FØRSTE OUTFIT EFTER GRAVIDITETEN

10 TING JEG IKKE VIDSTE OM AT BLIVE MOR

Da jeg var gravid, udgav jeg et indlæg med 10 ting jeg ikke vidste om at være gravid, som I tog rigtig godt imod. Jeg synes selv, det var rigtig sjovt at reflektere over, hvad jeg vidste om graviditeter, og hvad jeg lærte undervejs.

Men nu hvor jeg er kommet over på “den anden side” så tænkte jeg at det kunne være sjovt at dele hvordan jeg har oplevet det at blive nybagt mor.

Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave en lignende liste med de 10 ting, der falder mig først ind om at være nybagt mor. Jeg håber, at I kan bruge det.
Hvad lærte I mon selv som noget af det første, da I blev forældre (hvis I er det)?

  • At ens samtaler med kæresten er gået fra at være “Hej Skat, har du haft en god dag?” til “Hej Skat, nå hvor mange lorte bleer har der været i dag?” Jep vi har nogle virkelig intense samtaler herhjemme, kan I nok høre ;-) ha ha
  • At aftensmaden skal planlægges efter baby. Tro mig, det er knap så sjovt at spise romantisk middag med en sulten og grædende baby on the side! Hej til livet som mor og kold aftensmad ;-)
  • At ens bryster vokser. Som i ret meget! Jeg har allerede investeret i ny amme BH, fordi dem jeg havde købt allerede er for små. Hvordan? Hvordan?
  • At man kan gå i en såkaldt Zombie-mode, hvor man er træt og ikke tænker så klart. Farvel søvn – FOR ALTID, du vil blive savnet <3
  • At man kan have en så slem amme-hjerne, at man kommer til (gentagne gange) at smide sit beskidte tøj i skraldespanden istedet for i vasketøjskurven. Så beskidt er mit tøj trods alt ikke!!
  • At det tager tid, at passe sin baby. Og heldigvis for det og med glæde! Men det kommer stadigvæk lidt bag på mig, at man ikke kan planlægge sin dag med bestemte tidspunkter. Det tager tid at spise, pusle og sove med en baby. Det må tage den tid det tager – så jeg pakker lige min planlægningsfreak væk ;-)
  • At hvis man troede, at man havde hedeture under graviditeten under denne vilde sommer vi har haft. Tjah, så bare vent til du har født. Hej eftervéer og endnu flere hedeture!
  • At man altid skal sove med en amme-BH. Oh jo – det vidste jeg så ikke lige de første par dage! I kan vel selv gætte jer til det knap så charmende resultat, ikke? ;-)
  • At man tager sig selv i, at have snakket til sig selv dagen lang – ja ja du taler til babyen – men du får jo ikke ligefrem et svar tilbage, vel? ;-)
  • At Rom ikke er bygget på én dag. Det tager tid at lære sin baby at kende. Jeg havde aldrig forstået at der var forskel på gråd af hensyn til sult eller bleskift. Nu forstår jeg det hele meget bedre ;-)

Tilføj gerne jeres tanker – det kunne være sjovt at læse :-) Og måske jeg kan lave en opdateret liste, som vi allesammen kan grine lidt af i smug? ;-)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FØRSTE OUTFIT EFTER GRAVIDITETEN