BLACK FRIDAY SHOPPING + KONKURRENCE

SÅDAN SPARER DU PENGE PÅ JULEPYNT

Lige om lidt ringer det ind til december måned og dermed også julemåneden for alvor!

Jeg har selvfølgelig tyvstartet lidt herhjemme og det er vel okay at tyvstarte lidt, når det gælder julepynt, ikke? ;-)

Der findes jo alle mulige forskellige stilarter hvad angår julepynt. Nogle går all in, andre køber det dyreste julepynt og så er der dem der finder det meste i naturen.

Men hvad gør man lige hvis pengene er små? Og hvis SU’en kun lige rækker sig til julegaverne? Men at man samtidig gerne vil have pyntet lidt op i hjemmet? Tøv ikke ;-)

Vidste du at skoven og naturen har noget nær det bedste julepynt? Og at naturen passer godt ind i indretningen, at det pludselig gør julen lidt mere hyggelig? Og at det er ganske gratis at plukke lidt til julepynten i skoven? Selvfølgelig alt med måde og så er det naturligvis ikke tilladt at plukke i private skove ;-)

Det eneste du skal gå efter i skoven er:

  • Lidt gran ( der må kun plukkes fra træer der er vokset mere end 10 meter høje) Nogle gange kan man være heldig at finde en gren liggende på jorden og dette må man gerne tage med hjem. Dog kun i offentlige skov og IKKE i privat skov!
  • Grankogler og lærkegrene. Faktisk ser jeg oftest at lærkegrene er faldet ned på jorden og det vrimler med fine grene på skovbunden, som man frit kan snuppe!
  • Ilex grene (dem med de små røde bær på)
  • Evt. lidt mos

Adventskransen kan du sagtens nå at lave endnu og der er en del bud på hvordan du kan lave den.

Den nemme løsning er at finde 4 lysestager og stil dem på en række. Læg lidt julepynt omkring dem og voilá du har en adventskrans. (linie?)

Tidligere har jeg blot brugt et fad og fyldt det med masser af julekugler – se bare HER. 

I år bruger jeg min kubus stage og har blot pyntet den med lidt kogler, eucalyptus grene og julepynt.

Hvis du ønsker noget mere pragende og noget som fylder lidt mere. Så kan du bruge en stor gulvase og fylde den med grene. Evt. et par grene med kogler på. Hæng lidt julepynt på og voilá så er der også lidt julepynt til hjørnet i stuen ;-)

Kalenderlys er noget af det hyggeligste jeg ved. At kunne tælle dagene til jul ved at tænde lyset hver dag – det er da en sød måde at nå frem til julen på, ikke?

Min løsning sidste år var meget simpel. Et fad med kalenderlyset, som jeg har dækket til med gran. En lille gren med kogler og så en lille glasvase med Ilex grene, som jeg har fundet i skoven.

Jeg håber at I kunne bruge lidt af mine simple råd.

Mon I har flere – I har lyst til at dele?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLACK FRIDAY SHOPPING + KONKURRENCE