DET SKAL JEG LAVE I JULI MÅNED

HEJ LIVET SOM GRÆSENKE

I søndags tog Hr. Skov afsted til Frankrig for at cykle et cykelløb og har efterladt mig og cykelrytteren in charge for huset herhjemme – selvom det kunne være rart at det var omvendt ;-) ha ha..

Ej nu er vi ca. halvvejs inde i ugen og Hr. Skov forventes at være hjemme mandag aften, så pludselig føler jeg, at tiden rent faktisk går stærkt :-) Men hvordan er det gået indtil videre?

Tjaaah jeg må nok indrømme, at hverdagen ikke er så super anderledes end hvis Hr. Skov var hjemme. Jeg kører cykelrytteren afsted i vuggestue hver morgen og henter ham efter 2. lur. Og så hygger vi i nogle timer inden han skal spise aftensmad og så i seng. Hvilket også var planen/hverdagen inden Hr. Skov tog afsted. Ser I, Hr. Skov har nemlig et krævende og travlt arbejde, som gør at han oftest tager tidligt afsted om morgenen og er sent hjemme om aftenen. Okay, så sent er han heller ikke hjemme, men da vi har jo en søn, som sover lige efter aftensmaden, så er det ikke altid, at han når hjem inden sovetid :-)

Derudover har vi lagt nogle planer for ugen, såsom at spise og hygge med min søster, fået besøg af min mor til overnatning og så på besøg hos svigerfamilien. Og så kommer min mor igen til overnatning i aften – såååå vi keder os bestemt ikke :-)

Dog, kan jeg mærke, at det kræver lidt ekstra søvn i disse dage, hvor cykelrytteren har en anderledes reaktion på opstart af vuggestue. Nemlig alle de opvågninger han er begyndt at have i denne uge. Jeg mistænker lidt af det er voldsomme drømme han har. Men det kræver alligevel lidt trøst indimellem. Og det kan bekymre mig lidt og gøre mig lidt urolig. Så derfor kommer cykelrytteren oftest ind og sover hos mig i løbet af natten. Dels fordi jeg så slipper for at løbe frem og tilbage mellem værelserne. Og til dels fordi jeg synes det er super hyggeligt at sove ved siden af ham. Han elsker nemlig at putte tæt :-)

Før jeg ved af det, så er ugen omme og Hr. Skov er hjemme igen. Såå jeg prøver lidt at udnytte situationen til at få ordnet en masse praktisk herhjemme og nyde alenetiden med girly stuff såsom ansigtsmasker, fodbad og diverse hjemmespa ;-) ha ha..

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET SKAL JEG LAVE I JULI MÅNED