MOTION MED BARNEVOGN

SUNDAYS

Søndag morgen! Jeg har altid været lykkelig for søndag morgen, hvor der er tid til at nyde det sidste af weekenden, nyde at have god tid til at vågne og spise morgenmad og lade op til ugen der venter. Sådan har jeg faktisk altid haft det. Hvad enten jeg er vågnet tidligt (er født A-menneske) eller er vågnet op med tømmermænd (jaja jeg har jo også været ung engang) så findes der altså ikke noget bedre en søndag morgen.
Og det syn har altså ikke ændret sig, selvom man er blevet mor og man nu står måske lidt tidligere. Men nu vågner man bare op til et sødt smil og en pludren lille søn. Åh jeg elsker det altså! Også selvom jeg er lidt træt, når jeg skriver det her blogindlæg ;-)

Men man skal også huske at nyde det. Derfor er der tændt stearinlys denne morgen, gået tur med barnevognen i regnvejret og lige nu sidder jeg og nyder min iskaffe og høre vaskemaskinen kører på fuld drøn. Ja ja jeg er én af dem, der elsker at vaske tøj – er det så sært? ;-) ha ha..

Senere, når cykelrytteren er vågnet fra sin lur, smutter vi hjem til min familie. Min kære lillebror fylder 28 år i dag og det skal selvfølgelig fejres i bedste efterårs stil med kage og lunt at drikke. Pyh.. at have en lillebror der fylder 28 år. Så er man gammel, hva? Det minder mig altså om at jeg bliver 30 år næste weekend! AV! Men den tager vi lige i et andet blogindlæg ;-)

GOD SØNDAG!

1 kommentar

  • Hvis du er gammel – hvad er man så hvis en lillebror fylder 30 næste år? :)
    God søndag til jer, her læses der blogs mens baby bobler ude i barnevognen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOTION MED BARNEVOGN