MOMMY MONDAY: KAN JEG REJSE ALENE MED MIT BARN?

 

Da cykelrytteren var blot 6 måneder og jeg stadigvæk havde barsel, sad min mor og jeg en formiddag og talte om ferie. Faktisk er det så småt ved at være et år siden nu ;-) Min mor ville gerne et varmt sted hen og nyde solen. Og jeg sad der og dagdrømte med hende og fik faktisk også ret lyst til lidt sol på næsetippen. Og komme lidt væk fra vinter og REGN.
Egentlig havde jeg prikket til Hr. Skov flere gange om, vi ikke skulle tage på en af de der populære barselsferie lige før jul. Men han havde travlt, havde ikke så meget ferie tilovers og det blev egentlig aldrig til mere end ved snakken.

Altså indtil min mor og jeg blev enige om, at tage afsted på ferie til maj. Altså cykelrytteren, min mor og jeg. JEG VAR SÅ KLAR! Og det var min mor også. Og jeg søgte ellers nettet tyndt for rejsetilbud og diverse hoteller. Og læste tips og pakkelister til børn på rejsen. Men jo tættere vi kom på maj måned, jo mere nervøs blev jeg.
Jeg tror, at det ligeså stille begyndte at gå op for mig, at jeg skulle på ferie med mit barn. Altså, at det ikke ville blive den her luksus ferie, som jeg tidligere har været vant til, når jeg rejste. Men at jeg kunne risikere at blive på hotelværelset en hel dag. At jeg havde et barn, der nødvendigvis ikke sov så gode lure i varmen. At jeg skulle være en mombie, som ikke fik sovet ret meget på ferien og som samtidig skulle kunne være social med min mor og tage ud om aftenen. Åh nej – hvad nu hvis jeg slet ikke har en “rejse-baby”? På det tidspunkt sov cykelrytteren allerede k. 18-18,30 om aftenen, hvilket ikke gav os ret mange muligheder, for at tage på restaurant om aftenen, hvis min baby ikke kunne sove i klapvognen imens?

Jeg kan godt mærke, at mine tanker for et år siden, er erstattet med “Skidt pyt – vi prøver det. Går det, så går det jo”. Ja ja der sker meget på et år ;-) Heldigvis!

Det endte med, at jeg måtte aflyse vores ferie sammen. Og EJ hvor jeg ærger mig nu. For vi skulle jo bare være taget afsted. Min mor ville nok være det mest forstående menneske, hvis ferien ikke blev, som vi havde planlagt. Eller hvis vi skulle spise på skift om aftenen, eller hvis cykelrytteren ikke sov så godt om natten. Men fordi jeg ikke ville ødelægge hendes ferie, så valgte jeg at aflyse.

Men egentlig er det jo slet ikke så tosset, det der med ferie med børn. Vi var afsted på ferie i september måned med min familie. Og cykelrytteren klarede altså både ferien, varmen og ikke mindst flyveturene super flot. Og JA, det er ganske anderledes at rejse med børn. Men samtidig er det også super fantastisk, at komme langt væk fra hverdagen, vasketøj, aftaler, de huslige pligter og BARE VÆRE SAMMEN. Og slip bekymringerne  og bare være sammen med sin familie.

Det eneste, der nok ville stresse mig lidt, ville være, hvis vores fly var aflyst eller sågar forsinket, ifht. cykelrytterens lur. Tro mig, det har man ikke lyst til at bekymre sig om, når man nu endelig skal afsted.
Heldigvis er der hjælp at hente hos Airhelp, som kæmper med flyrettigheder. Og kan hjælpe dig med f.eks hvis du oplever flyforsinkelse fra Norwegian og har brug for erstatning.
På den måde, kan du trygt flyve på din rejse og vide, at Airhelp hjælper dig, hvis der skulle opstå problemer med ovenstående. Og blot koncentrere dig om at nyde din ferie :-) Og du kan derfor være en bekymring mindre, lækkert ikke?

