SATURDAY SHOPPING

MØDREGRUPPEN – FERTILITETSBEHANDLING, HÅB & EN FØDSELSREAKTION

img_8209x

Da jeg ventede mig cykelrytteren, så delte jeg nogle historier fra mødre, som har kæmpet en kamp om at blive gravide. Og da jeg ikke selv havde problemer med at blive gravid, så ramte en følelse af mig, at jeg virkelig skulle være taknemmelig. Men en anden følelse ramte mig også, at jeg havde lyst til at hjælpe og give håb til de forældre, som står derude og er i gang med behandling, har mistet modet eller som har brug for at dele deres historie. Åh jeg ville ønske, at jeg kunne give en krammer til hver og én af jer.

Derfor har jeg lyst til at re-poste nogle af de historier. For de historier betyder meget for mig og ikke mindst for de kvinder, som har følt det på egen krop og valgt at dele historien med mig. Og med jer.  Jeg har lyst til at dele gode historier, håb, tanker og ikke mindst succes historier, hvor det rent faktisk lykkedes at blive gravid efter en lang kamp.

Jeg har lyst til give håb og ikke mindst bruge mit lille hjørne af blogger-netværket til at dele nogle af de sejeste kvinders historie om kampen med fertilitetsbehandling.

Du kan evt. læse flere historier HER.

Hvor gammel var du, da I bestemte jer for at få børn?

Dagen efter min 25 års fødselsdag spurgte min kæreste mig om vi ikke skulle prøve at lave en baby. Jeg var færdig med min uddannelse og total parat. Jeg lider af en kronisk sygdom og havde hele tiden en dum tanke om, at jeg ville få svært ved at blive gravid til trods for at jeg var slank og i god form.

Hvordan var dine tanker de første par måneder, efter at have smidt præventionen? 

Efter at have smidt præventionen skulle vi gå stille og roligt i gang. Men kort efter havde jeg allerede købt utallige graviditets test og ægløsningstest. Jeg begyndte så småt at læse om graviditet osv. på nettet. Jeg blev så grebet af det at jeg stort set ikke lavede andet. Med det samme jeg mærkede noget anderledes i min krop googlede jeg løs.

Jeg troede seriøst hver gang at nu var den der. Jeg blev skør tilsidst af at læse om alle de symptomer man kan have og stoppede fra den ene dag til den anden, at prøve at tage det mere roligt. Men det var svært. I samme periode følte jeg at alle veninder blev gravide. Selvfølgelig ret hurtigt. Jeg var grøn af jalousi! Jeg var dødmisundelig på den struttende mave. Jeg følte tiden sneglede sig afsted. Især fra ægløsning og så de 14 dage frem indtil man skulle teste om man var gravid.

Hvordan var dine tanker om at skulle starte i fertilitetsbehandling? Og blev du gravid?

Efter et år uden prævention og nogle laaange cyklusser blev vi henvist til en privat klinik. De undersøgte os og vi fejlede ikke noget.

Da vi gik igang med fertilitetsbehandling blev det kun værre. Især fordi vi vidste vi havde 3 forsøg. Min cyklus var lang og det var lidt som om, at lægen behandlede mig ud fra, at jeg havde en normal cyklus. Hvilket også resulterede i, at det ikke ville lykkedes.

Jeg følte ærlig talt at det var en pengemaskine. Efter 3. forsøg uden held blev vi henvist til reagensglas forsøg. Jeg blev mere rolig fordi chancen for at blive gravid her var væsentlig større. Vi skulle dog vente nogle måneder pga. ferielukning. De lange 6 uger føltes som en evighed, men jeg/vi prøvede at få det bedste ud af det. Jeg vidste jo, at når sommerferien var ovre, så var chancen for at blive gravid jo ret stor! Så jeg lagde tankerne til side og nød sommeren med min kæreste og satte babyprojektet på hylden.

