TUSIND TAK

Hold nu op.. Jeg har altså de mest rare og sødeste læsere! Hvad enten det er babyvending, kejsersnit eller problemer med amningen, så har I altså støttet og vist en kæmpe opbakning! I aner ikke hvor rørt jeg bliver, når I deler jeres historier, giver mig digitale high fives eller blot læser med i smug. Mine hormoner spiller mig selvfølgelig også et puds i øjeblikket – men det varmer altså, at man som blogger, kan dele sine personlige blogindlæg med jer og I bare tager så godt imod det. Jeg bliver altid lidt nervøs inden jeg trykker udgiv på de her personlige blogindlæg. For hvad nu hvis jeg blotter for meget af mig selv? Eller hvad nu hvis I synes jeg blot sidder og ynker over mit liv? Men gang på gang – så viser I jo bare, at bloggen her, er ikke kun til for min skyld – men ligeså meget for læserens skyld.
Vi er jo allesammen bare mennesker og i dette tilfælde blot mødre. Og hvorfor skal vi gemme os hjemme i barsels boblen med vores tanker og følelser? Hvorfor skal alt udadtil se perfekt ud, hvis vi alligevel render os med sarte tanker om graviditet, amning eller tvivl om vi nu gør det godt nok som mor? Jeg elsker virkelig, at vi har fået åbnet op for emnerne og I flittigt deltager i debatten :-)

Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at råbe et høj TAK til alle jer, der læser med og ikke er blevet skræmt om, at bloggen mere eller mindre har taget en drejning på livet som mor. Det er så rart at I fortsat følger med :-)