Jeg mindes at have været på et par blogrejser, hvor mine fly var mere 1 time forsinket og det gav altså noget rod, når jeg skulle nå et tog eller mellemlande for at nå et andet fly. Der ville jeg nu gerne have brugt Airhelp dengang. Heldigvis kan vi nu rejse på ferie til sommer, uden bekymringer om aflyst flyrejse, eller overbooket fly, med hjælp fra Airhelp :-)

Det er altså GULD VÆRD, hvis man skulle stå i sådan en situation :-)

Og hvis I skal på ferie med jeres børn, så kan jeg tippe jer om mine 8 tips til at flyve med små børn – det hjalp i hvert fald os meget på vores tur :-)

EN PAUSE FRA LIVET SOM MOR

Jeg sidder lige nu med en iskaffe i den ene hånd og en cookie i den anden – og ja jeg sidder i duften af nybagte cookies i ovnen, as we speak ;-)
Forleden lavede jeg nemlig denne nemme opskrift på cookies, da jeg synes vi skulle fejre at vi havde et par vinterferie-fridage sammen som familie.
Vi har fået styr på lidt praktisk herhjemme, for man får virkelig samlet på nogle ting, når man har fået et barn. Og rod bliver til mere rod, da der ikke altid er tid til den helt store oprydning. Sååeh det har vi bla. også brugt på vores fridage på.

Men lige nu, skal jeg ikke rydde op. Jeg skal bare lige have lov til at nyde stilheden og lidt Mig-tid, før cykelrytteren skal hentes hjem. Cykelrytteren har været på overnatning hos svigerforældrene, så Hr. Skov og jeg kunne smutte i byen hos nogle søde venner. Det endte i smagfulde cocktails og musik battle i bedste gear ;-)
Noget vi ikke rigtig har gjort, siden cykelrytteren kom til verden. Og det føltes altså ret skønt, at kunne sippe lidt flere cocktails og vide, at man ikke skulle stå tidligt på til et barn eller sågar flere gange op om natten, for at give en sut ;-) Ja, det føltes faktisk som en slags frihed hehe..

Men når det så er sagt, så kunne jeg godt mærke, at jeg manglede et morgenkys og et knus fra mit barn i morges. Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville vågne op med den følelse af savn lige med det samme. For jeg havde måske bare lige brug, for en nat hvor jeg kunne sove igennem og nyde at sove “længe”.

Men istedet for, så manglede jeg mit barn og selvom han jo ikke engang har været væk i et døgn, så savner jeg ham. Og jeg glæder mig helt vildt til at få ham hjem, når han har sovet sin morgenlur. Men indtil da, så nyder jeg også, at jeg kan drikke min iskaffe, tjekke min indbakke for mails og bare stirre ud i luften, uden at blive forstyrret ;-)

God søndag til jer <3

10 IDEER TIL DEN PERFEKTE VALENTINES DATE

Nogle vil mene at det er noget værre amerikansk pjat. Andre mener at det er kærlighedens dag. Og så er den målgruppe, som slet og ret ikke ved at det er VALENTINES DAG!

Da jeg var yngre så var jeg nok tilhængeren af ovenstående nummer 1. Men eftersom jeg er blevet ældre og nok er blevet mere blødsøden, så er jeg kommet til at holde af valentines dag. Dermed ikke sagt at dagen skal fyldes med lyserød stemning hele dagen. Jeg har jo allerede delt hvordan en valentines date kan gå ret galt HER. ;-)

Men hvis I nu vælger at fejre denne dag, så har jeg 10 gode ideer til den perfekte valentines dag.

1. Start dagen med en lækker brunch sammen med din søde kæreste. Overrask evt. kæresten med en god brunch på hans/hendes yndlings café. Eller forkæl ham med hjemmelavet morgenmad. Lav f.eks de her lækre brunch pandekager eller de her sprøde vafler. 

