LOOK OF THE DAY: LADY IN RED

SUND OMELET MED SPINAT OG CHORIZO

Forleden aften var tiden knap. Hr. Skov kom sent hjem fra arbejde, cykelrytteren skulle puttes og Hr. Skov skulle cykeltræne, så der var ikke meget tid tilovers for at lave aftensmad. Og når vi har sådan nogle dage som denne, så er vi altså lidt hurtige med det dersens aftensmadræs. Enten så vælger vi en nem ret fra denne liste eller også laver vi omelet med alle rester fra køleskabet. Okay, måske ikke ALLE rester, men hvad vi nu lige har liggende og som rent faktisk kan smage godt i en omelet ;-) Faktisk er vi SÅ glade for omelet herhjemme, at vi har prøvet et hav af variationer. Aftensmad såvel som frokost. Faktisk brugte jeg omelet som en ugentlig frokost, da jeg arbejdede på kontoret. Nemt, enkelt og SUNDT!

Så jeg tænkte, at det kunne være, at der sad andre mødre (undskyld også fædre) som kunne bruge dette nemme og fine tip til en aftensmad eller frokost, når tiden med børnene skal prioriteres. Så her kommer opskriften på en af mine sunde omeletter ;-)

Det skal du bruge:

  • 4 æg
  • 1 håndfuld spinatblade (kan også bruges fra frost)
  • Ca. 50 g chorizo
  • 1 lille håndfuld salat tern
  • 3 cherrytomater
  • Lidt basilikum eller andre krydderurter, som du nu har liggende
  • 1 tsk salt
  • 1 stegepande, som kan tåle at bage i ovnen.

Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk æggene, så det har en ensartet masse. Skyl spinatbladene, skær chorizo i skiver og skær tomaterne i halve (afhængig af størrelse) og kom det i æggeblandingen. Kom derefter de resterende ingredienser i og rør ganske let rundt.
Kom lidt olie på en mellemvarm pande. Og kom så hele blandingen over på panden. Lad det småsimre i 5 min og sæt derefter panden ind i ovnen i ca. 10 min.

Server omeletten i panden og server det evt. ovenpå ristet rugbrød eller til en syrlig og sprød salat. Som f.eks denne nemme salat.

Velbekomme :-)

1 kommentar

  • Det ser virkelig lækkert ud – og det lyder mega nemt – det må da næsten prøves :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOOK OF THE DAY: LADY IN RED