EN PJÆKKEDAG FRA KONTORET

Cykelrytteren sover lur as we speak. Jeg har lavet en iskaffe og vil kigge lidt på mail indbakken, som er blevet lidt forsømt siden weekenden.
Jeg har fået efterårsferie og sikke en start på ferien. For som overskriften lyder, så er jeg hjemme med cykelrytteren som desværre er blevet syg.
Og selvom han blev syg i går og jeg måtte tage fri for arbejde, så var det en anderledes sygedag. Ja, han havde feber og hostede en del, men egentlig var han i det bedste humør. Faktisk i så godt humør, at jeg følte at vi havde en pjækkedag. Men bevares, når han har feber, så må han jo ikke komme i vuggestue, så jeg var jo nødsaget til at blive hjemme med ham.

Men det der med barnets sygedag. Det føles egentlig underligt, for JEG var jo helt okay, måske en anelse træt efter en hård nat med cykelrytteren. Men alligevel, så var det jo ikke mig der var syg, men cykelrytteren. Og derfor ramte der mig en dårlig samvittighed, da jeg skulle ringe ind på kontoret og melde sygdom.
Det  føles ærlig talt som om jeg pjækker, fordi JEG bliver hjemme og JEG er okay. Men min søn er ikke. Selvom vi havde en hyggelig morgen, hvor cykelrytteren var ude på ballade, så meldte trætheden sig hurtigt. Og pludselig blev cykelrytteren til min lille baby, som kun ville ligge og sove i mine arme. Og som havde brug for trøst, for at kunne falde i søvn.

BUM, så gav det hele pludselig mening. Meningen med at blive hjemme, når barnet er syg. Meningen med at der findes noget som Barnets 1. sygedag og nogle steder barnets 2. sygedag. For jeg kan mærke, at jeg har ikke lyst til at være andre steder end hjemme med min lille baby, når han er syg. Og det var det helt rigtige sted at være!

Og selvom Hr. Skov og jeg har diskuteret om hvem der skulle tage sygedagen, så blev vi hurtige enige om, at det skulle være mig. For det kan godt være, at cykelrytteren er i en Far-fase, hvor kun Far kan bruges. Men NÅR han er syg, så er (heldigvis) kun mor der kan bruges. Og det føles rart, at kunne føle sig nyttig igen som mor <3