2. Forkæl din bedsteveninde eller ven med chokolade og skriv et sødt kort til dem. Det vil da få enhver til at smile stort :-)

3. Inviter dine bedsteveninder og hold valentines dag med dem! Pop en god flaske bobler, smid et par tøse-film på og hyg med alverdens søde sager! Alt er tilladt denne dag! Se evt. opskrifter på cocktails HER

5. Hvis man er single, så må det være den ultimative chance for at gå på date. Tag evt. på speeddating eller få en veninde til at arrangere en god date eller blind date. Hvis det ikke skulle være denne dag, hvornår skulle man så?

6. Tag veninderne med i biffen og se den nye film Klovn – The final. Så er der lidt at grine over popcornene ;-)

7. Inviter vennerne eller familien til en omgang hjemmelavet sushi. Her er der mulighed for at få en lækker og varieret smagsoplevelse. Og det er også tilladt at købe det udefra ;-)

8. Inviter kæresten eller veninden ud at spise eller lav en udsøgt middag derhjemme med stearinlys, champagne og chokolade. Prøv evt. denne hyggelige fiskeret eller måske denne sprøde sag?

9. Sluk mobilen, gem computeren. Tag en detox off-dag med kæresten og glem alt omkring jer denne dag. På den måde kan I fokusere 100 % på hinanden.

10. Forkæl din kæreste med en lille gave! Køb hans yndlings rom eller whisky! Eller hans yndlings snack eller chokolade! Det er jo tanken der tæller, ikke?

kopi-10-ting-at-lave-i-efterarsferien-315096290-1

FASTELAVNSBOLLER MED CREME

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er en ægte fastelavnsbolle fan! Virkelig! Og jeg elsker dem i alle afskygninger. Og det ved mine kære veninder også. I hvert fald bliver jeg i disse måneder tagget i adskillige opslag hvad angår kage og fastelavnsboller. Og jeg er da ikke for flov, til at indrømme at madbudgettet har haft det hårdt den seneste måned, med indtag og indkøb af fastelavnsboller. Men hey – man skal jo prøve dem allesammen, ikke? Ellers finder man jo aldrig ud af hvilken der er bedst ;-)

Og den bedste slags, er altså den hjemmelavede fastelavnsbolle. Og den her opskrift er altså en hjemme”brygget” slags. Og så smager de fantastiske og er så nemme at lave. Og alt for herlige til ikke at dele ;-)

Måske det skulle være et vinterferie projekt, for de af jer, der er så heldige at have ferie ;-)

Opskriften finder I herunder.

Du skal bruge:(18-20 stk)

Bolle:

  • 50 gram gær
  • 2, 5 dl sødmælk
  • 125 g smør
  • 2 æg
  • 1,5 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 500 g hvedemel

Fyld:

  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 dl mælk
  • 1½ spsk hvedemel
  • ½ vaniljestang – kornene herfra

Pynt:

  • Flormelis
  • Vand
  • Frysetørret hindbær, krymmel
  • Evt. frugtfarve

Lun mælken så den er lillefingervarm. Rør gæret i og tilsæt derefter smeltet smør, æg, sukker og salt. Rør det rundt så det har en fin æggemasse. Melet røres i lidt efter lidt og dejen æltes godt sammen. Stil dejen til hævning i 30 min. et lunt sted.

Imens dejen hæver kan du lave kagecremen. Pisk alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til.

Dejen slåes ud på bordet og deles op i 2 lige bunker. Hver kugle rulles ud til en firkantet plade på ca. 30×30 cm. Denne deles i ca 9 firkanter af 10×10 cm. Læg derefter ca. en teske fuld af fyldet i hver firkant. Dejen lukkes omkring fyldet, så der dannes en “kuvert” af bollen. Sørg for at lukke bollen godt til. Bollerne stilles med lukningen nedad på en bageplade.

Pensl bollerne med lidt mælk eller æg og bag dem ved 225 grader i ca. 15 min. til de er gyldne.

Når fastelavnsbollerne er kølet af, skal der glasur på. Bland flormelis og lidt vand sammen og kom det på bollerne. Pynt evt. med frysetørret hindbær eller krymmel.