Og vupti så blev vi gravide -HELT UDEN HJÆLP. Jeg var lykkelig og panisk på samme tid. Jeg havde lige testet positivt på testen og rendte til lægen med det samme for at få taget en blodprøve for at måle mit HCG tal. Den var god nok. Da jeg var i uge 6 skulle vi til hjerteblink scanning. Scanningen viste en graviditet men ikke noget blink. Vi skulle komme igen efter 10 dage! 10 dage!!!!! Det føltes som år. Men der var heldigvis blink der.

Tillykke med din graviditet – men hvordan var dine tanker efter at du fandt ud af du blev gravid?

Ugerne sneglede sig afsted til uge 11 hvor vi skulle til NF. Men også her blev vi sendt hjem igen fordi fostret lå så godt gemt at det ikke kunne måles. En uge efter var vi til en god NF scanning og alt var perfekt. Jeg var stadig glad men også bange hele tiden for at det skulle gå galt. Min sygdom gik i udbrud under forløbet. Det var rædselsfuldt. Det eneste positive var at vi så vores lille baby mange gange ;-)

img_7960x

 

Hvordan gik fødslen og tiden efter som den nybagte mor?

Da jeg fødte mit første barn, fik jeg en fødselsreaktion. Hun kom tidligere end planlagt ved en lynfødsel. Jeg forsøgte at tale om det, men alle andre sagde ikke noget og beroligede mig med at det var meget normalt. Det var meget tabu at tale om, kunne jeg mærke, og jeg følte mig alene om mine tanker. Jeg gik til psykolog efter 6 mdr. og det hjalp. Det værste for mig var nok, at nu havde jeg brugt så lang tid på, at blive gravid og nu sad jeg med ønskebarnet. Hvorfor var jeg så ikke glad? Det jeg vil frem til er, at uanset hvor lang tid og hvordan du er blevet gravid, så kan man ikke styre de følelser man har som mor. Det er OGSÅ okay at være frustreret og synes det er hårdt, selvom man har modtaget behandling. Og det er okay at tale om det, HØJT. Selvom du har fundet dit drømmejob – så kan du også have gode og dårlige arbejdsdage! Forstår I mig?

Har du fået flere børn? Og hvordan er det gået?

Da vi ville have barn nr. 2 forsøgte vi et stykke tid selv uden held. Efter noget tid kontaktede vi samme klinik. Jeg var dog skeptisk for insemination, da jeg følte at lægen ikke gav mig den behandling, der passede til min cyklus. Han havde tidligere insemineret mig hvor ægløsningen slet ikke passede og det var tydeligt at se på ham, at det ikke ville lykkedes. Men han havde fået meget ros og derfor var vi der igen. Denne gang ville vi dog blot modtage hormonbehandlinger samt scanninger og så selv tage hjem og lave hjemmearbejdet ;-)

Efter 5 forsøg ville vi gå videre til reagensglas. Jeg blev dog af en bekendt anbefalet at skifte læge. Så dette gjorde vi – jeg ville jo så gerne have nr. 2. Og hvor er jeg lykkelig for at vi gjorde dette!! De gav mig andre hormoner og i første inseminationsforsøg var vi gravide. Så endnu 1 1/2 år med babyprojekt.

Vi er i dag heldige og lykkelige for vores to mirakler. Det er tiden og kampen værd! Men hvor ville jeg ønske, at der til hver klinik tilhørte en psykolog eller lignende, hvor man kunne tale om sine tanker, som til tider kan drive en til vanvid. Man ser barnevogne og gravide overalt! Og tanken om måske ikke at kunne få børn er uudholdeligt. Man føler sig så uretfærdigt behandlet.
Jeg ønsker jer alt held og lykke, hvad enten I netop er begyndt på fertilitetsbehandling, er blevet gravid eller blot har en dårlig tanke om at blive gravid.

Min historie er delt, fordi jeg gerne vil dele min gode historie om fertilitetsbehandling og forhåbentlig kan give jer andre håb. Lad os bryde tabuét sammen og få åbnet op for snakken om fertilitetsbehandling.

 

Har du lyst til at dele din historie? Så kontakt mig gerne på henriettesblog@hotmail.dk – alle henvendelser behandles som anonymt og jeg forbeholder mig tavshedspligt. 

img_8199x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SATURDAY SHOPPING