe øvelser, for at få væsken spredt, så det ikke kun sidder et sted ;-)
Vægten har næsten sneget sig op på de 18 kg – hvilket jeg har det helt fint med. Jeg ved de sidste par kilo er ren væske – det kan jeg mærke og se på min krop. Så mon ikke det aftager efter jeg har født? De håber jeg ;-) ha ha.
Deusden er det svært at kunne vurdere præcis hvor meget jeg har taget på indtil nu, da jeg vejer mig hver mandag morgen og det er som regel også der, hvor jeg døjer med væsken allermest, nemlig om morgenen.

Søvn og smerter:

Jeg kan godt mærke at vi nærmer os terminen. Jeg er begyndt at vågne flere gange om natten nu, hvor jeg er lysvågen. Jeg har svært ved, at falde i søvn om aftenen og vågner tidligt om morgenen. Det giver ingen mening med alle de mærkelige opvågninger – altså indtil jeg fandt ud af, at kroppen selvfølgelig forbereder sig på at babyen kommer. Og det er jo egentlig fantastisk, at kroppen kan forberede sig på det fremtidige. Dog ville en god nattesøvn gøre underværker – bare én ;-) Nogle oplever også at være generet af nattesved, som kan have stor indflydelse på søvnkvaliteten. Der findes heldigvis flere ting, man kan gøre selv for at undgå dette.
Udover søvnen, så er murren i maven og lignende menstruationssmerter begyndt at tage til. Det tvinger mig oftest til at lægge mig og få hvilet, da jeg næsten ikke kan gå eller stå når smerterne tager til. Jeg kan huske, at da jeg fik den første smerte, så var jeg bange for at det var en vé – men har sidenhen fundet ud af at det blot var almindelig smerter ;-)

Tanker om fødslen:

Nu kommer det hele pludselig ret tæt på. Og selvom man nu i flere måneder har vidst, at der venter en fødsel i allersidste ende, så bliver det hele ret virkeligt, når man nærmer sig terminen. Tanken om at han kommer til verden og jeg pludselig skal være nogens mor. Det virker helt uvirkeligt og samtidig så virkeligt – giver det mening? Jeg kan næsten ikke vente med at møde vores lille baby og ikke mindst se ham. En baby af en blanding af mig og Hr. Skov – det bliver så spændende!
I kan læse meget mere om mine tanker omkring fødslen HER.