FORBEREDELSE TIL DÅB

CYKELRYTTEREN 3 MÅNEDER

Tænk engang, at jeg nu er mor til en 3 måneder gammel baby! Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 3 måneder siden, at jeg fødte den lille cykelrytter. Spændt og nervøs over, at skulle være mor og have det fulde ansvar over en lille baby.
Og nu – 3 måneder efter – føles alt bare så naturligt. Dagene flyver afsted og vi deltager både i mødregruppe og baby salmesang, som cykelrytteren er ret begejstret for. Men derudover holder vi det nogenlunde simpelt og gerne hjemme. Jeg kan godt mærke at den der balance med at være mor og have et liv ved siden af, er svært at finde. Og mest af alt, så har jeg lyst til at fordybe mig i cykelrytteren, lære hans små finurligheder, lære ham at ligge på maven, lære ham at løfte hovedet osv. Og det er altså cykelrytteren der kommer i første række. Og det er jeg faktisk ret vild med. For han får mig til at slappe af, være bekymret for ham og lægge alt andet til side. Og det tror jeg faktisk ganske enkelt er meget sundt. I hvert fald for en rundtosse som mig, som altid har noget i ærmet eller på kalenderen.

Han er nu blevet døbt og officielt fået navnet Christian. Det føles rart, at der nu er kommet et navn på og det gør altså også tingene meget nemmere, når vi skal til læge osv. Nu er han ikke bare Dreng A – men faktisk Christian ;-)
Jeg tænker at jeg laver et seperat blodindlæg med billederne fra dåben, da jeg mangler nogle af billederne fra dagen :-)

Der sker mange ting lige nu i Christians verden. Han er blevet så god til at holde hovedet selv, dog ikke uden støtte når jeg løfter ham, men jeg tror og håber snart at han knækker koden til dette. Derudover er han blevet ret vild med at ligge på maven, hvilket han ikke var alt for begejstret for til at starte med. Han griber fat i alt det legetøj han kan komme i nærheden af og kommer det helst i munden. Han er blevet ret stærk og har indtil videre formået at vende fra mave til ryg 2 gange – om det er et tilfælde skal jeg ikke kunne sige noget om ;-)

Derudover sover han igennem om natten og sover gerne fra kl. 19-6.30 – så mor her er ret taknemmelig og føler mig nogenlunde frisk hver dag ;-) Og nå ja, så er han blevet en rigtig sludrechatol og vil helst gerne tale og “hvine højt” når tiden tillader det. Gad vide hvem har det fra? ;-)

Nå, cykelrytteren er vågnet fra sin morgenlur, så jeg må hellere slutte den her. Lige om lidt smutter vi ind til byen og skal mødes med min mødregruppe. Vi skal ind og se Journal 64 i babybio – det er første gang for os alle, så er jeg lidt spændt på hvordan det forløber sig ;-)

Hav en dejlig dag <3

 

2 kommentarer

  • Dejligt at læse at dagene flyver afsted, sådan plejer det jo at være når man nyder livet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogger on heels

      Det tror jeg faktisk at du har helt ret i. Tak for den søde påmindelse :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORBEREDELSE TIL DÅB