HEJ FORÅRSKJOLE OG HEJ SNE

DET SKAL JEG LAVE I FEBRUAR MÅNED

Februar din lille røver. Du er lidt grå og også lidt til den kedelige side. Til gengæld er du fuld af fastelavnsboller, Valentines-herligheder og så er du kort. Så det med det grå er tilgivet. ;-) Derudover indeholder du vinterferie og en masse rare sager – så mon ikke det bliver en nem måned at komme igennem?

DET SKAL JEG LAVE I FEBRUAR MÅNED:

  • Spise mig mæt i fastelavnsboller så længe de er i sæson. Et meget vigtigt punkt faktisk ;-)
  • Praktisere mere i svømning. Babysvømning er en selvfølge med en baby og JA, vi har nu endelig været afsted flere gange og cykelrytteren er heldigvis vild med det ;-) Men faktisk også voksensvømning. Jeg er begyndt at svømme igen efter en lang pause siden graviditeten. Og jeg glæder mig til mange flere svømmetimer, så jeg kan blive stærkere og have lidt “Mig-tid”.
  • Smutte i biffen og nå at se Bohemian Rhapsody inden den udgår i biografen. En film der faktisk betyder ret meget for mig.
  • Holde vinterferie med Hr. Skov og cykelrytteren. Faktisk er det vores første vinterferie sammen og at kunne holde ferie sammen som familie – det glæder jeg mig helt vildt til!
  • Finde tid til at bage de bedste fastelavnsboller – det hører ligesom til i februar måned, ikke?
  • Rydde op i min computer og telefon. Ja det er en altså en af de lidt kedeligere, men nødvendigt punkt! Jeg er nemlig typen, der konstant får beskeden på min mobil, at jeg mangler lagerplads. Okay, indrømmet – den besked får jeg også på min computer. Og det er altså et irritations moment, som kun jeg selv kan gøre noget ved!
  • Få lagt billeder i album. Jeg er den gammeldagstype, som har et billedealbum, dog tomt, men med en masse blandede billeder af min familie, Hr. Skov og lille C, som blot skal placeres ind i albummet. Og nu skal det altså være! Det er trods alt sjovere at se billederne i et album fremfor i en konvolut ;-)
  • Forære mig selv en smuk buket blomster i anledning af valentines dag. Vi fejrer det ikke rigtig herhjemme – selvom jeg er en lyserød gris hvad angår romantik, men mænd er nok støbt af en anden slags ;-) haha.. Og det er helt okay, så længe man kan forkæle sig selv :-)  Jeg trænger bare til, at kigge på noget fint og lyserødt i den her grå, grå måned ;-)
  • Og så vil jeg “bage” de her lækre og nemme Oreo trøfler – bare fordi jeg er lækkersulten ;-) ha ha..

Hvad har I af planer for februar måned? :-)

 

 

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HEJ FORÅRSKJOLE OG HEJ SNE