3 SUNDE SUPPER AT LUNE SIG PÅ

CYKELRYTTEREN 4 MÅNEDER

Det er faktisk ret stort for mig, at min lille søn er fyldt 4 måneder. Samtidig er det også vildt mærkeligt at tænke på, at vi lige nu sidder med minus grader udenfor og for 4 måneder siden sad vi på en barselsstue med 36 grader uden. Sikke en kontrast, hva? ;-)

Der er sket meget den sidste måneds tid. Jeg synes for hver dag der går, at Christian udvikler sig mere og mere. Han pludrer, hviner og griner dagen lang og det er virkelig en fornøjelse som mor, at se sit barn trives så godt. Dog har vi den sidste uges tid kunne mærke, at han sover mere uroligt. Faktisk er det blevet en vane at stå op kl. 4.30, da Christian nu vågner præcis kl. 04.00. Av min søvn skulle jeg hilse og sige! Og ja jeg ved jo godt, at det sikkert er meget normalt at ens barn vågner flere gange om natten. Men når man som mor, har været mere og eller mindre vant til at ens barn startede med at sove igennem for 2 måneder siden og nu vågner hver nat. Tjaah så er det altså lidt af en omvæltning for mig, som jeg blot lige skal vænne mig til igen ;-)

Men hvorfor vågner cykelrytteren mon om natten? Tjo, det er et godt spørgsmål! Egentlig tænkte jeg at det var det 4. eller 5. tigerspring som spillede os et puds. Men efter en lille samtale med vores sundhedsplejerske, så tyder noget på at han er måske mere sulten. Altså, han var jo også født temmelig sulten – så det giver vel mening, ikke?
Derfor startede vi op på grød i weekenden. Jeg var vildt spændt og samtidig også lidt vemodig over at han pludselig er blevet så stor og skal til at spise grød. Øhm havde jeg ikke lige født ham? Og hvor blev den lille baby egentlig af?
Nå, men jeg startede selvefølgelig med at lave lidt grød til ham. Og første gang han spiste en skefuld, røg det nærmest retur igen. Nå.. Vi prøver igen. Og selvom cykelrytteren så temmelig mistænksom ud, så spiste han nu alligevel grøden. Det blev dog kun til et par skefulde – men det er også helt fint, da jeg blot ville teste ham, om han rent faktisk var klar.
Dagen efter prøvede vi endnu engang med en portion grød. Og hold nu fast! Han spiste rub og stub! Okay, lidt røg ved siden – men hvad skal man gøre ved de hænder, som konstant vil fange munden? Hvis der er en, der har et svar på dette – så meld gerne tilbage ;-)
Men faktisk var jeg ret overrasket over godt han tog imod grøden og hvor stille han egentlig var under selve måltidet. Altså udover han blev lidt irriteret over at det gik for langsomt med at skovle ind ;-) Jeg havde nok selv en ide om, at han ville sprælle og sparke imens han fik mad og at der ville være grød OVERALT! Men tværtimod, så var han super stille og nød vist bare selve oplevelsen :-)

Så nu har vi altså en baby der spiser grød. Dog kun 1 gang om dagen indtil videre. Så jeg er i gang med at lave både æblemos, pæremos og sveskemos til fryseren. Jeg tænker at det er nok rart, at have det i baghånden, hvis almindelig grød bliver for kedeligt på et tidspunkt ;-)

Er der mon andre der er startet på grød? Hvad var jeres tanker bag det? Og hvordan er det gået? :-)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 SUNDE SUPPER AT LUNE SIG PÅ