KAN MAN HAVE EJERFORNEMMELSE OVER EGET BARN?

Sweater: HER// Jeans: HER//

Om præcis 1 uge starter cykelrytteren i vuggestue. Derfor tager vi hul på den sidste “rigtige” barselsuge i dag. Pyh… Det er lidt vildt, ikke?
Selvom jeg jo godt ved, at det tager lidt tid at få kørt ham ordentlig ind i vuggeren samt det medbringer en del sygdom her i starten, så synes jeg nu alligevel at vi er tæt på.

Jeg har jo hele tiden vidst, at han skulle starte i vuggeren, og også sådan nogenlunde hvilket tidspunkt. Men nu hvor vi rammer juni måned lige om lidt, så synes jeg virkelig at det er helt urealistisk! At han kommer til at få nogle lange dage med andre voksne, som skal se ham vokse og udvikle sig. Lære ham at gå, at spise mere “korrekt” og tage ham med ud på en masse oplevelser og ture. Og selvom jeg er enormt træt lige nu, så kan jeg alligevel godt blive lidt misundelig. Og faktisk få en særlig ejer fornemmelse over mit eget barn. For ja, han er jo mit barn og det er der vist ikke nogen tvivl om. Men jeg kan godt sidde lidt med følelsen, at jeg vil opleve alle de her ting med ham. At de sidste 10 måneder ikke har været nok for mig. Jeg vil lære ham endnu mere at kende, lære ham at gå, lære ham at smage på græs, jord og få bakterier i den nye sandkasse. Åhh jeg vil nok bare ikke gå glip af noget!!

Men samtidig sidder jeg også med en træt følelse, at jeg trænger til at sove, at få armene fri og måske prøve at slappe lidt af, helt uden nogen to do´s på min dagsorden. Jeg trænger virkelig til det. Jeg trænger til “fri” fra barslen. Især nu hvor separationsfasen har taget helt nye højder. Og derfor hænger cykelrytteren på mig dagen lang. Jeg kan knap nok pusle ham for tiden, uden at han rækker ud efter mig.
Så jeg tænker, at det nok er på rette tid, at han starter i vuggeren. Også selvom jeg helst vil tilbringe tiden sammen med ham og oplevelserne. Så er det nok for det bedste, at vi lige bliver adskilt lidt for nogle timer. Så har jeg måske også mulighed for, at komme til savne ham. Sådan rigtig savne ham. Det har jeg kun prøvet et par få gange, når han er blevet passet ude i et par timer af min tætte familie.

Det bliver uden tvivl en hård start, men jeg er sikker på, at jeg bliver glad og mere frisk, når cykelrytteren er kørt ordentlig ind i vuggeren.

Det skal nok blive godt! Og hey, jeg kommer jo til at se min søn hver dag :-)