OUTFIT: GULT I BLÅT

10 UUNDVÆRLIG TING TIL DEN KOMMENDE MOR

Brystpumpe: HER//Babysvøb: HER// Bedside crib: HER// Babynest: HER// Stofbleer: HER// Kilepude: HER// Vikle: HER// Pusleunderlag: HER// Bamse: HER// Badehåndklæde: HER//

Da jeg ventede mig med cykelrytteren, faldt jeg for alle råd og dyre sager. Man vidste jo ikke bedre og der var rigtig rigtig mange råd.Dog kunne jeg godt have ønsket mig, at den erfarne mor (mig) med et 6 måneders baby kunne kigge tilbage, til dengang jeg stod ude i Babysam og var i tvivl om hvad der var Nice-to-have og Must-to-have.

Derfor har jeg lavet en selvhjælp til den kære kommende mor, med de 10 ting jeg har benyttet mig af, og som vi har været SÅ glade for herhjemme.

Kom gerne med dine tips til hvad du ikke kunne undvære, da du blev mor.

BRYSTPUMPE:

Jeg var ude og købe en brystpumpe 2 uger efter at cykelrytteren var kommet til verden. Og jeg benyttede mig af den de første 2 måneder, da jeg valgte at pumpe mælk ud til min lille baby, da amningen mislykkedes. Uanset om jeg ammede eller ej, så tror jeg alligevel at jeg ville få brug for den. Og jeg er glad for at jeg har den.

BABYSVØB:

Uanset om du venter dig en vinter eller sommerbaby, så er et babysvøb noget af det bedste. Hvad enten du køber dig et nyt tæppe, eller får strikket et personligt til din baby, så vil du blive glad for at have et derhjemme. Vi brugte det meget til cykelrytteren, når han lå i babynesten, eller når vi lå hud mod hud, så han var dækket til. Derudover bruger jeg det meget når han sidder i autostolen eller når vi går tur i barnevognen som et dække over dynen.

BEDSIDE CRIB:

Den var uundværlig for vores vedkommende. Jeg var så bange for at have cykelrytteren liggende ved min side om natten, da jeg var bange for at trille ovenpå ham. Så jeg synes det var så rart at kunne have ham liggende lige ved siden af mig. Og det gode ved en bedside crib frem for en stor seng, er at bedside crib er lille og skaber derfor mest tryghed. Vi brugte babynesten i bedside crib og vi har brugt bedside crib indtil cykelrytteren var 6 måneder.

BABYNEST:

Cykelrytterens lille seng de første 3 måneder var babynesten. Ej men det var fantastisk at have en lille “seng” som man kunne flytte rundt med. Det var nemmere at putte ham i den, hvis han skulle have en lur på sofaen eller hvis vi var ude, så var babynesten et trygt og kendt sted, som han kunne sove i.

STOFBLEER:

Seriøst jeg startede med 10 stk og allerede efter 14 dage måtte jeg indse at det var ALT for lidt. Jeg tænkte ikke at vi havde det store behov, for vi kunne jo bare vaske lidt oftere. Men okay, vi endte med 30 stk og jeg har brugt alle 30 ;-)

KILEPUDE:

Da cykelrytteren lå med hovedet opad i maven, så var han født med et skævt hoved, altså et tryk på højre side. Hvilket gjorde, at hans yndlings side at sove på, var på ryggen. Derfor var den her uundværlig i 2 måneder, hvilket vi også blev anbefalet af hospitalets fys, for at undgå et fladt baghoved.

VIKLE:

Jeg havde købt en brugt vikle inden cykelrytteren blev født. Og jeg knuselsker den. Den er perfekt, hvis du er på farten og gerne vil have dit barn tæt på dig. Derudover har jeg også brugt den, når vi er hjemme og cykelrytteren mangler tryghed, så er det SÅ rart at have armene fri samtidig. Og nå ja, så er det jo super hyggeligt samtidig ;-)

PUSLEUNDERLAG:

Endnu engang har vi været glade for vores pusleunderlag, når vi er på farten. Og så fylder den tilmed ingenting i pusletasken ;-)

BAMSE:

Bamser kan give mere tryghed end man lige aner. Cykelrytteren fik en Jellycat i barselsgave og han har sovet med hver nat siden han blev født. Den dufter af baby og jeg er sikker på at han bliver endnu mere glad for den, når han bliver ældre :-)

BABYHÅNDKLÆDE:

Babyer skal jo bades flere gange om ugen og jeg har været super glad for et babyhåndklæde, hvor cykelrytteren hurtigt kan blive svøbt ind i efter bad, så han ikke kommer til at fryse. Og så kommer han ikke så let til at fryse, da hele kroppen er svøbt ind :-)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT: GULT I BLÅT