SHOPPING SUNDAY

12 RARE TING DU KAN LAVE I EFTERÅRSFERIEN MED BØRN

I næste uge starter efterårsferien og jeg er mere eller mindre klar! Altså jeg har kun et par dage fri med cykelrytteren, men jeg har nu alligevel valgt, at vi skal have en en feriestemning herhjemme hele ugen.  Og hvorfor ikke bruge ferien på nogle hyggelige efterårs planer? Såsom at gå ture i det fine efterårs landskab, samle kastanjer eller gå en tur i biffen. Ja mulighederne er mange!
Herhjemme står den på adskillige trilleture med cykelrytteren i den nærliggende skov, lidt hyggebagning og så skal vi have forberedt lidt halloween pynt til udenfor :-)
Men hvis du endnu ikke ved hvad du skal lave i ferien med børn, så er her 10 hyggelige ting du kan lave i din efterårsferie med børn – se med nedenunder..

1. Sov længe (som man kan i det omfang med børn) og forbered en nem og lækker morgenmad til dig og familien.

2. Inviter dine bedste veninder på en sen brunch og forkæl dem med bla. pandekager (opskrift HER) eller nemme boller (opskrift HER)

3. Lav juice! Det er nemmere end det lyder og så er altid lækkert at have hjemmelavet juice i køleskabet. Se opskrifter HER. 
Lær børnene om de forskellige grøntsager og skær det i stykker. Lad evt. barnet komme det i juiceren al efter sikkerhed. Og så kan I nyde et glas koldt hjemmelavet juice efterfølgende :-)

4. Lav din egen hjemmespa, altså når børnene sover – læs hvordan du gør HER. 

5. Bag en stak pandekager (opskrift HER) eller vafler (opskrift HER) og spis dem med is og syltetøj – børnene kan deltage i madlavningen og de vil elske det!

6. Hvis du ikke orker at tage i biografen med børnene, så arranger din egen lille hjemmebio med børnenes yndlingsfilm med popcorn og slik!

7. Sæt et par timer af til at læse i en god bog. Tænd et par stearinlys og tilsæt lidt snacks..Se evt. mine yndlingsbøger HER
Eller læs højt af en børnenes yndlingsbøger og tag dig god tid med børnene.

8. Inviter kæresten eller din bedste veninde på cafe og spis en syndig kage! Du må godt – du har ferie!

9. Tag børnene med i køkkenet og få dem til at lave deres helt egen pizza. Og bedre endnu,  inviter dine venner på hjemmelavet pizza (opskrift HER)

10. Klæd jer varmt på og gå en god lang tur på stranden eller i skoven. Og saml kastanjer – og andre ting I kan dekorere hjemmet med, når I kommer hjem.

11. Brug tiden på at bage en god kage. F.eks denne nemme æbletærte, som tager ingen tid, så du kan bruges mest muligt tid med de små.

12. Køb en masse græskar og inviter hele familien om til at lave jeres egne græskarhoveder! Se hvordan du gør HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOPPING SUNDAY