Tip: Prøv med smeltet hvid eller mørk chokolade som glasur – kan varmt anbefales <3

VELBEKOMME! <3

 

 

MOMMY MONDAY: NÅR MAN SOM FORÆLDRE BARE GIVER OP

Som mor, kan man godt blive presset. Og faktisk på randen til at bryde sammen. Og MÅ TILKALDE HJÆLP.

Cykelrytteren har været syg, ja i noget der føles som 14 dage. Det startede i sidste uge, hvor jeg var hjemme med cykelrytteren mandag og tirsdag. Vi mistænkte at cykelrytteren havde kindtænder på vej, da han hverken ville spise, savlede meget mere end nogensinde (han har aldrig rigtig været et savle barn) og nå ja, så ville han hele tiden have nye kolde sutter. Og han virkede egentlig ret fresh, da jeg sendte ham afsted onsdag morgen. Og selvom han virkede ret træt de efterfølgende dage, så var han egentlig okay og hey han var jo feberfri, så det kunne bare være en sløv start efter sygdom.

OH WELL, så ramte vi lørdag, hvor jeg skulle være alene hjemme med cykelrytteren. Efter en meget kort lur, vågnede cykelrytteren op med et skrig og var meget tryghedssøgende. Han var begyndt at få lidt røde prikker i ansigtet, så jeg ringede til vagtlægen og fik spurgt de nærmeste mødre jeg kendte, om det var skoldkopper. De fleste sagde nej. Og vagtlægen var enig og mente blot af det var en reaktion på feberen fra tidligere på ugen. Så vi snuppede en hjemmedag med endnu en omgang feber og et par lure i mors arme.

Søndag var der intet at mærke på ham og han var fit for fight igen. Typisk, ikke?

Natten til mandag begyndte cykelrytteren at skrige voldsomt. Han ville ikke ligge ned, han ville ikke sove, han ville ikke spise.  Intet virkede. Hvilket resulteret i en meget turbulent nat med meget lidt søvn. Hr. Skov blev hjemme mandag med ham, da han endnu engang føltes varm og havde feber.
Da jeg kom hjem senere på dagen, bemærkede vi at der var væske på det ene øre. Og jeg ringede endnu engang til vagtlægen. Mellemørebetændelse var så det næste. Og imens begyndte Hr. Skov at knirke lidt, om at han heller ikke var toppen. Så jeg snuppede en sygedag med cykelrytteren dagen efter, så Hr. Skov kunne hvile sig. Men inden tirsdagen var omme, så måtte jeg også se mig selv slåret og overgive mig til feberen. AV!
Der lå vi alle mand på række og var syge. Mens cykelrytteren stadigvæk skreg og ikke ville sove eller ligge ned, så måtte vi på skift tage os af cykelrytteren, så den anden kunne hvile sig.

Dog måtte jeg krybe efter hjælp onsdag morgen, da jeg faldt om af udmattelse og græd, fordi jeg følte mig så hjælpeløs over ikke at kunne trøste min søn og at jeg samtidig bare havde det elendigt og havde brug for at hvile mig. OG NÅ JA, så følte jeg mig som den dårligste mor, fordi jeg ikke kunne varetage mit eget barn, imens jeg var syg.
Det føltes SÅ HÅRDT, at skulle give “afkald” på sin egen søn, men jeg havde intet overskud, energi eller sågar kræfter til, at kunne bære rundt på ham længere, da jeg var så svimmel, at jeg var bange for, at jeg ville falde om.

Heldigvis kom min familie og svigerfamilien os til undsætning og vi fik hurtigt lavet en plan over hvornår og hvem der kunne tage sig af cykelrytteren, så vi kunne få sovet og hvilet os. Pyyyyh…. Så mærker man virkelig, hvor meget man værdsætter sin familie, ikke? Og de har formået at hjælpe os næsten hele ugen :-)

Jeg håber virkelig ikke, at det sker igen for hverken os, eller andre. For hold da op, hvor man føler sig magtesløs når man selv er syg og samtidig har et sygt barn at passe på.

Nu er vi heldigvis alle friske igen og vi ser frem til en vinterferie/dage sidst på ugen, hvor der skal indhentes lidt fra i sidste uge ;-)